tirsdag den 11. december 2012

min sundhed part IV

Mandag gik turen igen mod Århus til endnu et besøg hos Frede Damgård. Jeg besøgte ham første gang i maj og var til min første opfølgning i august. Det var altså nu næsten fire måneder siden sidste tjek og jeg var spændt på, om der var yderligere bedringer at se i de analyser, som Frede udfører.

Overordnet har jeg selv bemærket, at jeg det går nemmere med at styre blodsukkeret, som jeg erklærede kamp mod tilbage i august. Jeg vil rigtig gerne kunne tillade mig selv en gang bland-selv-slik, selv om jeg har det bedre uden på den lange bane (læs: der er vist ikke andet i skidt i sådan en omgang). Nu går det heldigvis lidt nemmere med at samle de gode vaner op igen og ikke blive hængende i sukker-spiralen. Det er virkelig en befrielse. Jeg er sukkersensitiv og vil nok altid være det.
Desuden mener jeg, at min lyst til søde sager hænger meget sammen med min mentale sundhed - sugar is my drug. På den front er der sket ret meget og BodySDS har været noget af en øjenåbner og klart et 'redskab' jeg vil vende tilbage til efter behov. At min mentale-/ følelsesmæssige stress er blevet mindre tror jeg ligeledes har været medvirkende til, at min krop har givet slip på nogle kilo (læs: faktisk hele 5 kilo på vægten herhjemme siden 1. oktober). Det er ikke det store, jeg har gjort ved kosten ud over at eksperimentere med at begrænse mælkeprodukterne.

Tilbage til besøget hos Frede, hvor jeg igen var igennem VEGA tjek, irisanalyse og VEGA test. Endnu en gang grundlag for en spændende snak, hvor jeg også fik personlig forelæsning i det der med fedtstoffer - Omega 3 vs. Omega 6.

krop
Min krop er blevet yngre, faktisk hele seks år siden sidste besøg - dagens dejlig overraskelse ud fra analysen på TANITA-vægten. Fysisk er jeg altså nu bare 24 år mod mine ellers 28 somre, så det er jeg ganske tilfreds med. Der er røget næsten fire kilo siden besøget i august og deraf er godt tre rent fedt. Min fedtprocent er stadig i den høje ende (læs: dog faldet 3 % Yay!), så jeg skal bare give den gas med styrketræningen og selvfølgelig fortsætte kost og tilskud, så yderligere fedt smeltes af. Desuden var mit tal for det viscerale fedt mellem organerne faldet til 2 og dermed endnu længere fra de 12, som er grænsen.

psyke
Her føler jeg mig selv lettere, men jeg vil nok altid være en eftertænksom person og der var stadig spændinger omkring mit kæbeparti, som blandt andet kan skyldes tankemylder og stress. Jeg lever pt. også med flere faktorer i mit liv, som jeg gerne ville anderledes, men ikke kan ændres fra den ene dag til den anden (læs: ønsket om anderledes/ nye udfordringer på jobfronten, nyt hjem med basis for en familie sammen med min skønne kæreste). Jeg kan ikke frasige mig, at min job til tider stresser mig og jeg fortsat har dage, hvor følelsesmæssigt stress kan vælte mig, men der er længere mellem og jeg føler mig lettere. Der ryger altså noget med fedtet og affaldsstofferne som forlader min krop.

indre funktioner & kosttilskud
Her viste irisanalysen fortsat afgiftning og min iris havde fået endnu mere af sin blå/ turkis farve (læs: mindre syre, som er hvidt i irisen). Desuden er der stadig blodsukkerbalancen (bugspytkirtlen) at arbejde med, men det vidste jeg og det bliver nok også noget, jeg, som sukkersensitiv, skal være obs på hele mit liv.
Min krop er blevet bedre til at komme af med affaldsstoffer (læs: bedring i lever og galdeblærer), men lymfe og nyre trænger stadig til en hånd. Nyrerne er på overarbejde, da jeg stadig har for meget syre og stress i kroppen. Jeg kunne også stadig ønske mig en pænere hud.
Vi regulerede lidt på mine tilskud for at hjælpe med yderligere afgiftning, som Frede mente jeg var rigtig godt i proces med. Tarmene får et skud Vita Biosa, som Jane har snakket så godt for. Den skulle også hjælpe til, at jeg får endnu bedre udbytte af min probiotika fra NDS.
Skønt med fortsat fremgang og jeg håber, jeg kan opnå yderligere med mit lettere jeg over de næste måneder.

kosten
Nyt her var det, at jeg i VEGA testen slog ud på OST. Oh... No! Men ganske rigtigt, min krop er ikke vild med det. Jeg kan ikke lyve mig fra, at jeg har haft tanken, da jeg mærkede, hvordan kroppen rensede ud, da jeg droppede mælkeprodukterne helt en uges tid. Siden har jeg virkelig forsøgt at begrænse dem og det vil jeg hermed fortsætte fremover og være meget bevidst i mine valg - der er jo heldigvis ost lavet på andet end komælk, selv om de aldrig kommer til at slå en god moden og fed cheddar i mine øjne. Ellers var det de samme fødevarer som tidligere, nemlig: stivelse, hvede, majs, bælgplanter, mælk, rejer/ skaldyr, svinekød og SUKKER, jeg bør manøvrere udenom. Dette har dog nu stort set været hverdag i otte måneder, så jeg fortsætter på min LCHF-kost.

Projekt 'Stabilt blodsukker' fortsætter altså... også i denne søde juletid, men så er der jo godt, at den hjemmelavede konfekt er venligere mod min sukkersensitivitet.

P.S. Turen til det is- og snekolde Århus blev endnu gang krydret med et velsmagende besøg på Råbar, hvor jeg spiste en lækker frokost. Menuen stod på en sandwich i boghvedebrød, smoothie fyldt med gode sager og skøn chokolade/ banankage til dessert, som jeg synes, jeg havde fortjent.

15 kommentarer:

  1. Det her er simpelthen det bedste indlæg, jeg har læst længe. Hvor er det stort, Sveske! Tillykke, eller hvad man nu siger. Jeg synes, man har kunne fornemme det længe hos dig, at du havde fundet en ny ro, og det er dejligt at høre, at det også udmønter sig i både vægttab og mindre sukkersensitivitet.

    Det minder mig om engang for mange, mange, mange år siden, da var i starten af 20'erne og jeg stoppede med at ryge og tog fem kilo på. Det var jeg ret ked af, for jeg følte mig virkelig tyk, selvom jeg ikke var det. Jeg prøvede alting for at tabe dem igen. Sund mad, motion, etc. Alle de rigtige ting, og vægten rokkede sig ikke en milimeter, og jeg var så frustreret! Et år senere måtte jeg give op og acceptere, at de kilo var en del af min krop. På tre måneder tabte jeg 10 kilo uden at gøre noget som helst anderledes. De raslede bare af mig, og jeg kunne næsten se forandringen ske fra uge til uge.

    Jeg tror så meget, det handler om stress, og så er jeg lidt lun på den her idé fra Jon Gabriel om, at man skal få kroppen til at deaktivere sine "fat programs", for så længe de er aktiverede, vil kroppen holde fast på kiloene for enhver pris.

    Blev det lige verdens længste kommentar? I virkeligheden ville jeg bare sende et stort kram og sige godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jane,
      Dine lange kommentarer er mere end velkomne. Tak for en dejlig kommentar og medfølgende kram.
      Det er virkelig dejligt at min krop er begyndt at tage imod alt det gode, jeg forsøger at gøre for den og skille sig af med det, der er skidt for den. Jeg føler mig virkelig lettere på alle måder, selv om jeg stadig er i proces. Befriende.
      Jeg kan jo se, at stress har været og er en stor faktor - mental sundhed er alt for overset. Meget apropos dit indlæg i går - vi skal se på hele mennesket. Vægttab kommer ikke nødvendigvis ved at putte det rigtige i munde og være aktiv. Der kan være andre faktorer som blokerer.
      Jon Gabriel er også flyttet ind hos mig for et par uger siden og jeg håber bogen lander under træet. Aften-visualiseringen er meget amerikansk, men jeg kan sagtens følge grundtanken og den giver klart noget af den ro, som jeg har søger.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hvor er du sej! Jeg synes virkelig det er så flot at du har holdt fast, selv når det var sværest. Nu bliver du belønnet :) Din krop ved nu, at du vil den det godt. Så nu tør den give slip, og lade dig bestemme. Det er da fantastisk! Tillykke med resultaterne. Det er virkelig nogle spændende indlæg dem her om din sundhed. Elsker at læse dem!! Tænker, om jeg også skulle spare sammen og få et forløb hos Frede. Min mand havde er hos ham for et par r siden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih Frusb, hvor er det dog dejligt at vide, I læser med derude.
      Jeg er vild med al jeres feedback og tager imod dine roser med kyshånd. Det er rart med et forum, hvor ens anderledes syn på sundhed og kost tages så vel imod.
      Jeg er også vildt glad for, at kroppen endelig kan mærke, at jeg vil den det godt og nu giver slip og arbejder mere med mig.
      Jeg er nysgerrig, var der en speciel grund til, at din mand gik i et forløb ved Frede?
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Han havde (og har stadig til tider) nogle trælse hudproblemer, hvor han bliver rød og skæller lidt. VEGA-testen viste, at han ikke kan tåle histaminer i fødevare, og det var noget af et chok for ham, da det findes i VIRKELIG mange fødevare - også i grøntsager... Så han havde meget svært ved at overholde det, og synes det var rigtig træls, når vi andre kunne spise noget, som han ikke måtte spise. Men i april i år, lagde jeg MIN kost om til lchf og en mere naturlig kost. Den hoppede han med på her i det tidlige efterår, og til trods for, at han stadig spiser de grøntsager, som indeholder histaminer, så har udelukkelsen af forarbejdede fødevarer, tilsætningsstoffer, sukker og korn hjulpet SÅ meget på hans hudproblemer!
      Nogle gange kan han godt tåle at spise en del af de "dårlige" fødevare, andre gange skal der nærmest intet til. Har du en idé til, hvad det kan skyldes?

      Slet
    3. Hej igen,
      'REAL FOODS' er ret sikkert løsningen på mange 'problemer' omkring kosten, som jo påvirker hele vores krop.
      Jeg har ikke lige bud på, hvorfor man til tider tåler de 'dårlige' fødevarer. De fleste intolerancer behøver jo ikke være for livet.
      Jeg ved kun af egen erfaring, at påvirkning af mit blodsukker er langt mere udpræget, hvis min krop er i en eller anden stresstilstand.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    4. ...og der er ingen tvivl om, at stresstilstande forværrer hans problemer væsentligt. Så det kan i og for sig jo være svaret :-)
      Hav en dejlig dag :-) Man kan jo kun blive i godt humør af at se solen skinne frit på den glitrende sne. Smukt! :-)
      Kh
      Jonna

      Slet
    5. Hej Jonna,
      Ja, det er nok i hvert fald en væsentlig faktor.
      Dejlig eftermiddag til dig også, selv om jeg desværre må undvære solen herude ved kysten, hvor rimtåge ligger tungt.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Jeg har netop fundet din blog via en google søgning. Jeg har nemlig en tid hos Frede i overmorgen, torsdag d. 13. Hans hjemmeside er desværre nede lige nu, så kan du fortælle mig om han laver en dissideret kostplan man skal følge, eller hvordan...?
    (Jeg har en tid hos ham pga. bøvl med maven og træthed + diverse fødevareintolerancer. Jeg skal have foretaget sådan en "helpakke"-undersøgelse)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym,
      Jeg fik ikke stukket en kostplan i hånden, men jeg havde også netop langt min kost om før mit første besøg. Du bliver testet vha. VEGA testen for, hvilke fødevarer, du bør undgå og jderud fra vejleder han omkring kosten. Tror også han kan/ vil lave en kostplan her, hvis det er ønsket/ nødvendigt. Jeg havde ikke behov for en decideret kostplan, da han synes min nye kost var fornuftig.
      Jeg er specielt glad for hans holistiske tilgang og hjælp til udbedring af ubalancer. Dertil tager jeg efter hans anbefaling en del kosttilskud og det kan jo variere, hvordan man har det med at tage dem - men jeg kan jo se på mine opfølgninger, at det virker.
      Jeg vil meget gerne høre, hvad du får ud af det, hvis du ikke har lyst til at dele det herinde, er du meget velkommen til at skrive til mig på mail: mizz_sunsweet(a)msn.com.
      Rigtig god fornøjelse med besøget.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Hej igen

      Mange mange tak for dit hurtige svar! :-) Jeg vil gerne sende dig en mail om hvordan det er gået efter mit besøg.

      Må jeg også lige spørge dig hvor hurtigt du fik svar på den test -altså VEGA testen? Er det samme dag, eller kan jeg risikere at jeg ikke kan få svarene/konkrete kostråd før engang efter juleferien..?

      Mvh ...anonym, som jeg åbenbart hedder ;-)

      Slet
    3. Hej igen,
      Du er altid velkommen.
      Du skal ikke vente på svar - de er der med de samme. Og stil endelig alle dine spørgsmål (skriv ned på forhånd), for han svarer gerne. På den måde får du også den viden med hjem, som er relevant for dig.
      Du skal nok forvente en del kosttilskud til at understøtte din proces - uden at jeg kender dine 'problemer'.
      Men kosten kan du gå i gang med med det samme :-) Ingen ventetid.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Hvor spændende! Jeg tænker, hvad gør rejer/skaldyr ondt for? Jeg tænker; gode proteiner, masser af jern, minimum af kalorier, omega 3....

    Mvh Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte,
      Det er ikke fordi rejer/ skaldyr er noget alle gør undgå. Testen tjekker på min krop og den er ikke glad for rejer/ skaldyr. Jeg er ikke direkte allergisk, men mange fødevare intolerancer kan være svære at spore direkte - det kan Frede dog teste ved en VEGA test, hvor man lidt ligesom spørger kroppen ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Skønt og tankevækkende indlæg.

    www.ensunderehverdag.blogspot.com

    SvarSlet