mandag den 14. oktober 2013

ugens træning #65 (41)

mandag: eftermiddag 90 min. yoga

tirsdag: morgen 5 km powerwalk + 5 min. solhilsen (yoga)

onsdag: morgen 5 km powerwalk
eftermiddag 3 min. opvarmning. 55 min. styrketræning - fullbody

torsdag: hviledag

fredag: morgen 5 km powerwalk + 8 min. mave-program (app.)
eftermiddag 3 min opvarmning. 50 min. styrketræning af bryst/ ryg/ biceps/ triceps/ mave

lørdag: formiddag 8 min. opvarmning. 90 min styrketræning af ben/ skulder i selskab med Brow

søndag: formiddag 60 min. Step

Som skrevet i sidste uge, så kæmper jeg lidt med at finde mig til rette med nye træningsrutiner/ i nye træningsomgivelser - og den seneste uge har i den grad båret præg af manglende motivation. Ikke at forstå, at jeg hellere undværer min træning, men  jeg undværer gerne den bøvlede transport og manglende udstyr. Jeg elsker min træning og i den kommende uge vil jeg forsøge mig med aftentræning, så min bror kan gøre mig selskab og aggerer makker til tungere træning (læs: trænger jeg til).

Heldigvis blev ugen sluttet af på svedigste manér med en steptime hos yndlingsinstruktøren, der er blevet overtalt til at starte op i nyt center i byen. Dog er timen pillet lidt ned fra ELITE-nivauet, så det nye centers medlemmer kan være med ;-) Jeg håber, det udvikler sig, men uanset så kan der sagtens gives gas på timen og hun er bare den bedste motivator til en god gang sveddryppende cardio. Behøver jeg sige, at jeg allerede glæder mig til timen igen på søndag?!

Yoga'en er stadig et stort hit hos mig, men 'solhilsnen' er ikke helt kommet på banen endnu. Jeg holder stædigt fast i min powerwalk om morgenen og overvejer nu at investere i vinterpants til de kolde morgener. MEN det er meget mørkt og kroppen går efterhånden lidt i vinter-mode, så jeg overvejer, om jeg gør klogere i at sove på den tid af døgnet (læs: apropos at bringe kroppens stressniveau ned). Alternativet kunne jo være yoga, som jeg dog fortsat mangler guidning i, så godt der er fire gange yoga tilbage på aftenskolen.

God træning!

2 kommentarer:

  1. Hej Sveske
    Hvor er det dejligt at se høre din beskrivelse af hvordan du prøver at lytte til krop og årstid så de passer sammen- uden tvivl et klogt træk. Men det er bare svært at slippe vaner og især dem man godt kan lide. Hmm lidt sørgmodigt at trække sig bare fordi mørket falder på. Ellers må du ud bare en gang imellem med pande lampe og vinterpants :D Kan godt forstå de de power walks trækker -omend de foregår midt om natten!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Ja, der er ikke nogen, der siger, det skal være nemt at finde en passende træningsrutine. Powerwalken har bare så mange gode egenskaber, så det er ikke lige sådan at give slip (selv om jeg vist også stresser kroppen lidt ved at forlade dynen "midt om natten"). God idé med pandelampen, men holder mig dog til oplyste strækninger. Vinterpants'ene er dog i tankerne til powerwalk et par gange i ugen (det er da en halvvering ifht. de pt fire gange i ugen...)
      KH
      - frk. sveske

      Slet