fredag den 2. september 2011

koldhævede chokoladeboller

Det forskellige brød til min fødselsdagsbrunch - chokoladebollerne ses længst til venstre...

Jeg lovede jer jo opskrifterne fra min brunch, så her kommer chokoladebollerne (som Line har efterspurgt). Jeg har i sin tid fundet opskiften på Nemme opskrifter.
De er koldhævede, som jeg er stor tilhænger af, da jeg så ikke føler, jeg skal vente på de hæver OG jeg skal ikke have fingrene i dejen, da den kan sættes direkte på pladen med to skeer, når bollerne skal bages næste dag. Håber, I bliver lige så glade for dem, som jeg er ;-)

koldhævede chokoladeboller
(16 stk.)

15 g gær
½ l koldt vand
1 dl yoghurt
1 spsk. salt
1 spsk. rapsolie
400 g fint durummel
2 dl grahamsmel
300 g hvedemel (hold noget tilbage, så dejen ikke bliver for fast, skal være klistret)
250 g god mørk chokolade (min. 70 % kakao)

fremgangsmåde:
1) Rør gær, vand og yoghurt sammen (evt. i en foodprocessor).
2) Tilsæt de øvrige ingredienser.
3) Sæt film over skålen og stil dejen i køleskabet natten over.
4) Kom dejen på bageplader med 2 skeer.
5) Lad bollerne efterhæve ½ time (den havde jeg overset sidst jeg bagte dem, måske derfor de blev mere faste)
6) Bag bollerne ved 225 grader i ca. 18 min.

4 kommentarer:

  1. Mmm! Sikke et udvalg. Der er nu ikke noget som at bage selv :-)

    SvarSlet
  2. Velbekomme, Line.
    Lad mig endelig høre, om du også har succes med dem ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Piskeriset,
    Velkommen til ;-)
    Du har helt ret - der er intet som hjemmebag!

    - frk. sveske

    SvarSlet