mandag den 23. december 2013

flødebagte grøntsager med pikantost


De er jer, som følger mig på instagram @frksveske ved, at jeg for ugen, der nu er gået forsøgte mig med en madplan. Det er en sjælden ting hos mig, men ved I hvad, det var virkelig befriende og det lykkedes at følge den. Derfor skulle der også ifølge netop madplanen flødebagte grøntsager på menuen i ugens løb. Det er ikke noget, jeg har lavet tidligere, men det er nemt med nemt på, når der står snittede grøntsager klar i køleskabet. I et fad med dem og top med fløde/ flødeost - og skal det gå lidt hurtigere i ovnen, så blancher eventuelt kålen først. Og så smager det bare skønt. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg laver sådan et fad. Desuden kan det jo varieres i det uendelige med lige de grøntsager, som ligger og putter sig i din grøntsagsskuffe.


flødebagte grøntsager med pikantost
(3-4 pers. som tilbehør)

½ øko. blomkål
½ øko. spidskål
1 bk champignon (ca. 200 g)
1 dl fløde
100 g flødeost med pikantsmag fx fra Castello
2 håndfulde revet ost med smag
salt+peber

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Snit grøntsagerne groft - blancher i spilkogende, saltet vand.
3) Smelt fløde og flødeost sammen i en gryde - tilsæt lidt salt+peber
4) Fordel grøntsagerne i et stort ovnfast fad og hæld flødesaucen over.
5) Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min - vend gerne rundt et par gange undervejs.
6) Gratinér de sidste 5 min. med revet ost på toppen.

tip!
De flødebagte grøntsager gør sig rigtig godt som tilbehør til lækre krydrede kyllingedeller - fx disse kyllingedeller med spark i eller en god kødfuld pølse.



4 kommentarer:

  1. Hvor længe tror du det ville kunne holde sig i køleskabet? :)

    Jeg leger lidt med tanken om at starte på LCHF i det nye år og når jeg kigger på dine opskrifter bliver jeg endnu mere fristet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      De færdigbagte grøntsager kan fint så en halv uge i køleskabet. Jeg lavede det i torsdags og spise rester i går mandag - varmede det blot 10-15 min. i ovnen.
      Dejligt, du kan blive inspireret herinde - giv da LCHF et forsøg. Tag en uge med færre kulhydrater og mærk efter, om det gør en forskel for dig/ DIN krop.
      Glædelig JUL
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej frk. sveske !

    Vil blot fortælle dig, at vi her i familien elsker den ret :) Vender tilbage til den igen og igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne,
      Hvor er det dejligt med den slags kommentar herinde.
      Det glæder mig, at I er vilde med opskriften - den er også bare nem at variere efter indholdet i køleskabet og perfekt til at rydde ud i grøntsagsskuffen ;)
      God dag!
      KH
      - frk. sveske

      Slet