morgenmad:
1 stk. pandekage uden mel! med crunchy peanutbutter
+ 1 æg og primmadonna ost
formiddagssnack (to go):
1 stk. pandekage uden mel! med crunchy peanutbutter
frokost (to go):
2 stk. knækbrød uden korn, 1 sk. ost, 1 æg +
eftermiddagssnack (to go):
nøddeknas + egekilde med smag af tranebær
aftensmad:
saftige kyllingedeller med squash & soltørrede tomater med tomatsauce + salatmix med
avocado, agurk, grøn peberfrugt, frisk mozzarella & ristede græskarkerner
Dag 6 er klaret, men jeg synes, jeg har været sulten i dag :-( Mistænker lidt min frokost for ikke at give mæthed nok. Der var ikke lige nogle aftensmads-rester at tage med, så det blev en lidt sammensat madpakke af, hvad der lige var. Grundet den ekstra sult, har jeg spist ekstra nøddemix og været i glasset med choko-nøddecreme (Ups!). Der gik også lidt lang tid fra eftermiddagssnack til aftensmad grundet ekstra arbejde, som så skubbede min træning.
Heldigivis er der lavet ekstra af de saftige kyllingedeller, så der er til madpakker. I morgen er dag 7 - det er gået stærkt og vil ikke sige, det har været svært, men stadig en udfordring. Heldigvis fordre den kornfri kost lysten til at eksperimentere med alternative opskrifter - det er jeg rigtig glad for. Der er virkelig mange lækkeri uden korn og sukker, hvilket giver mig lyst til og mod på at fortsætte. Jeg kan ikke 'garantere', at det bliver som 100 % korn- og sukkerfri, men vil sigte efter 80 %. Korn og sukker skal ikke være 'forbudt', men den følelse, som den korn- og sukkerfri kost giver mig skulle gerne vinde langt hen ad vejen.
Godnat og på gensyn i morgen.
Jeg tænkte lidt det samme, om din frokost virkelig mætter nok! Det ville ihvertfald ikke gå hos mig. Men ellers er de 6 første dage vel alt i alt gået godt. Jeg tror du har helt ret i at man skal se mulighederne i en kost uden korn og sukker frem for begrænsningerne. Hvis man kun fokuserer på det man ikke må, som jeg selv har tendens til, så kan det hurtigt blive rigtig svært. Held og lykke den sidste dag, nu er vi snart i mål ;o)
SvarSletGodmorgen Merca,
SletNej, det blev så gårsdagens lærerstreg, som hævnede sig på resten af dagens indtag. Men men - jeg har taget revance i dag ;-)
Det gør det meget nemmere, hvis man ser mulighederne frem for begrænsningerne, selv om det er lettere sagt end gjort. Jeg synes specielt, det er fordi, det ikke at spise korn stikker ud fra normen.
Tak tak og ilm.
- frk. sveske
Tillykke med dit indlæg nr. 300! Det er godt nik mange! Jeg har fulgt med længe, så jeg har vist læst de fleste:-)
SvarSletTræls med sulten, det er vildt som et måltid kan betyde så meget for, hvordan resten sf dagen går!
/Trine
Hej Trine,
SletMange tak, det glæder mig at du har været med på vejen.
Bestemt, vidste jeg egentlig godt, men det blev lige en madpakke i en hurtig vending i går, da der ikke var rester.
Er du klar på dag 7?
- frk. sveske
Hvor er du SEJ til at undgå Korn! Jeg er på vognen igen efter en lang ferie på farten hvor det var UMULIGT at komme igennem dagen uden at spise brød. Jeg får skyr med ristede hasselnødder, lidt honning og blåbær til morgenmad - det holder. Ellers er omelet med skinke eller noget andet også ret godt.
SvarSletHej Marian,
SletTak og velkommen tilbage på vognen - her fortsætter det også efter udfordringens sidste dag, som er i dag.
Skyr er også godt, men jeg er virkelig blevet vildt glad for æg til min morgenmad og der er pandekagerne en sikker vinder. Blødkogt æg og spejlæg slår heller ikke fejl, hvis du spørger mig. Sidstnævnte er et 'treat' med ost på toppen i bedste Madbanditten-stil ;-)
- frk. sveske
Hej Sveske :)
SvarSletJeg tænker på, om du er 'sådan en' der ikke er så sulten til morgenmad? Jeg synes nemlig ikke at din morgenmad ser ud af så meget, men jeg ved selvfølgelig heller ikke med pandekagen, om den mætter meget? :)
Mvh CB
www.naestenklar.wordpress.com
Hej CB,
SletJeg er sulten om morgenen og det er det første, jeg tænker på om morgenen. Der er fibertilskud i pandekagen, så den mætter derfor godt. Den morgenmad holder mig mæt til langt op ad formiddagen. Kunne sagtens spise 2 pandekager, men vil jo også gerne smide vægt.
- frk. sveske