Så ramte vi fredagen - og da det ikke er lykkedes mig at få postet sidste uges kagebagning i løbet af ugen, så er det jo perfekt med en fredagskage - eller det håber jeg, I (også) synes. I hvert fald så er det der kagebagning blevet en fast del af mine weekender - i hvert fald weekender, hvor vi skal på familiebesøg. Det er for mig den nemmeste måde at slippe uden om indtag af sukker.
I lørdags gik turen hjem til mine forældre, hvor min mor altid er sød til at spørge til menu og om jeg selv vil tage noget med til 'kaffen'. Ja, den der 'kaffe', inklusiv kage/ tilbehør forstås, er i den grad en tradition (læs: vane, vil nogle nok sige), jeg har med hjemmefra - og der håndhævdes den til stadighed. Til gengæld har vi aldrig haft tradition for dessert sådan ved de almindelige aftensmads-komsammen-måltider. Det er derimod omvendt hos min svigerfamilie, hvor der typisk er dækket op med dessertskeer og 'kaffen' springes over. Måske er det en interesse-'skade', at jeg synes det er sjovt med folks handlemønstre, når det kommer til mad -traditioner og -vaner. Den tager jeg i så fald på min kappe.
Tilbage til kagen eller sød-kartoffel-brownies med avocado ganache, som jeg gerne vil
Brownien er ikke min egen opfindelse, men inspireret af Camilla, der blogger på smagpaamaden.dk. Mangler du inspiration til det grønne køkken (og diverse andre sunde lækkerier), vil jeg stærkt opfordre dig til at kigge forbi hendes blog - og glæde sig til hendes kommende første kogebog, der udkommer senere på året.
Når nu jeg havde gang i grøntsagerne til kagen, tænkte jeg, at en 'grøn' topping ville være på sin plads. Derfor røg der en gang ganache på base af avocado på toppen. Avocadoen er godt nok ikke en frugt, men den er da grøn ;) Og hold nu på, det er smart at anvende dens cremethed i sådan en topping. Den er jo også sat sammen med lækker mørk chokolade, der kan rede det meste...
sød-kartoffel-brownie med avocado ganache
(20 små stykker)brownie
250 g sød kartoffel (rå vægt)
60 g smeltet smør eller kokosolie
3 æg
2 spsk kokosfibermel
2 spsk kakaopulver
2 tsk kokossukker (kan udelades)
½ tsk vanillepulver
1 tsk bagepulver
1 nip salt
50 g hakket mørk chokolade - min. 70 %
topping
1 stor moden avocado
50 g mørk chokolade - min. 70 %
1 stor spsk kokosolie
1 tsk kokossukker
et drys vanillepulver
fremgangsmåde:
1) Skræl og skær sød kartoffel i tern. Kog ternene møre i vand i en gryde.
2) Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med gaffel - eller kør dem til mos i foodprocessoren.
3) Tilsæt de øvrige ingredienser og rør eller kør til en ensartet dej - vent med chokoladen, hvis du kører dejen i foodprocessoren. Rør den hakkede chokolade i dejen.
4) Fordel dejen i et lille ovnfast fad beklædt med bagepapir.
5) Bag kagen ved 180 grader varmluft i ca. 30 min.
6) Lad kagen afkøle helt, inden du giver den topping.
7) Til toppingen smeltes chokolade og kokosolie sammen med kokossukker og vanille over vandbad.
8) Blend avocadoen til cremet konsistens med stavblenderen.
9) Hæld chokoladen massen ned i avocadocremen og blend til en ensartet lysebrun ganache.
10) Fordel avocado ganachen på toppen af den kolde brownie og sæt på køl til ganachen har sat sig.
Inspiration: smagpaamaden.dk.
...enjoy!
_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Jeg synes det er genialt med grønt i kager og brød og det smager jo super.
SvarSletSøde kartofler er rigtig godt til meget.
Den ser så fin og lækker ud din kage. Din familie kan vist kun være glad for dine køkken evner :-)
God weekend.
Ja, jeg er i den grad også fan ;)
SletHa' en dejlig dag.
KH
- frk. sveske
Kære frk. Sveske.
SvarSletEj, en lækker kage! Virkelig en fristende sag!
Jeg så lige det sidste instagram billede - du ser virkelig godt ud med den mave!
Kram
Hejsa,
SletDu må afprøve den lækre kage - den skuffer ikke.
Tak skal du have ;)
KH
- frk. sveske
Uhh hvor ser den bare lækker ud den kage...bliver jeg simpelthen nødt til at prøve. Men har lige et spørgsmål ang topping...bliver den ikke lidt klam med avocado topping dagen efter. Synes ofte at avocado kan få en ret uheldig smag efter en tur på køl og kan den fryses? Eller hvad er holdbarheden.
SvarSletSuper spændende med graviditet. Jeg stod i nøjagtig samme situation som dig for et år siden (puha hvor tiden går) Jeg kan anbefale jer at køre til Tyskland efter barnevogn. Det gjorde vi og fik den til ½ pris i forhold til herhjemme.
Jeg var også meget sparsommelig indtil bettemanden kom. Nu kan jeg ikke få nok...når man nu er så mor-ego, at man synes at man selv har verdens lækreste unge (som dufter helt fantastisk), så kører pengene pænt. Så det er en god ide at vente til man har lært sit barn at kende, så man ikke får købt en masse ubrugelige ting. Vi har i hvert fald begrænset vores en hel del.
Rigtigt meget held og lykke med resten af graviditeten.....:0)
Hej Lena,
SletDen er virkelig også lækker - og jeg synes ikke, at toppingen tager skade af opbevaring på køl et par dage. Jeg har dog ikke prøvet at fryse den.
Har du måske tips til butikker i Tyskland? Jeg tænker også, at købelysten nok skal komme - lige nu vil jeg bare gerne have de vigtigste større ting på plads.
Tak skal du have ;)
KH
- frk.sveske
Hej Igen:0)
SvarSletJeg må indrømme at jeg ikke kan huske det specifikt...min kæreste stod for den del. Men vi kørte bare til flensburg og kiggede i de butikker, han havde fundet på nettet. Der er så absolut intet fancy designeragtigt over det, og man skal vide hjemmefra specifikt hvad det er man vil have. Men der er mange penge at spare og jeg tror vi kom af med ca. 2500 for en rigtigt fin kombivogn. Vi har efterfølgende købt en brugt Scandic barnevogn på nettet som han nu sover i og bruger kombivognen som klapvogn (vi har en lille bil, så der har også været en begrænsning). Og vi har ingen problemer haft. Bestil barnevognssele og regnslag på nettet evt babygear eller babyshower. Det er meget billigere end babysam og det fungerer igen rigtigt fint. Hvor må i bare glæde jer...måske du snart afslører kønnet?:0)
Har for resten bagt din kage, men den blev alt for bitter. Jeg brugte sukrin og 85% chokolade. Jeg tænker at den skal have noget mere sødning...???? Eller at chokoladen var for mørk??? Øv, øv...bliver nødt til at prøve igen, når der er tid engang. Din kage blev slet ikke bitter?
Kh lena
Hej Lena,
SletTak for tippet.
Måske 70 % chokolade er løsningen på bitterheden eller evt. mærket af chokolade - der synes jeg nemlig, der er meget forskel på bitterhedsniveauet - det gælder også kakaopulveret.
Min blev ikke bitter, men min søde tand er heller ikke så hul længere og det sukkerspisende selskab nød også kagen.
God påske!
- frk. sveske
P.S. Jeg/ vi kender ikke kønnet, så det må stå hen i det uvisse frem til fødslen om ca. 3 måneder ;)
SletUha hvor spændende og tak for svar:0)
SvarSletJeg prøver igen, ingen tvivl om det......:0)