mandag den 30. september 2013

ugens træning #63 (39)

mandag: morgen 5 km powerwalk
eftermiddag 90 min yoga

tirsdag: morgen 5 km powerwalk + 8 min.mave-program (app.)
eftermiddag 3 min. opvarmning. 60 min. fullbody styrketræning

onsdag: hviledag

torsdag: morgen 5,4 km powerwalk

fredag: morgen 5 km powerwalk + 8 min. mave- program (app.)
eftermiddag 50 min. styrketræning af  bryst/ ryg/ triceps/ biceps

lørdag: formiddag 6 min. opvarmning. 90 min. styrketræning af ben/ skulder i selskab med Brow

søndag: formiddag 500 m roning. 75 min. styrketræning af bryst/ biceps i selskab med Brow. 20 min. cardio - interval (20 sek. sprint/ 40 sek. jog)

Endnu en træningsuge er gået. Den blev ikke helt som planlagt, da mit træningscenter indgav konkursbegæring midt på ugen, så der måtte findes nye græsgange. Heldigvis er der en aftale om fri træning i et par centre i nærområdet for en periode. Dog ligger de begge længere væk og giver øget transporttid. Det besværliggører min hverdag en smule, da jeg langt de fleste dage kommer rundt på cykel. Det ene er dog inden for cykelafstand, så det er da bestemt intentionen at fortsætte den gode træningsrutine.
Det er da også blevet til fire styrketræningspas i denne uge, selv om de har været ret anderledes end vanligt. Forandring fryder jo som sagt. Dejligt, brormand har været med på træning i weekenden, så der kunne løftes max. Jeg savnede godt nok min steptime søndag! Den var jo lige kommet i gang igen og nu er centret lukket, øv! 
Desuden holder jeg fortsat stædigt fast i min morgen-cardio, da den giver en skøn mental opladning. Jeg havde egentlig tænkt på at overgå til 20-30 min HIIT i fitnesscentret inden job et par gange i ugen, men det bliver ikke lige nu, hvor jeg har fået længere til træning og ikke helt kan se, hvordan jeg skal nå det inden min mødetid kl. 7.
Endnu en uge i Tæl Skridt-kampagnen er gået og jeg ligger solidt over 10.000 skridt/ dag og denne uges gennemsnit lander på: 15.853 skridt/ dag.

God træning!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar