mandag den 19. december 2011
veggie dinner
I'm back! Som nogle måske har bemærket, så har der været lidt stille fra min front på det seneste, men det skyldes en forlænget weekend med kæresten i Berlin (mere om den senere).
Nu får I lige et par lækre opskrifter på en omgang lækker vegetarmad, som jeg fik lavet i sidste uge, inden vi tog afsted. Den stod på squash-klatter og rå rødbede, appelsin & gulerodssalat efter opskrifter fra The Healthy Foodie. Begge opskrifter var en stor succes og selv kæresten var begejstret, så dem vil jeg da lige dele med jer her.
squash-klatter
(12 stk.)
450 g revet squash
30 g friskrevet parmesan
2 æg
4 spsk. fuldkornsmel
salt, peber
frisk chili
fremgangsmåde:
1) Riv squashen og vrid den.
2) Bland de øvrige ingredienser i.
3) Læg 'farsen' på panden med en ske og steg 2-3 minutter på hver side.
rå rødbede, appelsin & gulerodssalat
(2-3 pers)
salatmix
2 små rødbeder
2 gulerødder
2 appelsiner
35 g ristede solsikkekerner
tørrede tranebær (havde jeg ikke, så det blev rosiner)
dressing:
saft af ½ appelsin
1 spsk. olivenolie
1 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
1/4 tsk. peber
1/2 tsk. rosmarin (helst frisk)
1 spsk. tørrede tranebær (havde jeg ikke, så lavede den uden)
½ tsk. dijonsennep
1 tsk. honning (jeg brugte agavesirup)
fremgangsmåde:
1) Riv rødbeder og gulerødder groft (gerne på mandolinjern).
2) Blend alle ingredienserne til dressingen til en jævn konsistens.
3) Skær appelsinerne i filetter.
4) Anret gulerod og rødbede oven på salaten.
5) Drys med ristede solsikkekerner og tørrede tranebær (rosiner).
6) Hæld til sidst dressingen over og servér.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar