(billedet er lånt på nettet)
'Livets' er måske så meget sagt, men en del af mits livs dilemmaer er det...her i min lille glasklokke. Som jeg tidligere har delt med jer i mine 'state of the week', så står jeg lidt i et dilemma omkring mit vægttab. Jeg kan ikke finde ud af, hvormeget jeg kan og vil ofre og samtidig vil jeg gerne længere ned i vægt, da mit spejlbillede ikke er tilfredsstillende for mig. Samtidig prøver jeg at overbevise mig selv, om at det vigtigste er, jeg passer på min krop - lever sundt og er aktiv, men gør jeg det, så frusterer det mig, at det ikke belønner sig særligt på vægten og jeg føler, jeg går glip af 'det søde liv' - hvilket jo er noget pjat. I bund og grund skyldes det nok, at fristelserne er der konstant og jeg 'ser' dem hele tiden og kan til tider (det er jo i virkeligheden ikke konstant) føle mig snydt. Men snydt? Det bliver jeg jo ikke, min krop har det jo i virkeligheden bedst uden sukker og overflødige carbs - dem bliver man jo ikke stærk og sund af!
Stærk bør faktisk nok være kodeordet pt, da jeg bøvler rigtig meget med min skulder/nakke (grundet mit job, desværre). Det sluger alt for meget af min energi og overskud - holder mig også fra træning indimellem, selv om det i virkeligheden nok er der, jeg bør satse. Min fysioterapeut, som jeg skal til for 3. gang senere i dag, mener styrketræning kan hjælpe mig, da jeg er for svag i de små muskler mellem mine skuldreblade (samt trapezius og latissimus dorsi - lige lidt til nørderne, som jeg selv er lidt). Det er desværre kun blevet til en enkelt gang træning med de øvelser (lateral pulldown og lower row), siden jeg sidst var til fysioterapeut. Der er et godt stykke vej endnu der.
I sidste ende, så er der nok måske bare faktorer ude fra, som jeg ikke kan kontrollere, som forstyrrer min energi og motivation. Sådan føles det i hvert fald lige nu. Motivationen skal findes frem igen, så de ydre faktorer forstyrrer mig mindre. Hvad er det, jeg virkelig gerne vil?
Går du også og tumler med noget i dit liv?
Jeg forstår dig godt, man vil jo heller ikke misse noget for noget andet. Men jeg ved at flere jeg kender har fundet rigtig meget hjælp og motivation på madlog.dk, ved ikke om du allerede bruger den, men det skulle være et helt fantastisk redskab. :) Men øv når det hele er lidt træls :(
SvarSlet/Lise
Hej Lise,
SvarSletTak for tippet. Kender god madlog.dk - har selv tidligere brugt vægttab.nu. MEN det der kalorietælleri fungere ikke for mig - jeg fører maddagbog og har gjort længe, så jeg ved, hvorfor, når der ikke sker det, jeg ønsker. Men man skal jo være motiveret for at foretage ændringer og ofringer...
- frk. sveske
Åhh jeg kender det godt .
SvarSletJeg er selv på madlog, men i mit hoved har jeg ofte samtalen med mig selv om, om det er det værd . Hvad er vigtigst, at være tyndere eller spise det man har lyst til - specielt i det sociale . Det gælder både kager o.lig. med også noget så kcal-tungt/sundt som en avokado .
Ih Nanna, hvor er det dejligt at høre. Det er nemlig bare et dilemma og skønt at vide, jeg ikke er alene med det.
SvarSletJeg er rigtig glad for jeres kommentarer her på bloggen og gør hvad jeg kan, for at svare på dem allesammen - så fortsæt endelig med at skrive ;-)
- frk. sveske
Kender det kun alt for godt! Det er så irriterende, at man ikke bare kan lade det sukkerstads være! Ja, eller nybagt og lækkert brød for den sags skyld.. Der er så mange fristelser, og selvom vi inderst inde godt ved, at vores kroppe egentlig har bedre af at lade være, så er det bare så uendelig svært at lade være - der er noget hygge forbundet ved det, og det er da irriterende at man ikke kan have samme forhold til en gulerod - for så ville det jo være meget nemmere! :O)
SvarSletDet der irriterer mig mest, er at jeg i perioder kan tage mig selv godt og grundigt sammen og sige nej tak til mange fristelser, og da jeg også dyrker en del sport, viser det sig på vægten, og så er det som om min hjerne tænker "nårh var det ikke sværere, så kan jeg jo godt spise det stykke kage, den pose slik eller den skive franskbrød med nutella" - og så starter det hele forfra igen!:O/
Måske en kold tyrker er eneste udvej, men igen man føler lidt man går glip af noget, men det er jo noget pjat, for det eneste man får ud af det er få minutters glæde og efterfølgende dårlig samvittighed, ekstra kilo på sidebenene, væske og oppustethed i kroppen - utroligt man kan have sådan et dilemma med sig selv, når regnestykket egentlig er meget simpelt!
Håber du finder motivationen, og ikke mindst bliver glad for de valg du træffer! :O)
Årh Heidi, hvor den besked varmer! Jeg er rigtig glad for at høre fra dig og 'din verden'.
SvarSletDet er nemlig forbundet med hygge og den hygge skal for mit vedkommende ændres til en gulerod - både forstået, som at hygge med det sunde og nyde lidt af det mindre sunde med god samvittighed efter en sund indsats (læs: som belønning).
Din situation lyder meget lig min. Jeg kan også tage mig rigtig meget sammen i perioder - håbede jeg lidt med denne blog kunne holde fast i de perioder, det gik dog ikke helt efter hensigten... Min hjerne er nemlig også hurtigt til at sige 'nårh... det smider jeg bare igen i morgen...' men så er sukkerspiralen startet... Dermed følger alle de negative konsekvenser, som du også skriver. Så hvorfor? Det er jo ikke synd for mig, at jeg takker nej til fristelserne. Men får jeg det at vide tilstrækkelig mange gange, så bliver det nemmere at foranledes til at tro det. I bund og grund skal jeg tro på mine valg og ikke lade mig påvirke af andres mening og min hjerne som gerne vil overtale mig til det 'forkerte' for mig.
Regnestykket er nemlig simpelt.
Dilemmaet er dog lidt mere komplekst... Der skal ofres mere end bare sukker og carbs for at nå mit mål... Det er jeg ikke helt afklaret på endnu.
Men som du kan læse i dagens post, så kaster jeg mig ud i kold tyrker på sukkerfronten i dag!
Håber også du finder den vej, der gør dig glad.
Endnu en gang tak for din kommentar her på bloggen.
- frk. sveske