søndag den 4. august 2013

madbudget juli 2013


Juli måned er ovre og månedens madindkøb kan gøres op. Desværre er bunken af bonner ikke blevet ret meget mindre i denne måned. Jeg har ellers været alene hjemme det meste af måneden og levet af ketosekost, men der er blevet købt ind i helsekosten og en hel del danskvand. Sidstnævnte køber vi normalt i Tyskland (læs: og tæller ikke med her), men lageret er tomt og det er varmt, så jeg vil ikke undvære danskvanden, som jeg typisk nyder et glas af efter aftensmaden. Indkøbet af disse trækker diverse/fornøjelse-andelen op i juli måned. Helseindkøbene bestod hovedsageligt af nødde-/ sesammel og tæller med i nuts&oils-andelen. I den andel ligger også indkøb af de ketosevenlige nødder: paranød og macadamia, peanutbutter og olier til madlavningen. Der bliver brugt en del kokosolie i min kost og kæresten tager hørfrøolie som tilskud, så begge dele blev hamstret ved månedens øko-rabat i føtex.
Kød-andelen er gået en lille smule frem, men det skyldes helt sikkert ikke mit kødindtag, men kærestens indtag af kylling (læs: en BB'er skal jo have sine proteiner...hehe), selv om han kun har været hjemme en uges tid. Måske min dyre bacon også skinner igennem her. Frugt&Grønt- andelen er gået en smule tilbage sammenlignet med juni, men her har vi suppleret med én grøn levering fra Aarstiderne (læs: som stadig fylder godt i køleskabets grøntskuffe). Månedens glædelige overraskelse er, at mejeri-andelen er gået tilbage fra 30 % i juni til 16 % her i juli. Det ser ud som om, det er lykkedes mig at begrænse mælkeprodukterne, selv om æg også tæller med i denne kategori.
Der er ikke planer om de store helsekostindkøb i den kommende måned, så der håber jeg at kunne bringe det samlede indkøb en smule ned samt bringe mejeriandelen yderligere ned, da jeg har planer om en helt mælkefri periode (læs: kæresten skal dog stadig have sin mælk til havregryn og shakes).
Heldigvis er månedes øko-andel igen kommet højt op og ligger i denne omgang lagt over 40 %. Desværre ser det ud til, at føtex har droppet deres lørdag med øko-rabat, så nu må der jagtes øko-varer på anden vis.

Økoandelen for juli måned kom op på hele 57 %.

Det samlede forbrug for juli landede på: kr. 2.699,47.

kokosplätter med chia & kanel (mælkefri)


Søndag er altså pandekagedag hos mig. Nu er udforingen så, at de gerne skal være mælkefri. Derfor blev de lækre kesoplatter i dag til kokosplatter ved at erstatte hytteosten med fed kokosfløde. Desuden stegte jeg platterne i kokosolie frem for smør, selv om jeg egentlig tillader mig selv lidt smør, som eneste komælksprodukt. Konsistensen på dejen bliver fin omend at pandekagerne er en smule grå i det. De søde med kanel og vanille er dog klart pænere end de neutrale, som jeg lavede de første par stykker til at spise med pålæg. De er mere tamme/ flade i smagen end kesoplatterne, men med smagfuldt pålæg agerer de blot 'brøderstatning'. Den søde udgave med kanel og vanille samt eventuelt lidt kokosmel er lækker svampet og sød til morgenbordet eller en snack.

kokosplätter med chia & kanel (mælkefri)
(12 små stk.)

1 ds kokosmælk - den fede kokosfløde (200-225 g)
4 æg
2 spsk chiafrø
1 spsk HUSK/ loppefrøskaller
et drys salt 
1 spsk kanel
1 tsk vanillepulver
evt. 1-2 spsk kokosmel

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne sammen i en skål - gem kokosvandet og tilsæt, hvis dejen bliver for tyk undervejs.
2) Varm kokosolie op på en pande ved middelvarme.
3) Steg små pandekager til de er gyldne på begge sider - de er klar til at vende, når overfladen har 'sat sig'.



...enjoy!

lørdag den 3. august 2013

LCHF kakao-/kokoskugler med lakrids


I dag er weekendens treat faldet på nogle lækre kugler med kokos og kakao, som er yderst ketosevenlige. Kokos er bare min nye 'ketoseven'. De skal med hjem til min søde veninde og hendes to-årige krudtugle, som har inviteret på aftensmad. Det bliver spændende med dommen fra en ikke LCHF'er, for jeg måtte ud i tredje portion før jeg var tilfreds med smagen - men det er jo hyggen ved at være madblogger: elsker at eksperimentere i køkkenet, selv om en varm formiddag i køkkenet ikke lige var planen i dag. 
Den bedste variant af kuglerne er fundet og her får du opskriften. Inspiration til kuglerne fandt jeg hos en svensk blogger lige her.

LCHF kakao-/kokoskugler med lakrids
(ca. 20 stk.)

50 g kokosolie
50 g kokossmør (evt. bare mere kokosolie)
20 g kakaosmør (kan udelades)
1 tsk vanillepulver
100 g kokosmel
2 spsk raw kakaopulver
½ dl hakkede nødder - jeg brugte pecannødder
evt. sødemiddel

drys
lakridsrodspulver fra Urtekram

fremgangsmåde:
1) Smelt kokosolie, kokos- og kakaosmørret i en gryde ved lav varme - lad det køle en smule.
2) Bland kokosmel, kakao- og vanillepulver med de hakkede nødder i en skål.
3) Held det flydende i det tørre og bland godt - smag til med sødemiddel for en sødere variant.
4) Stil massen på køl ca. 15 min.
5) Tril kugler i mundret størrelse og vend dem i lakridsrodspulver





...enjoy!

ost + bacon + pølse = 3 lchf lækkerier i en ret


Da jeg tirsdag så disse lækre hotte lækkerier hos Christina måtte de straks afprøves til aftensmaden. Dog gik der lidt for meget LCHF i den til kæresten, der holdt sig til sine kyllingefileter og ris (læs: en gang BB'er altid BB'er). Men hold nu op, de er lige noget for en fedtelskende LCHF'er som mig. De indeholder jo alt det bedste ved LCHF: ost, bacon, pølse og så lige i en peberfrugt sammen med min nye bedste ven - hotsauce! Arh men tak til Christina for at spice min madoplevelse op på en helt jævn tirsdag. Det er ikke sidste gang, jeg laver sådan en portion - forsøgte mig også med en uden komælk, så der røg manchego i bunden og det blev ganske vellykket. Et sammenpisket æg er også fint og så bare baconen på toppen. Så ingen undskyldning for ikke at droppe komælken her også.

bagt peberfrugt med ost, pølse & bacon
(1 port.)

1 stk rød snackpeber
rigeligt ost (fx havarti, manchego, mozzarella)
1 stk pølse af god kvalitet*
4 sk bacon
hotsauce, chilisauce eller sambal oelek

*jeg foretrækker Hanegals grillpølser i almindelig eller kyllingevarianten, da de er fri for E-numre og gluten.

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2) Del peberfrugten på langs og fjern kernerne.
3) Læg ost i hver halvdel af peberfrugten.
4) Dryp med hotsauce.
5) Del pølsen på langs eller på midten afhængig af størrelsen på din peberfrugt.
6) Læg pølsen oven på osten.
7) Vikl til sidst to skiver bacon omkring de halv peberfrugter med fyld.
8) Bag dem 20-30 min. ved 200 grader til baconen bliver sprød.


Velbekomme!

fredag den 2. august 2013

hæmmer dit kostvalg dig socialt?

Det er her jeg virkelig gerne ville kunne svare klart 'nej', men det ville ikke være sandheden, desværre.
Dog er jeg ikke den super sociale type, så jeg render derfor i høj grad uden om problemet. Problemet for mig er grundlæggende 'slip af kontrol', der er et levn fra tidligere tiders diæter med kalorietælling. Det er ikke noget, jeg er stolt af og egentlig noget, jeg gerne vil lægge på hylden. Det skulle da gerne være en fornøjelse at få maden serveret uden selv at røre en finger.

mad hos familie/ venner
I mine seks, snart syv uger med ketosekost har jeg nok spist hos familie/ ude to-tre gange, så det er jo ingenting. Når den står på mad hos mine forældre, vil min mor meget gerne gøre det bedst muligt (læs: min interesse for mig kommer hjemme fra hendes køkken, hvor der aldrig mangler noget), så hun spørger efter input. Jeg ville dog foretrække ikke at være den 'besværlige', men til hendes forsvar skal det siges, at jeg har skiftet kostvalg MANGE gange (læs: men håber dog at have fundet min hylde nu). Jeg har foræret hende Janes lækre bog, så nu afprøver hun selv de mange lækre opskrifter - primært til aftensmad og det har klart givet hende indblik i min kost. Yay! og tak Jane. Er måltidet for fedtfattig er Hellmanns mayo og SMØR altid en ven i nøden.
Når jeg besøger svigerforældrene, hvis madlavning er mere vestjysk-simpel (læs: nyt udtryk?), må der kokosolie med til theen. Min søde svigermor laver dog gerne en salat til, så der er grønt på bordet, når jeg deltager i måltidet (læs: hun kan jo ikke vide, at jeg undgår melon og ærter). Igen hurra for kokosolie i theen til at hjælpe blodsukkeret, når fedtet savnes i maden. Hendes lækre venøsteaks i SMØR og hvidløg er dog slet ikke at kimse ad (læs: må jeg selv afprøve - når sommervarmen har fortaget sig lidt).
I morgen har min skønne veninde inviteret på mad - hvor hun vil lave LCHF mad til mig. Det er dejligt at kunne sprede det gode budskab, så man ligefrem inviteres på LCHF mad hos en ikke LCHF'er :-)

på restaurant
Kæresten og jeg var som tidligere nævnt på en lille weekend-getaway i sidste weekend med en enkelt overnatning i Silkeborg. Det betød flere måltider ude, men jeg synes egentlig, jeg fik navigeret pænt gennem det, dog røg ketosen en tur. Heldigvis betyder det ikke noget for mig, at spørge til ændringer af retten, når jeg er på restaurant. Det var slet ikke noget problem af få en større salat til min steak frem for kartoflerne, som ellers blev serveret til. En ekstra omgang mayo kom de også gerne med. Buffet med fritvalg er også rart, selv om der er risiko for overspisning. Jeg vil i hvert fald klart anbefale, at man efterspørger simple ændringer eller bestiller en salat ved siden af. Det er egentlig ikke manglende fedt, som 'bekymrer' mig, da det er nemt at bede om en gang olivenolie til salaten eller lignende. Men det forbandede sukker! kommes jo i alt. Egentlig prøver jeg at tage den med ro og undgå de mest oplagte retter sukkerholdige retter, nemlig desserterne. Måske det er derfor, jeg virkelig har fået abstinenser efter et besøg på Råbar i Århus eller Palæo i KBH ;-) Real Foods, tak. Kryds lige fingre for, at det vinder frem - så vi ikke skal være hæmmet af vores kostvalg i det offentlige rum (læs: der blev jeg vist lige lovlig meget et brokhoved, for jeg kan jo bare medbringe min egen mad...).

Årsagen til dette indlæg var egentlig en mail fra Jon Gabriel, som landede hos mig til morgen - netop med link til tre tips til at tabe sig og samtidig have et socialt liv. Dem vil jeg da meget gerne dele med dig her:

tip #1: Mental forberedelse
Coach dig selv mentalt på forhånd. Mind dig selv om dine drømme/ ønsker - fx du ønsker at være stærk, du ønsker at bringe/ vedholde din krop i balance. Den mentale forberedelse vil hjælpe dig til a foretage sunde valg ved sociale arrangementer og du vil går derfra med en stolt følelse. 'Create the mindset for success and use the power of substitution to make healthy choices for yourself'.

tip #2: Tænk tillæg, ikke afsavn...
Vælg de sunde real foods til - medbring dem eventuelt selv, hvis du ved, de nok er fraværende. Måske du endda kan inspirere andre til sundere kostvalg. Mit råd - ring og tilbyd at lave forretten, desserten eller de søde snacks, så det er fælles for alle, hvis du ikke ønsker at være den besværlige, som har egen madpakke med. 'Eating real food is an active act of self-love and nourishing yourself from within'.

tip #3: Sunde alternativer til alkohol
Erstat alkohol og sukkerholdige drikke med alkoholfrie og naturlige drikke. De sukkerholdige drikke indeholder typisk en lang række tilsætningstoffer - farvestoffer, smagsstoffer og konserveringsmidler. De er fremstillet i et laboratorie og det vil kræve et larboratorie at nedbryde dem, derfor kan de medføre stor skade på dit immunsystem, din hjerne og din fordøjelse.

'Yes… You Can Lose Weight and Still Be Social'

Du kan finde hele artiklen lige her.

God weekend derude - med masser af lækker real foods i godt selskab ;-)

maddagbog vol. XXX: mejerifri ketosekost (inkl. energifordeling)

morgenmad (kl. 6.45):
LCHF kokosgrød med kanel

frokost (kl. 12.45):
bagt peberfrugt med æg, pølse og bacon, blomkålscouscous & mayo
 
aftensmad (kl. 18):
LCHF nuggets med mayo + spidskål og avocado i citronsaft

Det måtte jo ske før eller siden - ud med komælken i håb om, at kroppen dermed kan slippe væske og fedt. Jeg har igen problemer med at tåle mælkeprodukterne - i hvert fald ikke på den korte bane, men måske det er dem, som forhindrer mig i at opnå vægttab. Nu vil jeg i hvert fald eksperimentere med mejerifri LCHF. Det skal være nu, da min vægt de seneste uger er begyndt at stige :-(
I dag 'tvang' jeg så også lige mig selv til at tjekke op på fordelingen af makronæringsstoffer i min kost, da jeg vil være sikker på at få fedt nok uden mælkeprodukterne. Jeg vil jo gerne blive i ketosen, så på menuen med mayo, bacon og flæskesvær (læs: min debut med sidstnævnte). Endnu en gang hurra for inspiration fra Janes bog 'LCHF - Spis dig mæt og glad', som gav input til aftensmaden. Jeg skal nok dele opskriften herinde en af de nærmeste dage. 
Det fik da også bragt dagens fedtenergiprocent op på 75 %, så det er jeg ganske tilfreds med.



Desuden viste morgenens ketonmåling også fortsat optimal ketose, så nu er det bare at give gas med kokosolie, mayo, bacon og avocado.



God fredag derude!
 
Edit kl. 7.45
P.S. Jeg kunne godt bruge lidt erfaringer angående optimal fordøjelse i ketosen. Jeg har eksperimenteret lidt med periodisk faste, men så steg vægten. Desuden hjalp det ikke på de milde, men forbigående mavesmerter en times tid efter min 'fede' morgenmad, som jeg oftere oplever. Kan det være kokosolien, tænker jeg? Som følge af den mindre optimale fordøjelse oplever jeg flere dage at være oppustet om morgenen (læs: måske noget jeg spiser, som min krop ikke er glad for?)... Input modtages med kyshånd, da jeg gerne vil blive i ketosen, selv om den mere liberale LCHF klart var bedre for min fordøjelse.

torsdag den 1. august 2013

lchf i madpakken


Ferietiden er måske ved at lakke mod enden derude i det danske land, så der skal igen madpakker med på studiet, på job eller blot frokost to go. Derfor vil jeg gerne dele mine madpakkefavoritter med dig her. Det er et kik i min madpakke den seneste tid, så derfor er de alle ketosevenlige. Desuden skal det nævnes, at jeg også indimellem har rester fra aftensmaden med, men her er det primært kolde madpakker - enkelte kan med fordel lunes.

Pt kører jeg meget i mayonnaisesalaterne, hvor favoritten på åbningsbilledet er kylling og feta i mayo spicet op med hotsauce/ stærk chilisauce. Luksus udgaven kan så lige toppes med lidt stegt bacon. Kyllingesalaten går godt serveret på et salatblad eller eventuelt med en oopsie under.



Æggesalat er en hurtig og nem frokost i madpakken og skal der hurtig fisk på menuen, rører jeg blot torskerogn med mayo og masser af citronsaft.


Sidstnævnte torskerogn gør sig også rigtig godt i kombination med tun i saftig tunmousse, hvor fedtprocenten bankes op med en portion SMØR. Nem at have med i en wrap.


Mad, der kan spises med fingrene som wrappen ovenfor må vist siges at være en klassiker i madpakken. Her er en lækker lchf sandwich ikke i vejen. Der findes masser af lækre brøderstatninger til formålet, men min ketosevenlige favorit er og bliver de svampede oopsies. En klapper med mayo, salat, Hanegals oksespegepølse, havarti og agurk er virkelig lækker.



Luksusudgaven kunne være en pizza-sandwich. Pizzabundene med halloumiost er rigtig gode til for de er knap så porøse som blomkålsbundene.


Jeg spiser mange æg som LCHF'er (læs: helt uden bekymring) og de kommer også med i madpakken. Det kan være som omelet meget lig den på morgenmenuen eller ægge-/ ostemuffins. Sidstnævnte er meget nemme at forberede på forhånd og kan opbevares på køl og nuppe med på farten.




Det var lige mine input til madpakken, når der ikke lige er rester. Jeg håber, du kan blive inspireret af listen, men jeg hører også gerne om din LCHF-favorit i madpakken.

Ha' en dejlig torsdag derude!