Her til morgen blev fik jeg bagt en ny omgang pandekager uden mel - denne gang i Janes appelsin-/vanille-variant. Jeg måtte udelade appelsinskallen, da min appelsin ikke var økologisk. Konsistens og smag er alligevel anderledes end den sædvanlige udgave. Dejligt med lidt forandring - vanille og proteinpulver med chokoladesmag (kærestens) gør sig godt i pandekagerne - uden at nogen af delene smager igennem.
pandekager uden mel vol. II
- med appelsin & vanille
(ca. 10 stk.)4 æg
4½ past. æggehvide (= 3 bg)
150 g fromage frais
1 skvat fløde eller anden væske
2 spsk Sukrin
1 spsk proteinpulver
½ tsk vanillepulver
saft af ½ appelsin
skal af 1 øko appelsin
8 måleskeer HUSKfiber
kokosolie til stegning
fremgangsmåde:
1) Pisk alle ingredienserne sammen.
2) Bag pandekagerne i kokosolie til de har fået farve.
Velbekomme!
Jeg har netop nydt to nybagte - en med mandelsmør (det er en hitter) og en med crunchy peanutbutter (altid en vinder). Nu går turen til fitnesscentret inden min brunch-aftale med min dejlige veninde ;-)
God søndag til jer derude!
Faldt tilfældigvis over din blog, og denne opskrift. Har haft lyst til pandekager hele ugen, og planen var egentlig at falde i sukkerfælden i weekenden, og bage en kæmpe stak med sukker, mel og det hele. Men tror i stedet jeg vil kaste mig ud i disse - det lyder lækkert med appelsin/vanilje, men jeg vil høre om du tror man kan udelade proteinpulver, eller prøvet noget andet i stedet for?
SvarSletsuper fin blog du har, med mange gode opskrifter:-)
jeg blogger selv om sundhed, hvis du har lyst til at kigge forbi:-)
Hejsa,
SletDet var da dejligt, du faldt over min blog og har fået mod på en af opskrifterne. Proteinen sagtens kan udelades - se også disse: http://frksveske.blogspot.com/2012/04/pandekager-uden-mel-vol-ii.html, som faktisk er samme opskrift.
Begge er super gode med noget nøddecreme og/ eller lidt bær ;-)
Jeg kigger da lige forbi ;-)Altid godt med ny inspiration.
- frk. sveske