onsdag den 20. november 2013

om at være tryghedsnarkoman part. II

For snart en måned siden, skrev jeg dette indlæg og siden er der jo løbet meget vand i åen. Derfor har jeg nu brug for at dele en lille update med jer - her i manglen på overskud til den del af madbloggen, som vedrører mad.

Siden sidste indlæg førte tryghedsnarkomanen mig ud at finde et alternativ til den valgte lejlighed, som vi lige fik sagt 'ja tak' til på tre dage (læs: grundet min impulsive kæreste). Alternativet lå perfekt og der kunne spare på transportudgifterne, men den lejlighed var bare for lille. Den ville blive for trang og dermed ville en af hovedpointerne med en flytning forsvinde. Vi savner plads og rum til at være to. Det blev et 'nej tak' til det lille alternativ og bare det at have haft spiller to på banen gav mig en del ro omkring beslutningen.

Derfra begyndte jeg at glæde mig til at flytte - nej, rettelse: 'glæde mig til at være flyttet og være kommet på plads og have fundet mig til rette i en ny hverdag og ...'. Inderst inde ved jeg godt, der er/ kommer en masse plusser ved den beslutning og jeg glæder mig også til at komme på den anden side af selv flytningen. Tryghedsnarkomanen sammen med mangel på overskud (læs: måske grundet rod, mange beslutninger etc.) påvirker mig dog stadig til at se en masse problemer i den flytning. I sidste ende er det ret sikkert ikke noget, vi ikke finder en løsning på. Jeg ved af erfaring, at den side af min person skal have tid (læs: selv om det virker som ringe trøst til kæresten, der bare glæder sig og skal lægge øre til min pessimisme) og vende sig til forandring.

Foranstaltningerne omkring den kommende flytning er dog i den grad med til at stjæle mit begrænsede overskud (læs: da vinterdepri-ness trænger sig på i den mørke tid). Meget apropos min manglende evne til at slappe af, så er det ikke svært at finde frem til kaoset i mit hoved pt. Heldigvis har jeg den skønneste kæreste, som træffer rigtig mange af beslutningerne (læs: og jeg sluger nogle kameler på den konto) og beordrer mig til at putte med dynen på sofaen og en god bog. Frem med sjuske-Sveske der ikke lader sig mærke med rod (læs: som i den grad er en stress-faktor hos mig) og åbenstående beslutninger. Selv forsøger jeg at lægge mig på den sofa med dynen, lave åndedrætsøvelser, implementere lidt morgen-yoga og lytte til aften-visualisering for at få slappet af og finde den ro, som ikke er til stede omkring mig i denne tid. Tryghedsnarkomanen skal videre og bygge ny rede.

4 kommentarer:

  1. Sender dig en masse varme tanker - her midt i dit kaos.. :)

    Kender godt følelsen af at være tryghedsnarkoman, hvor man hellere vil blive i det 'trygge' end at bevæge sig ud i noget ukendt - også selvom man ved det nye måske er meget bedre? Men det er ikke let lige at forklare tryghedsnarkomanen i én.. :)
    Ja, det er med at få (sjuske) svesken på disken! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katrine,
      Mange tak :-D
      Ja, man ved jo altid, hvad man har og ikke hvad man får. Dog glæder jeg mig også til det nye :-D Det er lidt ambivalent følelse.
      Jep, frem med sjuske-Sveske.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Åh søde Sveske, hvor er det dejligt at høre, at du gør gode ting for dig selv her midt i kaos. Flytning er bare utroligt stressende, altså. Jeg er sikker på, der kommer noget godt ud af at træde lidt ud af komfort zonen - også selvom det kan føles ubehageligt. Jeg er selv trådt ud af min mange gange i løbet af det sidste år, og det er hårdt men utroligt givende. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jane,
      Ja, jeg har i den grad brug for at besøge en rolig oase her i kaoset.
      Jeg er også sikker på, at det blive glædelig og givende at rykke videre. Det er flere gange dagligt, vi snakker om at komme væk fra nuværende lejlighed, så det er det helt rigtige.
      KH
      - frk. sveske

      Slet