(beklager billedets kvalitet)
Dagens aftensmad blev det lækre moderne madbrød, om jeg har set hos The Food Club. Dertil lavede jeg en lækker salat med pærer og druer inspireret af denne. Jeg har jo et køleskab, som bugner af lækker frugt fra Aarstiderne, så det gælder om at være kreativ, og det blev faktisk ganske vellykket i dag. Nu til opskifterne, som de blev i mit køkken.
salat med pærer & druer
1 lille romainesalathoved
1 pære
10 druer
2 spsk. feta
1 spsk. pinjekerner
1 lille spsk. olivenolie
1 lille spsk. hvidvinseddike
fremgangsmåde:
1) Rist pinjekernerne til de får farve på en tør pande og lad dem køle af.
2) Snit romainesalaten groft, skær pæren i tynde skiver og del druerne i to.
3) Bland olivenolie og hvidvinseddike og hæld det over salaten.
4) Læg pærer, druer, smuldret feta og de ristede pinjekerne ovenpå og servér.
(beklager billedets kvalitet)
moderne madbrød
(1 stort eller 2 små)
dej:
25 g gær
½ dl lunken vand
½ dl fromage frais
2 spsk. olie
1 tsk. salt
1 æg
200 g kamutmel*
lidt hvedemel (til dejen har den rette konsistens - jeg brugte kun et lille drys + til æltning og udrulning)
sesamfrø til drys
fyld:
4-6 sk. lufttørret skinke
1 kugle mozzarella
2-3 spsk. pesto
fremgangsmåde:
1) Rør gøren ud i vandet.
2) Tilsæt fromage frais, olie, salt og æg - rør godt.
3) Tilsæt melet lidt efter lidt.
4) Ælt dejen igennem på et meldrysset bord.
5) Rul dejen ud i en eller to aflange stykker.
6) Smør pesto ud på midten, fordel skinke og mozzarella ovenpå.
7) Fold dejen ind over fyldet og læg dem på en plade med lukningen nedad.
8) Lad dejen hæve ca. 20 min.
9) Pensl med vand og drys med sesamfrø.
10) Bag brødene ved 200 grader (180 grader varmluft) i ca. 20 min.
*Det er kun anden gang, jeg bager med kamutmel, men det er virkelig lækkert. Dejen bliver så lækker blød og meget nem at arbejde med. Det fungerer bare så godt og brødet får en rigtig god smag. Try it!
Mmm, det ser virkelig lækkert ud og med en opskrift der er nem at gå til :) Men kamutmel, hvad er det en slags mel og er det noget der købes i en helsekost forretning ?
SvarSletHej Susie,
SvarSletKamutmel kaldes også kæmpedurum. Jeg har det i mærket Urtekram, købt i føtex.
Du kan sagtens erstatte med det mel, du lige har i skabene. Kamut gør bare dejen nem at arbejde med og brødet bliver lækker saftigt og gyldent.
- frk. sveske