søndag den 3. juli 2011

quesadilla a la frk. sveske


Lørdagens aftensmad blev en gang quesadilla, da vi havde nogle fuldkorns totillas, som skulle bruges. Det er første gang, jeg selv laver quesadilla, men det er bestemt ikke sidste!

quesadilla a la frk. sveske

4 fuldkorns totillas
Ca. 350 g kylling
½ gl. Casa Fiesta taco sauce hot
1 brev Santa Maria Fajita Spice Mix
1 ps. Karoline tex mex reven ost
½ rød peberfrugt
1 lille rødløg

1) Tænd ovnen på 220 grader.
2) Steg kyllingen på panden med krydderiet.
3) Læg 2 totillas på en bageplade med bagepapir og smør taco sauce på.
4) Fordel kyllingen på de 2 totillas sammen med rød peberfrugt, rødløg og reven ost.
5) Smør en smule taco sauce på de 2 sidste og læg dem oven på.
6) Sæt pladen i ovenen til osten er smeltet, ca. 8-10 min.

Jeg satte en bageplade med lidt vægt oven på til at starte med. Gav dem også et godt tryk, inden jeg satte dem ind.
Der er mulighed for masser af variationer i fyldet. Jeg skal i hvert fald prøve vegetar med røde kidneybønner og frisk mozzarella.

Vi fik en simpel salat med tomat, majs og avocado til.

Beklager, jeg ikke lige får talt kalorier på mine indlæg i de her dage, men det er lidt mere besværligt, når jeg står med større portionerne, når nu vi er to hjemme til mad.

2 kommentarer:

  1. Kære frk! :)
    Tusind tak for en mega lækker opskrift! Jeg er en frygtelig kok, men skulle have de gamle på besøg forleden og lavede dine quesadillaer - og for en gangs skyld blev min mad vellykket! Jeg synes dog, at mine blev ret tørre i forhold til hvordan dine ser ud.. Har du et råd til hvordan jeg undgår det? Gentager succesen og laver dem til en veninde i aften! :)
    Kh Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Julie,
      Tak for din skønne kommentar.
      Uh, jeg har ikke lavet disse meget længe, da jeg har sagt farvel til kornet i min kost. Nu står den på en variant med tortillas af blomkål, æg og ost: http://frksveske.blogspot.dk/2013/09/lchf-quesadilla-med-kylling.html, som i den grad også kan anbefales. De er dog nok en smule mere avanceret.
      KH
      - frk. sveske

      Slet