onsdag den 25. juli 2012

kjolefrustrationer part. II

 (beklager billedets kvalitet - se også kjolen her)

Først og fremmest er det på plads at sende en tak til misstulle, som sendte mig linket til ovenstående kjole. Den blev bestilt hjem sammen med yderligere en model fra Vero Modas webshop. Jeg var ret nervøs for størrelsen, da der i shoppen står, at den stram/ lille i størrelsen. Heldigvis hoppede jeg lige i en str. L uden problemer og den sidder pænt til i det brede bånd under brystet uden stramme. Plus der er løs vidde omkring hofter og numse. Det er ellers typisk et af mine kjole-problemer: sidder den pænt for oven er den typisk for stram forneden. Hurra! for pæreform. Den anden model er nok meget det jeg selv ville gå efter, men da den ikke passer i ærmegabene og jeg dermed nok ikke ville kunne få den den til at passe både foroven og forneden samt jeres råd og kærestens bedømmelse blev den dømt ude. Desuden er jeg rigtig glad for prisen - 159,95 kr. Det er lige perfekt til en måske engangs-kjole til den lejlighed. Hvem ved, måske jeg bliver helt glad for kjole en dag...

Jeg har, siden jeg fik kjolerne hjem i sidste uge været i den 'rigtige' flere gange. Jeg er godt tilfreds, MEN så kommer det jo til tilbehøret?! Her dukker yderligere en af grundene til, at jeg ikke er kjole-pige op... Legging, strømpebukser etc. - hvorfor skal de stramme sådan ind i dellerne? Jeg har kigget på diverse shapewear og støttetrusser, men helt ærlig, jeg er kun 27 år (snart 28 år). Det kan godt være, jeg ikke er fast i kødet, men det er altså ikke særlig charmerende med store mormortrusser (eller er det bare mig?)



Jeg er foreløbig endt ud med et par leggings, som i første omgang var ovenstående - billige leggings fra pieces til bare 39,95 kr. Dog var jeg ikke tilfreds med taljehøjden, som er lang nok til at nå under brystet. Desuden var den øverste kant stram (= deller)! Heldigvis havde min mor her til aften et langt bedre bud, så de her ryger retur - men stadig leggings...

Kan jeg overhovedet tage leggings på til den type kjole?


Valget faldt primært på leggings, da jeg havde disse sko fra Vagabond i tankerne. Farverne er ikke helt så mørke som på billedet, men det er i de lidt armygrønne nuancer. De er ret sommerlige og har åben tå. Jeg ved, der findes strømpebukser med åben tå, men ikke til 40 kroner. Det kan jo også være, jeg skal ud i blege bare ben - dog vil jeg foretrække at pakke dem lidt ind. Min beholdning af sko med hæl kan tælles på en hånd. Der er ud over ovenstående et par ret høje stilletter i blålig lak (dog ikke den skinnede slags), som jeg vist kun har brugt en eller to gange og nok mest ligner en vralte-gås i og derfor ikke vil satse på en hel dag til bryllup i. Et par næsten helt flade i sort lak fra Vagabond med lidt spids snude er også et bud.

Kom gerne med input til skoene også...


Jakken her fra Saint Tropez blev shoppet i KBH tidligt på sommeren, men desværre ikke brugt så meget. Jeg kan godt se, at den ved siden af skoene her på bloggen er helt forkert i farven, men den er altså langt mere græsgrøn i farven end på billedet. Det er min tanke, at den godt kunne gå som overtøj? Måske jerseykvalitet ikke er det mest festlige, men mine alternativer i skabet er sorte eller nougat. Synes måske den grønne er mere sommerlig og med en tilsnigelse godt kan kombineres med skoene. Vejret bliver muligvis til bare arme den 4. august, men det er nu meget rart med lidt mere tøj i kirken.

Er mine valg helt skæve?

Siden jeg nu fik så god hjælp til kjolevalget, vil jeg blive meget glad med input til resten af mit outfit. Jeg er som du nok kan fornemme ikke det store modedyr. Går generelt efter, hvad jeg føler mig godt tilpas i. Det er derfor typisk tøj, som kan dække/ stramme op på bagdelene og fremhæve fordele.

8 kommentarer:

  1. Rigtig fin kjole, og flotte sko. Personligt ville jeg gå uden om leggins, men dem er der jo mange der er glade for. Jeg synes bare, de gør tøjet langt mindre festligt, og langt mindre elegang, end bare ben eller strømper. Kan godt se åben tå problemet, og derfor har jeg nok tendens til kun at have åben sko, når jeg har bukser på eller jeg kan have bare ben. Men det ser da ud til, at du har meget godt styr på det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Det er også min tanke med de leggings - at det er mindre festligt. Måske jeg skal satse på bare ben, hvis vejret tillader det ;-)
      - frk. sveske

      Slet
  2. Eventuelt et armbånd eller øreringe i samme farve som skoene, det vil virkelig binde sættet sammen :)Kjolen er fantastisk flot - Jeg har samme problem med pæreformen og de brede hofter, så det er SÅ dejligt, når man finder noget, der sidder perfekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sarah,
      Tak for tippet. Har dog ikke huller i ørene og smykkerne bliver nok de sædvanlige ;-)
      Ja, det var et plus, at jeg kunne hoppe i den kjole og være tilfreds. Og til de penge lader jeg den gerne blive for stor...
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hej frk. Sveske!
    Rigtig fin kjole du har fundet!
    Vil sige, at jeg aldrig tøver med at tage et par mormortrusser på, eller hive mine leggins heeelt op over dellerne, hvis det kan give mig en pæn figur...(og du skal jo ikke ud og score, vel ;-))

    Ift. jakken - det er en skøn sommerfarve... men du kan altså ikke ta den på. Jeg er ked af at sige det, og håber ik du blir fornærmet.
    Men jeg tror, at den vil gøre dig mere firkantet end du reelt er. Og kjolen ser ud til at gå ind og give lidt figur, og det vil være så synd at ødelægge det.
    Mit forslag er en bolero, eller et sjal. Prøv at tjekke Føtex, Bilka, Pieces (hvad du lige har tættest på..)
    Hvis du ikke vil købe nyt, vil jeg foreslå, at du har jakken under armen på vej ind i kirken - så kan du tage den på, hvis det blir koldt, men så af med den igen til festen. Uanset årstid, sidder man jo sjældent med en jakke på til festen.

    Tjek dette link: (er ikke så ferm til computer, så ved ikke om du overhovedet kan åbne det! Men det er fra Trendsales)
    http://www.trendsales.dk/listings/only-palliet-bolero/27435475?pn=6&rt=ssr&search=bolero&status=1

    Jeg har en fin en i mørkeblå, som du gerne må låne hvis du vil :-)
    Personligt ville jeg nok ta et par høje hæle på, men du skriver jo selv, at det nok ikke er den bedste løsning, så hvis du ikke føler dig godt tilpas i sådan nogle, skal du jo ikke det :-)
    Og så bare nogle armbånd, så er du kørende!

    Kh ELisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elisabeth,
      Du har måske ret med de trusser og leggings, men komfort er vigtig for mig og jeg har endnu ikke fundet de trusser eller lignende, som opfylder det krav. Vil da også gerne score kæresten den dag ;-)
      Jeg er glad for dine ærlige kommentarer - vil dog gerne forsvare jakken en smule. Den er kort og figursyet, så jeg ikke ligner en stor firkant. Desuden synes jeg farven er god til at bryde det sorte. Jeg er ikke god til løse sjal og bolero... Hmm...
      For mig er hælene på de viste sko høje, men det er jo ikke stilletter og dem må jeg nok hellere undlade.
      - frk. sveske

      Slet
  4. Jeg er vild med jakken. Så længe den sidder til, skal det nok bliv godt. Men vi vil se det påååå:-) Er sikker på, du bliver flot, og at kjolen komplementerer din figur på bedste vis:-)

    Kh Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med jakken, igen en pang farve. Uh... mig på billeder - hate it! hehe.
      Tak for de søde ord.
      - frk. sveske

      Slet