tirsdag den 3. september 2013

maddagbog vol. XXXVII: på vej tilbage...

morgenmad (kl. 6.20):
½ lchf æggemælk med kakao og 2 kokosplätter med peanutbutter

frokost (kl. 13.20):
kylling og feta i mayo med grønt

aftensmad (kl. 17.45):
stegt torskerogn med hjemmerørt remoulade og citron, smørstegt spidskål og agurk

Hermed gårsdagens maddagbog, som jeg håbede ville bringe mig tilbage i optimal ketose. Weekendens højere proteinindtag på bekostning af fedtindtaget gav nemlig lave ketoner mandag morgen (læs: 0,9 mmol/L). Det er vist min laveste måling til dato, hvilket nok er medvirkende til, at jeg ikke lige røg tilbage i ketosen på en enkelt dag. Jeg forsøgte da ellers at skrue op for fedtet med kokosolie i æggemælken, mayosalat og masser af smør på panden til stegning.
Det skal lige bemærkes, at jeg var helt klar over den manglende ketose, inden jeg tog målingen. Alle ketosens fordele glimrede nemlig ved deres fravær. Jeg havde udprægede humørsvingninger og lyst til det søde søndag plus jeg sov virkelig let og dårligt natten søndag til mandag. 'Tag mig tilbage'. Dårlig nattesøvn prægede derfor i den grad mit energiniveau i går. Heldigvis var der bedre søvn natten til i dag og jeg håber at være tilbage i morgen.


Stay tuned... endnu en maddagbog postes i morgen ;-)

10 kommentarer:

  1. Hvor er det vildt, at der gør sådan en kæmpe forskel, hvorvidt du er ketose eller ej? Jeg har endnu ikke decideret jagtet ketosen ift. min LCHF kost, men jeg ved næsten ikke om jeg tør? Det lyder forbandet vanedannende, at have det så godt hele tiden... :D Det ved jeg slet ikke, om jeg kan administrere! Hæ hæ.. :P

    Og smørstegt spidskål.. Mmm, det er og bliver et hit! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katrine,
      Jeg er blevet afhængig af ketosen - skræmmende.
      Prøv det! hehe...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg følger din blog og finder stor inspiration i dine opskrifter. Jeg forsøger mig selv med LCHF, men har meget svært ved ikke at tælle kalorier samtidig, da jeg er meget bange for at tage på. Tæller du kalorier? Eller kun fordeling mellem kulhydrater, fedt og protein?
    Tak for gode skriverier :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Dejligt at høre, du kan finde inspiration herinde.
      Jeg tæller IKKE kalorier, det hænger ikke sammen med LCHF-kost i min optik. Jeg vil bare gerne spise mig mæt hver dag og øver mig i kun at spise, når jeg er sulten.
      Her i mit ketoseeksperiment ved jeg efterhånden godt, hvor meget fedt, der skal på tallerknen, men det er ikke noget jeg vejer - og som du kan se, skal der mere til, når jeg nu har øget mine portioner (tilføjet mere grønt og protein).
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Mange tak for svaret. Jeg er for så vidt enig med dig i, at kalorietælling og LCHF ikke hænger sammen - men old habbits die hard... Jeg er nok bare rigtig bange for, at jeg ikke er god nok til at mærke min egen sult/mæthed, og at jeg derfor kommer til at ende ud med overskud på kaloriekontoen og dermed vægtøgning. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme over denne 'udfordring' - indtil videre er jeg vist nødt til at holde styr på både kalorier, protein-, kulhydrat- og fedtfordeling, for simpelthen at lære, hvordan det 'skal se ud' (og føles). Jeg håber jeg kan opnå den fornemmelse, du har for dig selv og din mad :)

      Slet
    3. Hej igen,
      Du spørger bare løs, så skal jeg nok dele ud af mine erfaringer ;-)
      Uh, hvor jeg kender din historie. Jeg har også tidligere levet på meget få kalorier og talt, så jeg var ved at blive sindssyg. LCHF giver mig en helt anden mæthed og blodsukkerdyk udebliver, det gør det MED TIDEN nemmere ikke at overspise, er min erfaring. Selv om jeg stadig craver lidt snacks rent psykisk mellem mine hovedmåltider.
      Når det så er sagt, så skal du jo bruge værktøjet, hvis det fungerer for dig. Jeg bliver bare ALT for fokuseret på tallene og glemmer nydelsen ved mad.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hej igen - og tak for svar :)
    Jeg tænkte på, om du kunne hjælpe mig med at opklare, hvorfor jeg - selvom jeg lever på lige omkring 50 g kulhydrat om dagen, ca. 1 g protein pr. kg kropsvægt og max 1700 kcal (jeg dyrker (hård) motion 5/7 dage om ugen) om dagen - faktisk har taget på gennem de sidste tre uger, hvor jeg har spist LCHF? :( Jeg går lidt i panik, og kan simpelthen ikke forstå det! - Og det er ved at tage modet fra mig mht. LCHF, selvom jeg er meget glad for følelsen i kroppen under denne kostform. Jeg ønsker ikke at tabe mig voldsomt meget - er normalvægtig - men ønsker bestemt heller ikke at se vægten gå opad! Har du hørt om tilfælde som mit? Og vil du anbefale mig at blive ved med LCHF og trodse min panik...?
    Kh. Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen Anne,
      Umiddelbart tænker jeg, at du spiser for lidt. Eller stresser kroppen på anden vis (taler af bitter erfaring). Kalorierestriktion og LCHF hænger ikke sammen (som tidligere nævnt). Desuden skal kroppen have tid til at vænne sig til ny kost/ mere kost, hvis man i længere tid har levet meget kalorierestriktivt.
      Jeg kender alt til at ville af med det sidste fedt, men kroppen taber sig ikke 'rigtigt' ved tvang. Den vil kræve det tabte tilbage med renter, hvis vægttabet ikke kommer ad naturlig vej. Jeg ville nok gå efter at spise mig mæt - bare prøve en uges tid og se, hvordan det påvirker vægten/ spejlbilledet.
      Desuden er nødder/ kerner, mælkeprodukter, sødemidler, snacks syndere - mere om det i et indlæg snarest.
      Smid panikken og lyt til kroppen.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Tak - igen - for dine vise ord :) Jeg tror (ved) at du nok har ret i at jeg stresser min krop - jeg skal bare finde en måde, hvorpå jeg kan give slip uden at drukne i min dårlige samvittighed. Glæder mig til indlægget om syndere - selvom jeg nu ikke tror, det er nogle af dem, der ødelægger det for mig (spiser nærmest intet af ovenstående).
    God dag :) Og tak igen!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Anne.
      Du spørger bare løs.
      KH
      - frk. sveske

      Slet