Nu er vi jo i oktober, og det er tid til at samle budget-tråden op herinde igen. Jeg har egentlig ikke nogen god forklaring på, hvorfor det glippede at få delt vores madbudget for august-måned tidligere, men bedre sent end aldrig. Hermed tager vi lige et kik tilbage på en sommermåned, inden september gøres op.
August-måned er lig med fødselsdag hos mig, og det kan de også ses madbudgettet. Der blev indkøbt en del lækkerier og generelt mere mad. Desuden gav det anledning til at besøge osteland (læs: som jeg ikke rigtig har sluppet helt igen tsk tsk). Mejeri-andelen gik altså op i august, hvor jeg fik nydt ostemadder og brugt lidt mejeriprodukterne i madlavningen og andet godt, når nu fødselsdagen skulle fejres med manér.
Frugt&Grønt-andelen var dog fortsat den største og en smule voksende, så det er perfekt. Jeg prioriterer det grønne meget højt og vil gerne ramme 700-1000 gram dagligt. Så der slæbes mange grøntsager hjem hver uge - det føles bare SÅ godt! Det er især her jeg prioriterer økologi højt, så en øget andel af grønt er helt sikkert med til at hive økologi-andelen op.
Kød-andelen gik en smule tilbage i august. Jeg kan ikke lige komme med en god forklaring på dette, men de seneste par måneder har jeg arbejdet på at tømme ud i fryseren, så der kunne blive plads til økologiske lækkerier.
Nuts&Oils- samt carbs-andele er gået en smule tilbage sammenlignet med juli. Der er blevet tømt godt ud i lageret (læs: som vist også havde vokset sig lidt stort tsk tsk). Jeg nyder i hvert fald stadig min carbtiming med velbehag, så ikke nogen ændring i carb-indtaget her.
Trods brug af lageret, så er forbruget hævet i vejret af fødselsdagsindkøb, så det samlede forbrug landede på 3.703,41 kr. Heldigvis rammer andelen af økologi hele 65 % og det kan jeg jo kun glædes over. Det er da også rart med en måned på den rigtige side af 4.000 kr., når nu jeg ved, vi levede godt også i august.
Øko-andelen for august ramte: 65 %.
Det samlede forbrug for august landede på: kr. 3.703,41.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar