torsdag den 29. september 2011

frk. sveskes rustikke gulerodsboller



Jeg havde simpelthen sådan lyst til boller med smør i dag... Ups! Men i køkkenet røg jeg og det blev til en omgang gulerodsboller, da jeg havde smidt en rest revne gulerødder i fryseren, da jeg lavede kyllingemuffins den anden dag. Opskriften blev ret mere ud af hovedet, men jeg vil da skrive ned, hvad jeg kom i, for de blev ikke så ringe endda ;-P

frk. sveskes rustikke gulerodsboller
(10-12 stk.)

1 pk. gær
2 dl lunken vand
2 dl skummetmælk
3 tsk. salt
2 spsk. olie
100 g reven gulerod
100 g solsikkekerner
100 g groft rugmel
100 g grahamsmel
Ca. 250 g hvedemel

fremgangsmåde:
1) Opløs gæren i vandet.
2) Tilsæt mælk, salt, olie, gulerod og kerner.
3) Rør melet i lidt efter lidt - hold noget af hvedemelet tilbage.
4) Stil dejen til hævning ca. 1 time.
5) Tænd ovnen på 250 grader.
6) Ælt dejen igennem på et meldrysset bord og del i 10-12 boller.
7) Lad bollerne efterhæve på en plade med bagepapir i 15-20 min.
8) Bag bollerne ca. 8 min ved 250 grader og skru derefter ned på 200 grader i ca. 8 min.

Nyd evt. bollerne lune med lidt god økologisk smør, som jeg gjorde.

2 kommentarer:

  1. Hvordan fungerer det med at fryse revne gulerødder, bliver de ok i brødet bagefter?
    - det lyder som en rigtig god ide at rive ekstra, når man er igang.

    SvarSlet
  2. Hej Sequence,

    Det fungerer fint. Jeg havde ikke fået mine op på forhånd, så tøede dem bare let i microovnen, da jeg ville bage med dem.
    Og du har helt ret, riv du bare ekstra og smid dem i fryseren næste gang ;-)

    - frk. sveske

    SvarSlet