tirsdag den 20. marts 2012

dagens tanker om kost

Jeg er trofast læser af Madbanditten, hvor Jane blogger, 'Om rigtig mad til rigtige mennesker'. Samtidig tager hun også mange andre relevanter elementer af det emne op samt små Ærlige skriverier fra hverdagen (som jeg elsker). Har du ikke allerede været forbi, så synes jeg dagens indlæg er meget spændende læsning.
Det indlæg satte en del tanker i gang i mit eget hoved. Derfor vil jeg gerne dele min kommentar til indlægget med jer her på bloggen, da det endte med at handle en del om mig og mit forhold til mad - dermed fortæller det også en del om mig som person. (Jeg har jo endnu ikke børn).

Hej Jane,

Uha et spændende indlæg (har nu læst det igennem to gange). Jeg synes virkelig det er spændende at høre, om dine tanker i forhold til din kost og ikke mindst dine børns kost, som er temaet for dette indlæg.

Jeg har ikke selv børn (endnu). Min egen kost er slet ikke ‘på plads’ (ædeflip sniger sig stadig ind). Jeg bruger mange tanker og energi på mad og ikke mindst hvorfor jeg har så ‘fucked up’ et hoved, som ikke ‘bare’ kan spise det, som jeg ved, min krop har bedst af og giver min den bedste følelse af sundhed. Sådan er det bare langt fra.

Jeg er vokset op med at slik var noget vi altid havde i huset og vi måtte gerne tage en 2-5 stykker, hvis lysten til noget sødt opstod. Jeg oplevede det ikke som striks, men men da jeg flyttede hjemmefra røg jeg lige i sukkerland, for nu kunne jeg jo selv bestemme, hvad jeg ville købe ind og indtage. Siden da har jeg prøvet diverse kure og ‘livsstilsændringer’, som har resulteret i yoyo-vægt og gjort specifikke fødevarer forbudt i flere perioder. Alt det kommer der ikke noget godt ud af (ved jeg nu).

Jeg vil gerne have et naturligt forhold til mad (derfor min blog hedder ‘min jagt på et sundere jeg’ + minimere/ slippe ædeflippene, men det har selvfølgelig også en forbindelse til min psykiske tilstand) og det er et naturligt forhold til mad, jeg gerne vil give mine fremtidige børn. Jeg vil gerne ‘præge’ (diskuteret glose, I know)/ inspirere dem til at vælge det naturlige (som jeg selv forsøger mig med nu) og intet er forbudt. Jeg håber, jeg kan gøre dem nysgerrig på sund kost (min kost, forældre er jo forbilleder) og lyst til at smage nye ting.
Ville heller aldrig sende dadelkugler med dem i børnehaven, men derhjemme er det nu en gang mig eller kæresten, som køber ind og laver maden.


Jeg var (er stadig) et meget kræsent barn og har altid fået lov til at tage noget andet, hvis jeg ikke kunne lide menuen til aftensmad. Det ligger mig meget fjernt at skulle tvinge børn (blev min mor, nok derfor hun var loose i.f.h.t min bror og jeg) til at spise noget, men jeg håber, jeg kan gøre dem nysgerrige, som jeg selv er blevet mere og mere her de seneste år – på nye råvarer og fødevarer.

Snakken om sundhed med børn, den er svær. Det ville, lige som for dig, skrige i mine øre, hvis de sagde, at ‘brød var usundt’. Sundt og usundt er meget svært, synes jeg. Det handler jo i sidste ende om mængder, men hvordan forklarer man sine børn det? Det kan man jo ikke, så her må jeg nok være svar skyldig.

Det var lige mine tanker på det emne… (dog blev de mest om mig selv, da jeg ikke har børn).

God tirsdag og tak for inspirerende blogging.

KH
- frk. sveske

10 kommentarer:

  1. Kære sveske og alle de andre ædeflippere, sultestrejkere og brød-nazister :)Jeg er sikker på at vi findes i alle mulige former og farver. Os med et ikke-naturligt forhold til mad.
    Jeg synes at det er meget sigende og super interessant at du understreger, at "sundt vs. usundt" har noget med mængder at gøre. Jeg ville ønske at jeg kunne spise sukker eller brød i naturlige mængder, men det kan jeg bare ikke. Derfor er det ikke en del af min hverdag. Jeg er vokset op i et hjem, hvor der kun var slik i huset i weekenden, men jeg ved såmænd ikke om det er en bedre tilgang end den din mor valgte. For slik blev en begivenhed for mig og min bror, og det blev symbolet på hygge, weekend og samvær. Det slik der var, blev spist op. Rub og stub og i en hulens fart. Sekundet efter jeg havde taget det ene stykke ind i munden, tænkte jeg på det næste. Måske jeg allerede gemte det i min hånd, så jeg kunne være helt sikker på, at ingen andre nuppede MIT stykke :) Min pointe er, at selv hvis din mor havde valgt at gøre "det med slikket" anderledes, er det ikke sikkert at dit forhold til mad havde været mere naturligt idag. Ikke at det lyder som om du bebrejder din mor det mindste, men diskussion om, hvad der giver ungerne det bedste udgangspunkt er spændende.
    Jeg ved ikke, hvordan jeg selv vil gøre med mine (forhåbentligt) kommende børn. Jeg vil prøve selv at lære at nyde et enkelt stykke mørkt chokolade. Og spise lækre daddelkugler/sveskebrownies/abrikoskager i naturlige mængder :)
    Jeg følger efter dig på den brede vej mod et sundere "jeg", og håber det bedste for os og de små der skal kravle efter os :D
    Mange hilsner
    Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katrine,
      Tak for en skøn kommentar. Elsker at høre, om tankerne hos jer derude.
      Jeg bebrejder på ingen måde min mors måde at gøre det på, jeg tror nemlig ikke der findes en rigtig eller en forkert måde. Mit og nok også mange andres forhold til mad skyldes mange andre faktorer end lige kosten. Jeg kan godt spise sukker og brød i 'naturlige' mængder - bare ikke, når jeg er alene (det må nok være et af kodeordene for mit vedkommende...)
      Jeg håber, lige som dig, at jeg kan på et mere afslappet forhold til mad og give det videre til mine fremtidige børn + give dem en sund appetit på nye råvarer.
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det er også når jeg er alene, at det går galt. Søndag (store-singledag) er heeelt skidt. Selvom det ikke er særligt pænt sagt, er det rart at høre, at du har det lidt på samme måde.
      Vi skal huske at rose os selv for de sunde valg vi tager størstedelen af tiden og tilgive os selv for vores "fejltrin". Og fokusere på, at der går længere og længere tid imellem dem :)
      Katrine

      Slet
    3. Hej igen Katrine,
      Jeg kan sagtens følge dig - det er rart at vide, man ikke er den eneste (selv om jeg ikke ønsker for nogen, at de skal have det sådan).
      Det er nemlig det, vi skal. Rose os selv for alt det gode og sunde, vi trods alt gør frem for konstante bebrejdelser.
      Skønt, du kommer med 'din historie' herinde. Varmer mig meget.

      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Det er jo en spændende men også virkelig svær diskussion. Særligt når det handler om børnene, synes jeg, det er svært. For hvordan giver man sine børn det bedste udgangspunkt? Jeg har ikke svaret.
    Jeg tror ligesom dig, Sveske, at der er flere faktorer, der spiller ind ift. hvorfor nogle kan spise lidt sukker, mens det for andre bare er en glidebane mod mere og mere sukker. En del af svaret skal nok findes i nogle psykologiske mekanismer, mens en anden del af svaret skal findes i noget hjernekemisk. Selvaccept er et godt udgangspunkt: Jeg er god nok, selvom jeg nogle gange spiser for meget sukker. Er du god til at sige det til dig selv, sveske?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Der slog, du lige hovedet på sømmet. Jeg er nemlig slet ikke god til at rose mig og acceptere mig selv. Jeg øver mig hver dag og nogle dage går det bedre end andre. Det er ret sikkert, den vej jeg skal og det var jo også et af mine nytårsforsæt - at rose mig selv og se det positive frem for al selvbebrejdelsen.

      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Jeg er heller ikke verdensmester i det, men jeg øver mig også hver dag, og jeg synes, det bliver lettere (med alderen ;-/)

      Slet
    3. Det glæder mig - selv om det ikke glæder mig at blive ældre... ;-)
      - frk. sveske

      Slet
  3. Et super godt indlæg du har fået skrevet. Der rør sig jo mange tanker omkring hvad der er sund og usund kost. Jeg tror ikke at der findes en formel for hvad der virker bedst. Jeg tror det er meget forskellig fra person til person (og familie til familie for den sags skyld). Jeg har ikke selv børn, så jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv. Jeg har PCO og så er der simpelthen mange ting på "nej tak"-listen. Så gælder det altså om at holde fingrene for sig selv. Det kan jo selvfølgelig ikke undgås at den smutter nu og da, og der ie. ryger sukker eller hvedemel indenbords, men som udgangspunkt nej. PCO giver mig nu og da et meget unaturligt forhold til mad, men uanset hvad, så handler det jo i bund og grund om at finde en balanceret kost. Så vil der jo også være plads til et par udsving i ny og næ :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merca,
      Tak for din kommentar.
      Jeg er helt enig, det handler om en balance - lige netop det jeg mener med mængderne. Intet skal være 'forbudt' kommer der ikke noget godt ud af (det skulle der tilsyneladende være en fysiologisk forklaring på).
      - frk. sveske

      Slet