søndag den 25. september 2011

sprød kylling med dip & eksotisk rissalat



(Beklager billedets kvalitet)

Fredagens menu blev noget nemt og hurtigt, da vi var trætte oven på Tysklandsturen og jeg var også i fitnesscentret til en hurtig om gang træning. Det blev aftensmad med inspiration fra et par opskrifter på nettet...

sprød kylling (med inspiration fra Natural Noshing)

Ca. 400 g kyllinginderfilet
60 g All Bran
2 spsk. sesamfrø
½ tsk. paprika
½ tsk. salt
1/4 tsk. peber
lidt cayennepeber
1 æg
1 æggehvide

fremgangsmåde:
1) Pisk æg og æggehvide sammen.
2) Bland de tørre ingredienser i en skål.
3) Paner kyllinginderfiletterne i æg og crunch 2 gange.
4) Placer de panerede kyllinginderfiletter på bagepapir.
5) Bag dem i ovnen ved 200 grader i 15-20 min.


dip

3-4 store spsk. skyr 0,2 %
½-1 tsk. dijonsennep
flydende sødemiddel

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienser sammen.


eksotisk rissalat (med inspiration fra The Healthy Foodie)
(4 pers.)

300-400 g kogte brune ris
1 mango
1 agurk uden skræl og kerner
1 lille rød chili uden kerner
evt. 2 forårsløg
evt. lille rødløg
evt. frisk persille
saft af 1 limefrugt
1 spsk. agavesirup
1 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
1/4 tsk. peber
Ca. 50 g mandler, ristede og hakkede (jeg havde ikke flere, så blev krydder-mandler)

fremgangsmåde:
1) Bland dressingen.
2) Rør de øvrige ingredienser i.

6 kommentarer:

  1. Mmh, det ser lækkert ud - glæder mig til opskriften! Jeg har en gang lavet noget lignende, hvor kyllingen var paneret i cornflakes, allbran, parmesan og krydderier, men det ligner at dit er lidt noget andet - bl.a. synes jeg, jeg spotter nogle sesamfrø :)

    Xenia
    http://hjemmehosxenia.blogspot.com/

    SvarSlet
  2. Hej Xenia,
    Så fik jeg skrevet opskrifterne ind og det minder meget om det, du har beskrevet - god idé med parmesan i - vil jeg prøve en anden gang ;-) Opskriften er oprindeligt med brown rice crisp cereal, men det ved jeg simpelthen ikke, om man kan købe herhjemme i lille Dk...
    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. Den der rissalat ser rigtig skøn ud :)
    Dejligt med lidt ny inspiration!

    http://itsmypassions.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Hej Julie,
    Det var den virkelig også, men næste gang skal jeg lige have indkøbt lidt flere af ingredienserne og udskiftet nogle af de brune ris med vilde ris, så det bliver lidt mere for øjet ;-)
    - frk. sveske

    SvarSlet
  5. Jeg har gang i hele menuen til i aften. Lidt impulsivt, så det var ikk til at få en moden mango. Så jeg prøver med æble og blomme... Uhm, hvor jeg glæder mig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Ej, hvor skægt med et tilbage-klik til opskrifterne før jeg hoppede på LCHF-vognen ;)
      Det glæder mig, at den falder i smag - måske jeg skulle lave den en dag med blomkålsris.
      KH
      - frk. sveske

      Slet