torsdag den 13. februar 2014

en flybillet ud af hverdagen, tak

Endnu en gang har Charlotte ramt plet hos mig med et af sine fantastiske indlæg, som stort set altid giver et eller andet at arbejde med inden for den mere mentale del af sundhed. Jeg elsker den holistiske tilgang til begrebet og her er Charlottes skriverier altså fantastiske.

Dette indlæg er opstået på baggrund af dagens indlæg ovre hos netop Charlotte. Har du ikke allerede været forbi, kan jeg kun opfordre til at drible over og læse med.

Jeg har tidligere skrevet om mit behov for ro og migtid - ja, det var vist faktisk et af mine ønsker for 2014, at blive bedre til at tage den der migtid. Grunden til, at Charlottes indlæg netop var yderst relevant for mig er, at det mindede mig om netop det ønske for og løfte til mig selv. Reminderen var/ er meget velkommen, for hvordan går det lige med at trække stikket ud, når det spidser til? når hverdagen strammer grebet om mig? Svaret er helt ærligt, ikke alt for godt - i hvert fald for nuværende. Jeg står nemlig midt i sådan en 'stram' hverdag, som for alvor sætter spor - eller i hvert fald har den givet sine tydelige tegn (læs: kroppens råb om hjælp vel sagtens) - det er gået ud over min nattesøvn. Dårlig nattesøvn er bare så enerverende. Og for mig er det den direkte vej ind i en rigtig dårlig spiral af dårlige valg, særligt når det kommer til alle mine ellers sunde vaner. Det er netop derfor, der bør stoppes op = migtid, hvor vejret bliver trukket helt ned i maven. Lade arbejde være arbejde, nullermænd være nullermænd og ja den sunde mad laver desværre ikke sig selv - men måske ham den lækre kan lokkes - det er jo Valentines Day i morgen (læs: ikke at det er noget, vi fejrer).

Til det formål er min ugentlige yogatime ellers fantastisk, men der står selvfølgelig vinterferie på skemaet i denne uge, så ingen yogatime. Derfor faldt valget i stedet på sofatid i selskab med en god film og dette indlæg. Ja, min blogging er altså bare fantastisk afkobling, når det kommer til de mere teksttunge indlæg. Det er faktisk en relief at få det ned på skrift, så ligger der da en reminder til mig herinde også.

Når hverdagen strammer til på den her måde, så vil jeg bare gerne flygte. Den trang blev i dag konkretiseret ved søgen efter flybilletter (læs: ja, i arbejdstiden). Charlottes kloge tolkning er, at der mangler noget i min hverdag - ellers ville behovet for fulgt ikke være der. Hendes råd var, at det måske var tid til at sende et ønske ud i universet - ønsker jeg et selvstændigt eller mere fleksibelt arbejdsliv? Mit eget umiddelbare svar ville nok være det mere fleksible arbejdsliv. Tanken om at være min egen chef er dog også tillokkende eller i hvert fald ikke direkte afskrækkende, så det ønske må sendes afsted. Indtil da burde jeg gøre mig selv den tjeneste at gøre det konkrete - undersøge mulighederne for et mere fleksibelt arbejdsliv. I min nuværende stilling og med de pt presserende opgave ville det være oplagt med muligheden for at arbejde hjemmefra. Jeg er sensitiv og her indbefattet rigtig dårlig til at gå ind i min egen bobbel, når jeg skal koncentrere mig om mine opgaver i det åbne kontorlandskab. Derfor er dette ønske heller ikke nyt (læs: heller ikke for min chef).

Arbejde er ikke alt, men næst efter søvn er det den beskæftigelse, som optager flest af døgnets 24 timer. Ved siden af jobbet forsøger jeg dagligt at finde tid og kompromiser i forhold til de ting/ gøremål, som giver værdi for mig. Det kan dog altsammen SÅ nemt løbe af sporet, når for eksempel ens nattesøvn udfordres på baggrund af en hverdag, som strammer til, når der lige skal ydes lidt ekstra. Desuden indrømmer jeg blankt, at jeg ikke er god til at slække på alt det huslige, når jeg bør - når andre gøremål kræver ekstra ressourcer, som det lige nu er tilfældet i mit arbejdsliv. Frem med Sjuske-Sveske, så energi-regnskabet har en større sandsynlighed og bedre mulighed for at gå op.

Hvor god er du til at lytte til din krops behov? 

10 kommentarer:

  1. Dejlige og veldrejede ord ! Tak for dem. Jeg håber at du kommer i plus igen snart.
    Jeg har også været rigtig dårlig til at lytte. Jeg har til gengæld været rigtig god til at overdøve krops og psykes signaler med BIG TIME snacking - selvom jeg ikke er sulten. Når nu jeg ikke umiddelbart vil lytte, må kroppen åbenbart tage skrappere midler i brug - i hvert fald ødelagde jeg mine bukser i morges: lynlåsen sprang da jeg forsøgte at lukke dem - spørg lige om det var en god start på dagen? NOT!
    Stort knus til dig,
    (nu fat-ass) Anne ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne,
      Selv tak! og det glæder mig altid med kommentarer herinde og ikke mindst fra jer, som jeg føler kender mig. Glæder mig rigtig meget til at møde dig også.
      Jeg bliver også BIG TIME snacker og ja, bukserne strammer og maven buler (kortisolniveauet vil bare have fedtet siddende). Jeg ved bare, det ikke hjælper noget at slå mig selv oven i hovedet med badevægten, så den har jeg nu bedt ham den lækre derhjemme om at gemme væk (når han ikke selv bruger den).
      Jeg havde en dejlig opladende eftermiddag alene hjemme i går og har sovet fantastisk, så den stil vil jeg fortsætte i weekenden - mere Twilight til mig, tak.
      Kæmpe Knus
      - frk. sveske

      Slet
  2. Sikke et spændende og relevant indlæg, Sveske!

    Jeg er heller ikke alt for god til at lytte til min krops behov. Jow, jow, når alt arbejdet er gjort (dvs. aldrig) så lytter jeg alt det, jeg kan. Jeg er jo i en lidt anderledes arbejdssituation end dig, idet jeg er min egen chef, men jeg er samtidig i den situation, at min lille virksomhed fuldstændig har vokset mig over hovedet. Efter en hektisk arbejdsperiode sidste år, lovede jeg mig selv, at jeg ville holde januar fri. Det blev det så ikke til, og så sagde jeg februar fri og det blev det så heller ikke. Marts og april er ved at være fyldt op, og lur mig, om ikke også snart det samme gælder maj. Luksusproblem, ja bestemt, men ikke desto mindre en situation, jeg er nødt til at lære at håndtere, hvis jeg skal holde til det her arbejdsliv.

    Well, hvis jeg skal trække noget positivt frem, så er jeg rimelig god til at slække på husarbejdet. Det betyder så bare, at jeg lever og arbejder i et kaos-hjem, hvilket bidrager til yderligere stress og uro.

    Og som om det ikke var nok, så er det fannerme også vinter.

    Så jeg er med dig på den der tur ud af hverdagen. Jo tak. Og vi kommer først tilbage lige i tid til sommerferien!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære søde smukke Jane,
      Den plan er jeg helt med på - vi tager flybilletten ud af hverdagen og vender tilbage, når der er ferie i kalenderen. Den skal jeg/vi altså så snart have sat ind i kalenderen, så der er et pusterum planlagt derude i fremtiden. Her og nu må jeg tage migtid, når det strammer til. Det gav ro i går og jeg har sovet skønt i nat, så nu skal der bare mere ro og migtid ind i weekenden.
      Jeg fungerer heller ikke i rod og med nullermænd, men min tolerancetrærskel er lavere end hos ham den lækre. Jeg er bare nødt til ikke kun at tage det på min kappe, som jeg ellers har tendens til.
      Ja, det er en mørk og kold tid, men så skønt, når solen kigger frem. Det går den rigtige vej.
      Kom, vi rejser!
      Knus
      - frk. sveske
      P.S. Håber, det bliver muligt med de der onsdage eller weekendfri med familien - pas på dig selv!

      Slet
  3. PS: Mit nytårsforsæt med at holde onsdagsfri, griner vi meget af herhjemme. Det lykkes mig at holde fri onsdag d. 1. januar. Flot klaret! Jeg har nedsat kravene og går nu målrettet efter weekendfri. Altså bare en af dagene... ;-)

    SvarSlet
  4. Fedt at høre at du har sat skibet i søen mod noget andet. Tænker ligesom i " the Secret" som jo er blevet min livsfilosofi at positive visualiseringer hjælper dig på vej... God vind herfra ihvertfald.. Hilsen hende der er ligeså dårlig til at lytte til sig selv, men er på vej til at blive bedre <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise,
      Jeg er i hvert fald meget bevidst om, hvad min nuværende hverdag gør ved mig. Der skal mere fleksibilitet ind og ønsket om hjemmearbejdsplads er hermed blevet præsenteret for chefen.
      Vi tager hver dag skridt i den retning bare ved at være det bevidst - det er i hvert fald min overbevisning.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Kære frk. sjuske sveske (skønt navn altså)!
    Jeg får sådan lyst til at tilføje, at et nyt arbejde eller ønsket om at være selvstændig også kan være en "flugt" på samme måde som flybilletten. I virkeligheden skal vi et lag dybere og kigge på en grundlæggende angst, som de fleste af os bærer rundt på. En indlært angst for at sætte os selv først, være egoistiske og lytte til os selv. I bund og grund er det helt naturligt. Helt fra barns ben lærer vi nemlig i større eller mindre grad, at vi er nød til at lægge bånd på visse sider af os selv, hvis vi skal være sikre på en plads i familiens, skolens eller arbejdets fællesskab. Vi lærer - måske ubevidst - at når vi er egoistiske, så bliver vi afvist, udelukket, nedgjort, grinet af eller mødt med skyld og skam. Som børn kan vi ikke klare os uden et fællesskab - vores urinstinkt guider os derfor mod fællesskabet, ude det kan vi ikke overleve. Det tvinger os dog samtidig til at undertrykke visse sider af os selv, som ikke er acceptable i det eller de fællesskaber, vi vokser op i - MEN det er forbundet med en sorg, at vi må ligge bånd på visse sider i os selv og det er den sorg, som vores indre barn forsøger at få os til at mærke, når vi presser os selv for hårdt. Håber det giver mening :-)
    Kærligst Charlotte

    SvarSlet
  6. Tak Sveske- sk... godt indlæg.
    Hvor god er jeg til at lytte til mig selv..?.
    tjah bum - ikke så god spm jeg burde.
    Jeg har jo en stress historie hvor jeg var delvist sygemeldt/ arbejdsløs i over et år-fordi jeg var pæn og ikke lyttede til mig selv- så jeg burde være bedre til at lytte til mig selv.

    Lige pt er der meget stille fra mig fordi jeg er ved at prøve at finde vejen til et mere MIG-balnceret liv- både personligt og på arbejdsmarkedet ( Jeg har lige afsluttet endnu et vikariat- selv om arbejdsgiver tilbød forlængelse - valgte jeg at LYTTE til mig selv og sige nej tak- det var godt nok angstprovokerende -som du ved er det kun mig der kan betale regningerne..
    Jeg tænker at det første skridt er at se i øjnene at man gerne vil ændre på noget...

    kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Henriette,
      Tusinde tak for din kommentar. Det er skønt at I derude vil dele jeres historie herinde.
      Flot, at du lyttede - det tager jeg sg* hatten af for. Jeg håber, jeg selv fortsat kan rykke mig i den retning. Jeg tænker som dig, at bevidstheden omkring det er første skridt.
      KH
      - frk. sveske

      Slet