fredag den 17. februar 2012

quesadilla med bønner


I går skulle min aftensmad være nem, da jeg efter træning også havde planer om at klare denne uges rengøring. Træningen var jeg ellers godt nok tæt på at droppe, men en aftale med brormand fik mig afsted og det var ganske okay. I dag har jeg også træningsaftale - det er virkelig godt lige for tiden, hvor jeg ikke selv er super god til at holde mig oppe på det der motion.
Tilbage til menuen så blev det en gang quesadilla med bønner med inspiration fra Alt for damerne. Jeg tilsatte dog lidt andet grønt end tomaterne, da jeg synes de væder meget, når det bliver lukket inde i en quesdilla, men nu valgte jeg også at smide den i ovnen frem for på panden, så der samtidig kunne laves til ekstra til madpakken. I får lige min version her.

quesadilla med bønner
(1-2 pers.)

3-4 fuldkornstortillas
1 ds. bønner (jeg brugte Bionas Mixed Beans)
3-4 spsk. tacosauce
1-2 håndfulde revet ost (jeg er ret glad for Karolines Tex Mex variant, hvor der er tilsat krydderier)
½ rødløg
1/4 peberfrugt
2 cm skive squash
2 spsk. majs

tilbehør:
guacamole
spinat/salat
evt. ekstra tacosauce

fremgangsmåde:
1) Fordel tacosaucen på de to af totillas, derefter bønner, finthakkede grøntsager og revet ost.
2) Læg en totilla på toppen.
3) Bag quesadilla'erne i ovenen ved 200 grader i 10 min. til den øverste totillas får lidt farve.

4 kommentarer:

  1. ser virklig godt og sundt ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej anse,
      Det var virkelig også godt og nem aftensmad. Jeg er vild med quesadilla og der er masser af muligheder for at variere fyldet.
      God weekend.
      - frk. sveske

      Slet
  2. Mmm det ser virkelig godt ud. Sidder og bliver helt vildt sulten :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathrine,
      Det var lækkert og er heldigvis også med i madpakken i dag, som snart skal spises.
      - frk. sveske

      Slet