søndag den 4. september 2011
søndagshygge aka æble-crumble
De her lækre æble fra mine forældres have lå i køleskabet og tiggede om at blive spist, så jeg lavede lige en æble-crumble, som kæresten og jeg kunne nyde her på sofaen i eftermiddag. Det blev dog til den mere traditionelle slags med sukker, men det går jo nok. Hverdagen banker snart på igen og så skal der mindre 'hygge' i form af sukker på programmet.
De nøgne æbler klar til fadet...
Æbleskiverne drysses med masser af kanel (hvis du altså elsker det lige så meget som os...)
crumbledej
25 g hvidhvedemel
25 g hvedemel
50 g havregryn
50 g smør eller margarine
50 g sukker
25 g grofthakkede mandler
fremgangsmåde:
1) Smøret smuldres i melet til det ligner revet ost.
2) Tilsæt de øvrige ingredienser.
3) Crumblen drysses over æblerne.
4) Kagen bages ved 200 grader i ca. 45 min.
Kanel-æblerne dækkes med crumble
Den færdige kage...
Så er der serveret! Velbekomme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar