tirsdag den 11. oktober 2011

lady uden vagabonden... og et heldigt asen...


Lækkert oksekød lå simpelthen bare i supermarkedets køledisk og fristede til en gang italienske kødboller med spaghetti (fuldkornsfuglereder fra Urtekram) og krydret tomatsauce (den fra princip! igen igen, princip! Calabrese pastasauce) samt lidt grønt tilbehør. Jeg følger ingen opskrift, når jeg laver kødboller, men I får en med nogenlunde angivelser af mængder. Krydderi og fyld kan skiftes ud efter humør ;-)

frk. sveskes italienske kødboller
(3-4 pers.)

400 g hakket oksekød 2-7 %
1 æg
2 spsk. havregryn
½ løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk. parmesan
5-6 semidried cherrytomater
tørret basilikum
cayennepeber
salt, peber

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
2) Lad farsen hvile 30-60 min. i køleskabet.
3) Form til små boller og brun på panden.
4) Steg kødbollerne færdig i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min. (afhængig af kødbollernes størrelse)


Op ad formiddagen ringede min mobil... Ikke et nummer, jeg kendte, så jeg tøvede lige kort med at tage den, men tog den - og godt jeg gjorde det. Det var en dame fra en af lokalaviserne her i området, som bare ville fortælle mig, at jeg havde vundet 1. præmien i deres Open by Night-konkurrence...


... et gavekort på 1.500 kr. til DTF travel a/s. Wohuu! Nu skal kæresten og jeg helt sikkert hurtigst muligt på weekend/ miniferie :-)
Dejligt endelig at være lidt heldig (jeg sender trofast kuponnerne ind, når der er nogle i de aviser eller blade, jeg bladrer igennem).

2 kommentarer:

  1. Tillykke med det Sveske - jeg har ikke vundet noget siden jeg gik på fritidshjem og vandt en julekurv i bingo-banko ;O) Dejlig masse grøntsager du har til din Lady/Vagabond-version

    /Lise

    SvarSlet
  2. Hej Lise,

    Mange tak! Det er også længe siden, jeg har været heldig. Må hellere spille lotto i denne uge og håbe på heldet hænger ved ;-)
    Ja, der skal grønt til.

    - frk. sveske

    SvarSlet