søndag den 8. januar 2012
weekend lækkerier #2 aka pandekager
Pandekager til morgenmad...uhm...
Jeg har længe haft kig på Birgitte Nymanns opskrift på pandekager - med krudt i fra 'FLAD MAVE for altid! -så enkelt er det'. Den fik jeg så afprøvet til morgen. De var gode på deres helt egen måde. Supermættende og jeg kunne slet ikke spise hele portionen, selv om den var beregnet til 1 person.
pandekager
- med protein og fiber
ca. 5 stk.
2 æg
2 dl rismælk eller sødmælk (jeg brugte sojamælk, da det lige var det, jeg havde)
1 tsk. fiberHUSK
3 spsk. fuldkornsrismel eller spelt
1 spsk. risprotein eller valleproteinpulver
evt. vand (hvis massen er for tyk)
smør til at stege i eller på slip-let-pande uden fedtstof
fremgangsmåde:
1) Pisk alle ingredienser sammen evt. med en håndmixer.
2) Bag pandekagerne i den ønskede størrelse
tip!
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen, så bliver pandekagerne mere luftige.
sunde idéer til topping:
- peanutbutter og blåbær
- choko-nøddecreme og banan
weekend lækkerier #1 aka rå brownie
Forleden så jeg denne opskrift hos Ditte på The Food Club og hvor kunne jeg bare nikke genkendende til hendes beskrivelse af hendes eksperiment med rå brownie. Det mindede meget, om mit første raw eventyr, men da det er blevet til flere vellykkede forsøg med søde raw sager røg Dittes opskrift direkte på 'to try'-listen og den blev så afprøvet i går. Det forløb uden større problemer, da jeg kører en enkelt ingrediens ad gangen i min minihakker og så blander det hele til en ensartet masse i en skål. Det gør dog, at massen ikke bliver helt ensformig, men med så nøddestykker i (læs: det er her en foodprocessor ville være dejligt at have...).
rå brownie
75 g mandler
75 g valnødder/ pecannødder (det blev cashewnødder i min udgave, da jeg ikke havde pecan)
150 g dadler uden sten
75 g svesker
1 dl kakao
Ca. 2 spsk. vand
50 g grofthakkede hasselnødder (jeg brugte ristede - giver god smag)
En knivspids salt
fremgangsmåde:
1) Blend mandler og nødder (minus hasselnødderne) til mel.
2) Blend dadler og svesker lidt ad gangen med vandet.
3) Bland 'mel' og dadel-/sveskemassen i en skål sammen med kakao og salt.
4) Tilsæt til sidst hasselnødderne.
5) Pres massen ud i en bageform dækket med bagepapir og stil på føl.
6) Skær kagen i passende firkanter og server evt. med lidt choko-nøddecreme på toppen og drys med cacao nibs.
Etiketter:
brød+kager,
dessert,
raw food,
snacks u/sukker
lørdag den 7. januar 2012
monsterfrugt #3
I går = første fredag i måneden og jeg får min GRATIS! (præmie i en Nikoline-konkurrence) månedlige MonsterFrugtKasse fra Aarstiderne. Endnu en gang var den fyldt med lækre økologiske frugter og lidt andet godt. Heldivgvis kommer kæresten hjem på tirsdag og hjælper med at spise det.
kolonial:
jordbærmarmelade
æblejuice uden tilsat sukker
chokoingefær-toppe
frugt:
3 store appelsiner
1 stor grapefrugt
4 æbler
7 pærer
7 clementiner
9 små bananer
1 lille ananas
torsdag den 5. januar 2012
broccolifrikadeller
Inden kæresten og jeg drog til London, fik jeg lige lejlighed at afprøve en af de lækre opskrifter i Birgitte Nymann's FLAD MAVE for altid - så enkelt er det!, som jeg fik af min lillebror i julegave. Opskriften er et rigtig godt alternativ til de kyllingemuffins, jeg tidligere har lavet. Opskriften får I her:
broccolifrikadeller
(20-25 stk.)
500 g hakket kyllingekød (færdighakket eller hak selv i minihakker/ foodprocessor)
3 æg
3 spsk. fuldkornsrismel eller andet fuldkornsmel
400 g broccoli (frisk eller frossen)
1 dl vand
2-3 løg
1 spsk. smør eller olivenolie
2 tsk. salt
1 tsk. sort peber
evt. fiberHUSK
fremgangsmåde:
1) Blend broccolien sammen med vandet.
2) Tilsæt hakket kylling, æg, mel, løg, salt og peber.
3) Evt. steg en delle of prøvesmag, om der skal yderligere salt og peber i.
4) Form farsen til deller i passende størrelse og steg dem på panden.
Jeg tilsatte en frisk rød chili i min portion. Karry ville også være godt.
Vi fik bagt peberfrugt i strimler, tomatsalat med spinat og pesto + lidt fuldkornsspaghetti med krydret tomatsauce til.
De skulle kunne fryses, så jeg har nogle i fryseren, men endnu ikke smagt hvordan de bliver.
Jeg kan rigtig godt lide, at de har stegeskrope, hvilket jo ikke er tilfældet for kyllingemuffins'ene.
state of...
Det er efterhånden længe siden, jeg har skrevet en status på mit sunde projekt her på bloggen. Droppede jo mine 'state of week', da jeg gerne ville rykke fokuset lidt væk fra tallet på vægten og ja faktisk forsøge at undgå den i en periode. Det er så gået lidt op og ned, men jeg har langt fra været på vægten en gang om ugen, som tidligere. Jeg har dog været nysgerrig, da min vægt i sidste ende 'altid' har været en målestok for mine resultater og måtte da også lige se, hvad julen - med ekstra mad og noget af alt det, jeg ikke plejer at spise (læs: sukker) - kostede. Plus 300 gram! det var en positiv overraskelse og viser mig i høj grad, at min grundlæggende sunde kost nok skal hjælpe mig med at holde vægten (og tabe mig).
For netop med hensyn til min kost og mit forhold til mad har jeg rykket mig meget. Jeg ved efterhånden, at min fornuft nok skal hjælpe mig på vej. Diæt er i hvert fald ikke vejen frem for mig - det lange løb, kan være effektiv i det kort - MEN det er ikke sundt, hverken for krop eller psyke. Jeg kan ikke styre det, bliver alt for fanatisk - hvilket mine kolleger ret sikkert mener, jeg er med min nuværende levevis, da jeg konsekvent takker 'nej' til de knap så sunde tilbud på jobbet - men det valg er mit og jeg har det nu en gang bedre, når jeg holder mig til det, som gør mig godt. Jeg er slet ikke hellig og har slet ikke været det i julen ;-) Det handler om at leve og det skal ikke være surt at være sund - det skal være SJOVT!
I takt med, at jeg kan se, det jeg gør ikke er helt forkert for mig vokser min motivation til at være aktiv(som også har en positiv indvirkning på krop & psyke) og fortsætte med at eksperimentere med sund kost. Motivationen til at udfordre mig selv på træningsfronten er ikke så svigtende som tidligere. Det er virkelig dejligt. Jeg håber virkelig, jeg kan holde træningen inde i en regelmæssig rytme og ikke tage pauser på måneder (som det er sket tidligere). Der skal mål og udfordringer til, så derfor er der også et par af disse blandt mine ønsker for 2012. And guess what? I dag er jeg hoppet i et par jeans, jeg ikke har kunne skrue mig ned i siden en gang i foråret 2011. Skønt!
Bloggen har også hjulpet mig meget og alle de lækre blogge I har derude, som inspirerer mig til at eksperimentere i køkkenet. Sund mad skal være sjovt og det er klart blivet sjovere for mig at leve sund, lave sund mad og kunne dele det hele med jer derude. Tak.
For netop med hensyn til min kost og mit forhold til mad har jeg rykket mig meget. Jeg ved efterhånden, at min fornuft nok skal hjælpe mig på vej. Diæt er i hvert fald ikke vejen frem for mig - det lange løb, kan være effektiv i det kort - MEN det er ikke sundt, hverken for krop eller psyke. Jeg kan ikke styre det, bliver alt for fanatisk - hvilket mine kolleger ret sikkert mener, jeg er med min nuværende levevis, da jeg konsekvent takker 'nej' til de knap så sunde tilbud på jobbet - men det valg er mit og jeg har det nu en gang bedre, når jeg holder mig til det, som gør mig godt. Jeg er slet ikke hellig og har slet ikke været det i julen ;-) Det handler om at leve og det skal ikke være surt at være sund - det skal være SJOVT!
I takt med, at jeg kan se, det jeg gør ikke er helt forkert for mig vokser min motivation til at være aktiv(som også har en positiv indvirkning på krop & psyke) og fortsætte med at eksperimentere med sund kost. Motivationen til at udfordre mig selv på træningsfronten er ikke så svigtende som tidligere. Det er virkelig dejligt. Jeg håber virkelig, jeg kan holde træningen inde i en regelmæssig rytme og ikke tage pauser på måneder (som det er sket tidligere). Der skal mål og udfordringer til, så derfor er der også et par af disse blandt mine ønsker for 2012. And guess what? I dag er jeg hoppet i et par jeans, jeg ikke har kunne skrue mig ned i siden en gang i foråret 2011. Skønt!
Bloggen har også hjulpet mig meget og alle de lækre blogge I har derude, som inspirerer mig til at eksperimentere i køkkenet. Sund mad skal være sjovt og det er klart blivet sjovere for mig at leve sund, lave sund mad og kunne dele det hele med jer derude. Tak.
tirsdag den 3. januar 2012
nytår 2011/12 @london
Julegaven fra min dejlige kæreste indeholdt (som tidligere omtalt) endnu en gang forkælelse i form af to overnatninger her på Hotel Apex London Wall og fly tur/retur. Det betød vi kunne fejre nytår sammen, hvilket jeg ellers lidt havde opgivet tanken om, da han (firmaet, troede jeg) ikke kunne give/ få besked på, om han kunne holde fri. Det var en skøn overraskelse og vi havde to dejlige dage i den britiske hovedstad trods det obligatoriske regnvejr, da vi ankom om fredagen.
Oxford Street
- regnvejr, men stadig med hyggelig julebelysning
Den første aften spiste vi på Restaurant Chettinad (igen anbefalet af tripadvisor.dk). Det var nok det bedste indiske mad, jeg nogensinde har fået. Vi overvurderede vores appetit, men det skyldtes blot, at vi meget gerne ville prøve flere af de lækre ting, som de havde på kortet - der var virkelig meget der fristede. Vi startede med Mix Snack, som var pappadam og kryderede snacknødder hertil diverse cutneys, og linsedoughnuts (MUMS, siger jeg bare). Til hovedret valgte vi begge Thali, som var en perfekt mulighed for at få smagt en masse forskelligt - se bare...
kærestens Chettinad Thali
- med kylling og lam
min Veg Thali
Til maden drak vi fem diet cokes og regningen løs på £63.56 (incl. 12.5 % service). Apropos service, så var den helt i top. Tjernerne tilbød flere gange deres hjælp til menuen og advarede da også mod mængden af mad, da vi afgav vores bestilling ;-) Restauranten vil jeg helt klar anbefale.
morgenmaden nytårsaftensdag
- jeg er vild med croissanter, men spiser dem kun, når vi er på miniferie i storbyer
(hvor det vrimler med dem overalt) og vi havde besøgt hotellets træningsrum fra morgenstunden ;-)
m&m's world
= et besøg i fjendernes hus og det blev da også kun et kort visit
(uden indkøb ;-) )
grande hot chocolate @Starbucks
- et besøg her er ikke til at komme uden om
Til middagen nytårsaften forsøgte vi os igen med tripadvisor.dk, men da vi ikke er til fransk mad og ellers gerne ville have en menu mere flere retter, endte det efter lang tids søgen med, at vi ikke fandt noget den vej. I stedet var det afsted på gåben og vi endte på Steak & Co. Det var en rigtig god og anderledes oplevelse, da man selv steger sin steak færdig på den hot stone, som kødet serveres på. Det vil sige, ønsker du din bøf medium stegt, kommer den ind rød og de anbefaler så, at du skærer den i skiver og steger den kort i dit valgte smør på stenen til den er som du vil have den. Vi spiste begge mørbrad og det var superlækkert og helt vildt mørt, selv om det var lidt noget svineri med stegeriet ved bordet. Dog var det til stor underholdning, hvordan de øvrige gæster begav sig i kast med 'opgaven'.
@Steak & Co.
- der steges bøffer ;-)
Efter den lækre mad gik turen mod Big Ben (anbefalet af den søde tjerner på Steak & Co.), men så langt kom vi ikke - for da vi nåde Trafalgar Square fortalte storskærmene at fyrværkeri-området var fyldt og lukket (1½ time før midnat). Vi tog derfor plads på Trafalgar Square med udsyn til både Big Ben og storskærmene.
Trafalgar Square
- fyldt med mennesker
fyrværkerishow
- ved Big Ben i det fjerne
fyrværkerishow
- på storskærm på Trafalgar Square
blueberry pancakes, marple syrup & bacon
- kærestens morgenmad dagen derpå
(vi holdt dog nytår uden alcohol)
Efter en gang dyr morgenmad på hotellet 1. januar 2012 gik turen hjemad for mit vedkommende, mens kæresten tog videre på arbejde derovre. Nu glæder jeg mig til han vender hjem igen - heldigvis allerede om en uge :-)
mandag den 2. januar 2012
2012
(billedet er lånt på nettet)
Rigtig godt nytår til alle jer derude bag skærmene (bedre sent end aldrig). Håber, I er kommet godt ind i 2012?
Kan I gætte, hvor jeg fejrede nytår?
2011 er slut og det var året, hvor jeg startede denne blog, hvilket jeg er meget glad for og jeg glæder mig til at fortsætte den i 2012. Jeg havde ikke regnet med, at det ville være, hvor den er i dag. Jeg er rigtig glad for den retning, som bloggen og jeg har udviklet mig i siden starten. Jeg vil gerne inspirere jer derude til et sundere liv ved at give jer et indblik i min egen jagt på et sundere liv. Mit fokus er i høj grad blevet flyttet væk fra tallet på vægten (selv om jeg langt fra kan slippe den helt) og over på den kost, jeg spiser, for 'du er, hvad du spiser'. Fokusset vil jeg holde der - jeg kan jo se, at vægten nok skal falde og finde sit leje, når jeg bruger fornuften og passer på min krop. (Julen 'kostede' kun 300 gram for mit vedkommende, hvilket jeg er ret stolt af, da jeg tillod mig selv 'lidt' af alt det, som jeg ellers holder mig fra). Jeg elsker mad og vil fortsat dele mine opskrifter, tanker om sundhed samt stort og småt med jer her på bloggen i 2012.
Det varmer mit hjerte, at I derude læser med og skriv gerne en kommentar, når du lægger vejen forbi. Tak.
Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsfortsæt, men jeg har alligevel nogle ønsker/ mål for 2012 (jeg har ingen prioritering):
- drikke mindre sodavand (den står kun på light/ zero, men bør skæres kraftigt ned)
- opnå og fastholde en fedt% under 25 (sidst jeg fik den målt sagde den 29,x %)
- indarbejde regelmæssig styrketræning i min træning (specielt vigtigt med øvelserne fra fysioterapeuten, så jeg kan slippe for smerter i nakke/ skuldre. Rykke nærmere drømmen om en tonet krop)
- være mere positiv - smile og grine mere (her skal de 3 planlagte live stand-up shows nok have en indvirkning og det der sukker gør altså ikke en lykkelig i længden...)
- bekymre mig mindre (særligt over alle de små ting)
- være mere social
- forsøge at finde en mere feminin (tøj-)stil (ender 'altid' i jeans, t-shirt, cardigan, stort tørklæde og mine yndlings Nike Free)
- spare op til drømmerejsen (er ret økonomisk bevidst i forvejen)
- slippe min tryghedsnarkomani (bare en gang i mellem)
- udfordre mig selv!
Tror du på nytårsforsæt? Har du nogle ønsker for 2012?
Abonner på:
Opslag (Atom)
