torsdag den 5. juni 2014

whole30 dag 16-17

Dag 16+ = Tiger Blood! Not by me... yet!

De sidste par dage har de restesternede par uger på Whole30 ikke virket helt overkommelige. Måske jeg forventer mig for meget af 'projektet'? Men jeg lægger da også en pæn indsats og penge i min Whole30. Der skal indkøbes mange dyre grøntsager, som skal blive til lækre og inspirerende grøntsager på min tallerken (læs: fornem den ironiske tone). Kreativiten bliver sat på prøve, for sanserne skal mættes ved de tre hovedmåltider, da jeg stadig har enorm appetit (læs: trods drasktisk aktivitetsnedgang) og bliver sulten mellem måltiderne, øv! Jeg synes ikke, jeg kan spise mere. Til aftensmad får jeg typisk 1½-2 gange den portion på billederne og i denne uge er andelen af protein øget i processen mod Skyhøj forbrænding.

Årsagen er nok, at min skadede krop fortsat reparerer sig selv. Jeg får stadig underlige urenheder/ bumser i ansigtet og har en mave, som fortsat kunne køre bedre (læs: måske jeg har irriteret tarm? men elsker jo den mættende kål) samt lavere energi. Det er jo individuelt om det lige er halvvejs eller måske først efter tre uger at bøtten med energi vender. Jeg synes ikke, min kost forud for Whole30 bør have skylden - det drejer sig nok nærmere om en stresstilstand i kroppen, som den nu forsøg er at fikse.

I er i hvert fald velkomne til at komme med input til spændende Whole30-måltider eller blot idéer til de der mange grøntsager. Maden må ikke blive for kedelig allerede nu, jeg er stædig nok til at få hele processen med og gennemføre de 30 dage.

dag 16-17
Dag 16 havde jeg hele dagen en følelse af, at mine måltider var for små. Morgenmaden skulle have haft flere grove grøntsager, lidt mere protein til frokost (måske) og aftensmaden blev 1½ portion af den på billedet inklusiv lidt for mange mandler.


For lidt kost dag 16 betød stor morgenmad på dag 17. Jeg var sulten! Og desværre var det som om, at den morgenmad røg lige et hul, for formiddagen var præget at rumlende mave. Det lyder ikke videre sundhedsfordrende, men jeg vælger at stole på processen og håber, at min appetit reguleres. I hvert fald skulle tiltaget på træningsfronten gerne give synergieeffekt. For at sende den rumlende mave til tælling satte jeg stor aftensmad på menuen med en højere fedtenergiprocent. Det gjorde godt, og jeg håber, det sammen med stor morgenmad kan give en bedre 'bund' for i dag, dag 18.

 

Tendensen med mere fedt tager jeg med mig sammen med mere protein og grønt, for at komme den rumlende mave til livs. Det kan godt være, at jeg er stædig og vil gennemføre, men jeg frygter også lidt for konsekvenserne om 13 dage, hvis jeg skal kæmpe med sult/ appetit resten af vejen. Kryds lige fingre for, at jeg finder min vej med Whole30.

Eat.Real.Food.
Go' Whole30!

11 kommentarer:

  1. Åhh, hvor er det vildt, at du kan holde ved, med den sultfølelse, du oplever.
    Jeg håber virkelig, at du snart oplever, at bøtten vender, og du får nogle dejlige fordele i stedet for, så det har været det værd.

    Det må bare være super hårdt, og jeg kan da også godt blive lidt bekymret for dig - sådan ud af ren omsorg, du ved :-) Men samtidig forstår jeg jo også godt din stædighed, som også var den der fik mig så langt som jeg kom, selvom jeg inderst inde havde vidst, at jeg skulle have stoppet allerede på dag 3.

    Jeg krydser i hvert fald fingre for, at det snart vender, også så det ikke kommer til at påvirke dig efterfølgende. Sult er bare ikke rart.

    Pas på dig selv <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Vikki,
      Tak for din omsorg. Det er dejligt, at I bearnaise-damer holder øje med mig.
      Det lyder forkert, men jeg er vant til sult, da jeg virkelig har svært ved at spise mig til fraværet af sult/ let mæthed. På Whole30 er sulten bare anderledes - den er mere fysisk og synlig, da det jo er meningen, jeg skal holde mig til tre hovedmåltider. De sidste par dage har jeg dog indset, at jeg er nød til at tilpasse min Whole30, så der kommer mere mad og ikke mindst mere fedt på banen.
      Egentlig kan jeg ikke lade være med at tænke, om det i virkeligheden er fordi, at min krop mangler 'noget' - mangler carbs (mere tydeligt, når fedtet er skåret ned)???
      Jeg er meget spændt på carb-timing. Selv om jeg ikke lige ved, hvordan jeg gør det på Whole30...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det giver rigtig meget mening - jeg forstår :-)

      Jeg tænker også, at din krop nok, ligesom min mangler de der dumme carbs, og at det bliver mere tydeligt, når fedtindtaget er mindre, men også fordi din krop jo plejer at bruge fedt som brændstof, og nu kommer der pludselig ikke nok af det, og derfor mangler den noget mere?

      Mht. carbtiming tænker jeg en stor sød kartoffel og noget protein der til. Der er kun 15 gram tilgængelige kh pr. 100 gram, så den skal være stor, hvis det skal rykke noget. Men de kan bages i forvejen, og være klar i køleskabet, og ellers kan de jo spises til aftensmaden, hvis du træner inden den :-)

      Slet
    3. Ej æv sveske, bliver helt trist over at høre at du kæmper så hårdt. Jeg havde frygtet at jeg ville få det sådan , med tre måltider og sult imellem dem ... men min krop er åbenbart tilpasset... mærkeligt nok. Håber og tror at du kommer til at opleve nogle af de fordele jeg selv føler <3 Tænker du har fat i noget med hvordan udgangspunktet var inden. Jeg tror jeg var totalt i "zen" ved opstart, måske du i virkeligheden var mere stresset i kroppen end du følte. Ihvertfald håber jeg den er igang med en helt store reperation som bonus. Sender lige lidt god karma din vej og bøjer mig i respekt for at du kæmper SÅ hårdt med den sult :(
      Mange Hilsener Louise

      Slet
    4. Hej Louise,
      Du skal ikke have ondt af mig, jeg gør det jo helt frivilligt. Og lærer en masse undervejs, så det 'trøster' jeg mig med og så håber jeg fortsat på, at kroppen renser ud og tilpasser sig. Det skulle gerne give gevinst i sidste ende sammen med farvel til alle de mange træningstimer til gengæld for at mærke kroppen.
      12 dage to go!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    5. Ja min sult regulerede sig ihvertfald efter jeg sagde farvel til al den opslidende cardio og satsede på styrken istedet :)

      Slet
    6. Jeg har nu ikke dyrket noget nævneværdig cardio lææænge... så det er nok mere for meget træning og tidspresset hverdag, som har spillet ind sammen med for lidt restitution.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    7. Du har nok helt ret.. tarveligt at det er jobbet der skal fu... med taljemålet :(

      Slet
    8. Det er mega tarveligt - og jeg tror faktisk det f**ker mere med det end jeg vil indse...

      Slet
  2. Jeg synes det lyder meget fornuftigt at din "glubende" appetit skyldes dine (tidligere) lange træningssessions. Det er i hvert fald noget jeg kan genkende :) Og for mit vedkommende tog det 1-2 uger før appetitten og kroppen vænnede sig til det lavere aktivitetsniveau. Så giv det mere tid, er mit råd :)

    Mht. mad på Whole30, så har jeg været meget glad for "Karrykål" som er en ret billig ret, og en ret hvor du selv i høj grad kan bestemme forholdet mellem fedt og protein. Og serveret med råkost med gulerødder og rødbeder får man også gode kulhydrater hvis man vil :) Jeg laver det nogenlunde som Louise gør: http://sukkersensitiv.dk/2014/01/karrykaal-med-kokosmaelk-og-oksekoed/ - jeg udelader bare bacon og tilføjer i stedet mere kokosfløde, altså den tykke del af kokosmælk.
    Mvh Eva

    P.S. Der er heller ingen tigre der har meldt deres ankomst her på min dag 18 ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva,
      Jeg tænker også at kroppen bekæmper stress fra al min træning og en for stram hverdag, så derfor holder jeg også ved Whole30 i troen på at det må regulere sig selv over tid og det er så bare mere den uge, som er gået. Det tager måske to uger. Hårdt, men jeg krydser fingre for 'gevinst' af forløbet i sidste ende.
      Tak for mad-tippet ;)
      KH
      - frk. sveske
      P.S. Øv øv med det Tiger Blood som også udebliver hos dig :(

      Slet