onsdag den 18. marts 2015

min træning uge 11.2015 | styrke uge 4

mandag: træningsdag 1
6 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Renegade Rows (8 kg) 3 reps. H/V. 11 runder. 60 sek. pause (før sen frokost)
Extra - 35 min. gåtur (eftermiddag)

tirsdag: træningsdag 2
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Clean & Push Press (12 kg) 3 reps. H/V. 9 runder. 60 sek. pause (eftermiddag)

onsdag: hviledag
30 min. gåtur (eftermiddag)

torsdag: træningsdag 3
10 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) 5 reps. 11 runder. 60 sek. pause (morgen)
Extra - 30 min. gåtur (før frokost)
90 min. yoga for gravide (eftermiddag)

fredag: hviledag
15 min. øvelser og udstrækning for gravide (aften)

lørdag: træningsdag 4
10 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Swings by the minute (12 kg) 10 reps.
Extra - 30 min. gåtur (morgen)

søndag: hviledag
15 min. øvelser og udstrækning for gravide
5 min. Swings by the minute (12 kg) 10 reps. (morgen)

Træningen i den forgangne uge var min sidste uge på styrke-programmet. Jeg benytter mig nemlig af Anna B's model med 4 ugers træning efterfulgt af cirka en uges deload.
Jeg havde en rigtig dejlig træningsuge med gode aktive hviledage også. Overskuddet var højt og jeg synes styrken er god. Det er for eksempel ikke noget problem at lave Clean & Push Press med 12 kilo i en arm længere - heller ikke min svagere venstre side. Det har været dejligt at mærke styrken og jeg overvejede kort endnu en uge, men hvorfor forcere en god uge ved at presse min (gravide) krop yderligere. Dermed er der dømt pause i denne uge - og jeg skal have sat lidt træning sammen til de kommende 4 uger. Her bliver formålet 'muskelopbygning', helt efter Anna B's model og jeg glæder mig til nye udfordringer.

Kosten har været ganske fin. Proteinerne kan jeg altid nævne, men det er jo ikke fordi jeg ikke får god og nærende kost. Det glæder mig desuden, at jeg føler mig mindre og mindre begrænset (og snydt) uden komælken som en del af min kost. Jeg har da savnet en ostemad, men når der ikke er ost i køleskabet, så kommer det lidt af sig selv. Udfordringen er, når jeg ikke selv står bag gryderne, men spiser ude - her kommer #sundibalance i spil, for fanatisme fører ikke til noget godt - i hvert fald ikke hos mig.

Restitutionen kører fortsat efter samme rytme med BrainWave-hjernebølgerne (app på min iPhone), ugentlig yoga - nu også små flows i mine 'øvelser og udstrækning for gravide'. Det føles bare så godt at strække kroppen igennem på næsten daglig basis. Den forgangne uge bød desuden på lækker og afslappende gravidmassage - det er ikke sidste gang, jeg giver mig selv den forkælelse. Jeg var virkelig lækker afslappet/ tung i kroppen og på samme tid let bagefter.

God træning!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar