Den seneste tid har jeg læst en del på Tina Reales nu gamle blog Faith, Fitness, Fun. Hun har en (efter min mening) meget inspirerende holdning til, hvad en sund krop er. Det kommer nemlig efter hendes mening ikke kun an på fysiken, men også psyken, hvilket jeg er meget enig i. Hun er desuden 'tidligere' overspiser - her kan jeg se flere fællestræk med mit eget forhold til mad.
Hun har i anledningen af sin certificering som personlig træning oprettet en ny side, Best Body Fitness, hvor hun stadig blogger, men også tilbyder coaching online og personligt (hvis du bor i nærheden, hvilket ikke er tilfældet for mig, da hun bor i Atlanta, United States).
Her læste jeg i dag hendes indlæg om 'Happy Weight', som har sat flere tanker igang.
Hendes definition på 'happy weight':
- den vægt, hvor din krop finder et naturligt leje, når du lever en balanceret livssil
- den vægt, du relativt nemt kan holde, når du først har nået den
- den vægt, hvor din krop fungerer optimalt og har energi
Lykkedes dette, finder kroppen sin 'happy weight'. Vægten er et tal, men det er ikke tallet der er vigtig. Det giver måske en umiddelbar glæde, men den holder ikke. Den sunde følelse er og skal være det primære.
Jeg er meget enig med Tina og meget inspireret af hendes indlæg. På baggrund af dette har jeg besluttet gemme min vægt væk for en periode. Jeg vil i stedet (som Tina opfordrer til) fokusere på at gøre det, jeg kan mærke gør noget godt for min krop, for jeg kan jo i virkeligheden mærke ret stor forskel, når jeg behandler den godt. Måske min vægt stabiliserer sig på de 66 kilo, som jeg har kredset om længe, men det må så være min 'happy weight'. Mine 'state of week' er hermed sat på standby og jeg vil udlade mine ugentlige vejninger (i hvert fald for en stund). Jeg lover dog at opdatere jer med hensyn til, hvordan det går.
Kig forbi Tinas blog, hvis du vil have en god omgang inspiration til en sundere livsstil.
Det er jo måske den vigtigste pointe! At man skal have det godt. Livet er for kort til at jagte tre kilo... (eller hvor mange kilo det nu er man jagter). Der er udkommet en bog for nyligt, der hedder "Slut fred med din krop". Den kunne jeg godt tænke mig at læse.
SvarSletGod weekend :)
Hej Frk. Sveske
SvarSletJeg har givet dig en blog award (http://mademoiselle-black.blogspot.com/) , som jeg håber, at du vil modtage :-)
De bedste hilsner
Mademoiselle Black
Bogen "Slut fred med din krop" er faktisk rigtig god:)
SvarSlet@Jane: Det er nemlig lige præcis den vigtigste pointe. Måske jeg skulle få fat i den bog. Håber, du har haft en god weekend i kærlighedens by?
SvarSlet@Mademoiselle Black: Den modtager jeg da med glæde!
@Tine: Det er noteret. Den må jeg have lånt på biblioteket - første omgang ;-)
- frk. sveske