lørdag den 2. maj 2015

læsetips #4: sund balance & saft


Foråret er kommet over os - og det betyder masser af lækre bogudgivelser. Læse- og inspirationslisten herhjemme er i hvert fald vokset betydeligt i løbet af den seneste måned - og senest har jeg læst disse to. Julie Berthelsens 'Sund balance' og Sarah Cadjis 'Saft. Rene grønne vitaminer'. Sidstnævnte har i den grad prikket til mit 'behov' for en juicer her i husholdningen. Kan man måske ønske barselsgaver til sig selv, som kommende mor? tsk tsk...


Julie Berthelsen, Sund balance

Lindhardt & Ringhof. 20. april 2015
Julie Berthelsen, som de fleste af os kender fra Popstars, har begået en bog om hendes egen kamp mod vægten. En 'kamp' der især blev tydelig efter en graviditet, som gav ekstra kilo på sidebenene - der ikke længere var helt så nemme at komme af med.
Julie skildrer dilemmaet mellem at være madglad livsnyder og ønsket om at være i form og balance helt ud fra sit eget perspektiv. Der er altså ikke tale om nogen ekspertviden eller ernæringsteori. Derimod en personlig og letlæselig bog om, hvordan hun har fundet sin sunde balance og derudfra gerne vil give sine bedste tips videre til læserne.
Jeg er ret sikker på, at mange kvinder inklusiv undertegnede, kan se sig selv i Julies dilemma. Og jeg kunne ikke være mere enig i, at det gælder om at finde sin egen sunde balance - for det er kun din egen vej, som holder i længden. Når det er sagt, så giver jeg ikke meget for den skudsikre lynkur sidst i bogen, hvor Julie hævder, at du kan smide 5 kilo på få uger ved hjælp af de fedt- og kulhydratfattige opskrifter. Jeg ved godt, hvad min krop ville kvittere med, hvis jeg udsatte den for den cocktail sammensat med en ugentlig 'spis, hvad du har lyst til'-dag. Personligt har jeg levet alt for meget i on- og off-perioder, som også er en del af Julies hektiske musik-liv, men det er for mig ikke en sund balance.
Læs bogen som inspiration til at finde din egen sunde balance - eller blot for at få fornemmelsen af, at du måske er som kvinder er flest - vi bruger meget tankevirksomhed på m-a-d.


Sarah Cadji, Saft. Rene grønne vitaminer

Politikens Forlag. 20. april 2015
Sarah Cadjis bog er et stykker lækker og grøn inspiration til safter, shots, juicer og smoothies på base af grøntsager. Bogen indledes med Cadjis egen tilgang til de grønne safter, der opstod grundet udbrændthed og sygdom, hvor lægerne blot ville fylde hende med mere medicin. De rå safter gav hende 'balance' og blev et sundt tilvalg, der var kommet for at blive.
Med kapitlet, 'Saftpresningens ABC' er du godt guidet ud i de grønne safter m.m. Og derudover indeholder bogen 50 lækre opskrifter inddelt i morgenmad, frokost og aftenmadsmad, da vores kroppe ifølge forfatteren har gavn af forskellige safter på forskellige tider af døgnet. Desuden er der safter med bestemte mål i sigte, shots til fx betændelsesbekæmpelse, smoothies og opskrift på hjemmelavet nøddemælk.
Bogens store plus er i mine øjne ingrediens- og ordlisterne samt de små noter til saftens indhold og virkning ved hver enkelt opskrift. Ikke at forglemme de lækre billeder, der er mere end halvdelen af en opskriftsbog i min optik.
Ønsket om en juicer er i den grad rykket til toppen af min ønskeliste

God læselyst!


Tak!
til Lindhart & Ringhof samt Politikens forlag for sponsorat af de to bøger. Omtalen i dette indlæg er dog 100 % udtryk for min egen holdning til bøgerne.

tirsdag den 28. april 2015

min graviditet | 2 måneder til termin


Når nu jeg er lidt fraværende herinde, så tænkte jeg, at I da lige kunne få en lille opdatering på det, der pt fylder MEGET i mit liv - både fysisk og mentalt; den voksende mave. I dag er nemlig endnu en milepæl i min graviditet, der er præcis to måneder til min termin i dag.
 
Tiden flyver stadig og faktisk tror jeg ikke, at det er gået op for mig, at det er er lige om lidt, jeg skal være mor. Dog, når tanken rammer mig og som i dag, jeg rammer en milepæl, går det op for mig - og jeg bliver lidt 'stresset' over vores (fortsatte) manglende redebyggeri herhjemme. Undskyldningerne er mange, men dem vil jeg spare jer for. En lille teaser må dog være, at vi pt brygger på endnu en stor begivenhed herhjemme, men den skal jeg nok vende tilbage til, hvis den føres ud i livet.
 
Forberedelserne håber jeg at kunne tage fat på for alvor, når min barsel kommer. Først skal jeg dog lige klare de sidste uger på jobbet, hvor jeg fra denne uge har fået min barselsvikar til oplæring. Heldigvis er hun en super sød pige på min egen alder OG med en pige på 11 måneder, så I kan nok regne ud, hvad snakken går på på kontoret omgivet af mandlige produktchefer og teknikere hehe ;)
 
Angående det helt praktiske babyudstyr, så er jagten på en brugt Odder-vogn sat ind og autostol samt babyalarm er valgt (læs: men endnu ikke købt). Men men det er jo langt fra 'hele pakken', selv om vi kun vil investere i det mest nødvendige forud for guldklumpens ankomst om cirka to måneder. Heldigvis er det begrænsede indkøb af tøj kommet helt af sig selv, da vi ikke kender kønnet på lillerøv. Hvis du nogensinde har sat dine ben i en babyforretning, så ved du, at det ikke er det neutrale tøj, som fylder hylderne. Derimod er butikken delt i to; lyserød på den ene side og lyseblå på den anden. Jeg må gå efter noget gråt/ hvidt online.
 
Heldigvis kan jeg stadig berette, at jeg virkelig trives i min graviditet. Eneste gene er væske i benene, når jeg har siddet/ stået en hel dag på jobbet. Her er det virkelig lækkert med zoneterapi, som jeg forkælede mig selv med i fredags. Min fantastisk zoneterapeut mente desuden, at væsken nok skyldtes, at min mave sidder højt og derfor presser på det sted, hvor lymfekanalerne samles. Er jeg heldig, så forsvinder væsken måske, når/ hvis min mave flytter sit tyngdepunkt længere ned, når jeg kommer længere hen. Det kan jeg da håbe, selv om jeg da er meget tilfreds med at maven sidder højt og pænt. Men hold nu op, den er vokset på den seneste måned - se bare forskellen mellem 6 måneder henne og 7 måneder henne (i dag, 31+2).
 

 
'Så stor kærlighed til så lille et væsen.
Jeg elsker dig, min guldklump'.

lørdag den 25. april 2015

bloggen fylder 4 år

... i dag! HURRA!!! Tillykke!

Og selv om bloggen kun holdes svagt i live i denne tid, så er det skønt at se, at I stadig læser med herinde og gerne kommenterer på gamle som nye indlæg. Fortsæt endelig med det, for jeg læser alle kommentarerne - hver og en - og forsøger også at svare på dem.

Jeg ville gerne blogge mere, men det er som om, at der er for få timer i døgnet og prioriteterne måske en smule anderledes i mit liv for nuværende med den voksende mave og kommende nye titel.
Jeg glæder mig virkelig meget til at gå barslen i møde og dedikere min tid til livet som mor - måske jeg er heldig, at der bliver tid til at kigge forbi herinde, men det tør jeg nu heller ikke love.

I hvert fald så er jeg glad for det, bloggen har bragt med sig gennem de sidste fire år. Det er samtidig også underligt at have en historik på sit liv i ord og billeder igennem så lang tid. Bloggens hovedindhold er jo mad og opskrifter - alene på den front er der sket ting og sager. Jeg gad nok vide, hvor mine kostvalg og køkkenegenskaber havde været, hvis det ikke var for mit kik ind i blogland, opstarten af min egen blog og sidenhen også #instagram (læs: som jeg heller nødig vil undvære ;) ). Klik endelig forbi sidstnævnte @frksveske, hvis du synes, der bliver lidt for stille herinde.


I fraværet af den store overdådige fødselsdagskage herinde i dag, vil jeg til slut gerne opfordre jer til at klikke forbi nogle af de populære 'søde' opskrifter i arkivet:

#3 cookies med kokos & chokolade (min favorit!)

God lørdag!

onsdag den 22. april 2015

spidskålsfræs med fennikel & æble

 
Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fan af fennikelfræs inspireret af Anna Bogdanova.Jeg tilsætter ofte spidskål til min fennikelfræs, da de økologiske fennikel ikke er helt billige. På den måde, så strækker en portion sig lidt længere - uden det går ud over smagen.  Forleden måtte der dog lidt forandring til.
 
Denne salat er mere spidskålsfræs, da der kun er tilsat en smule fennikel, der lige blander sig i munden med den lækre anissmag. Det går virkelig godt sammen med sprødt æble vendt i limsaft og saltede mandler. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg laver en frisk spidskålsfræs efter denne opskrift.
 

spidskålsfræs med fennikel & æble

 
1 mellemstort øko spidskål
1 fennikel
1 æble
saft af ½ limefrugt
granatæblebalsamico fra Urtekram
mandelolie
evt. lakridsrodspulver
himalayasalt
1-2 håndfulde salte mandler
 
fremgangsmåde:
1) Snit spidskål og fennikel fint på et mandolinjern.
2) Kom kål og fennikel i en skål og kram det med lidt salt til det bliver mere blødt og saftigt.
3) Sæt æblet i små tern og vend dem i limesaft, inden de vendes i salaten.
4) Tilsæt rigeligt balsamico, lidt mandelolie og evt. et drys lakridsrodspulver - vend godt rundt og smag til med lidt salt (HUSK! Der toppes med salte mandler)
5) Top med mandlerne lige før servering, så de bevarer deres sprødhed.
 
tip!
Salaten holder sig fint på kål et par dage - bare udelad mandlerne.




Velbekomme!

mandag den 20. april 2015

min træning uge 16.2015 | muskelopbygning uge 4

mandag: træningsdag 1
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Walkouts (BW) - Swings (12 kg). Trappemetoden 2-10, 4-8, 6-6. 3 runder. 45 sek. pause (morgen)

tirsdag: hviledag
30 min. gåtur (eftermiddag)

onsdag: træningsdag 2
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) - Push Press (12 kg). Trappemetoden 1-1, 2-2, 3-3. 3 2/3 runde. 45 sek. pause (morgen)

torsdag: hviledag
90 min. yoga for gravide (eftermiddag)

fredag: træningsdag 3
6 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Walkouts (BW) - Swings (12 kg). Trappemetoden 2-10, 4-8, 6-6. 3 runder. 45 sek. pause (før frokost)

lørdag: træningsdag 4
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) - Push Press (12 kg). Trappemetoden 1-1, 2-2, 3-3. 3 2/3 runde. 45 sek. pause (morgen)
+ 30 min. gåtur (eftermiddag)

søndag: hviledag
10 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide (morgen)

Træningen i min fjerde uge på muskelopbygning er veloverstået og jeg kan se frem til en velfortjent deload-uge. Ugens træning er forløbet helt fint. De kortere pauser og graviditetens ekstra kilo kunne dog mærkes, men ikke endnu ikke noget, der forhindrer mig i korrekt udførelse af øvelserne. Desuden så er opvamningen virkelig nogle gode daglige øvelser, som jeg ikke vil undvære. De tages derfor med ind i deload-ugen, hvor jeg håber at kunne supplere med gåture (ekstra restitution).

Kosten er der ikke meget nyt at berette om. Jeg har lagt lidt mere fokus i 'rigtig' aftensmad, så det lagde ugen godt ud med, men sidst på ugen blev det præget af behov for andre (læs: ønsketænkning) i køkkenet - så er salat to go og frokost-agtige anretninger altså et hit.

Restitutionen forløber ganske fint med hjernebølgerne og nu også flere vejrtrækningsøvelser. Desuden er yogaen for min gravide krop virkelig godt, så den sidste mødegang i denne uge skal nydes. Derefter må jeg selv i gang derhjemme, hvor jeg satser på at kunne holde fast i torsdag eftermiddag til det formål.


God træning!

fredag den 17. april 2015

min træning uge 15.2015 | muskelopbygning uge 3

mandag: træningsdag 1
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Walkouts (BW) - Swings (12 kg). Trappemetoden 2-10, 4-8, 6-6. 55 sek. pause. 2 2/3 runde (morgen)
+ 25 min. gåtur (eftermiddag)

tirsdag: træningsdag 2
7 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) - Push Press (12 kg). Trappemetoden 1-1, 2-2, 3-3. 55 sek. pause. 3 1/3 runde (morgen)

onsdag: hviledag

torsdag: hviledag
90 min. yoga for gravide (eftermiddag)

fredag: træningsdag 3
10 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Walkouts (BW) - Swings (12 kg). Trappemetoden 2-10, 4-8, 6-6. 55 sek. pause. 2 2/3 runde (morgen)

lørdag: træningsdag 4
9 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) - Push Press (12 kg). Trappemetoden 1-1, 2-2, 3-3. 55 sek. pause. 3 1/3 runde (morgen)

søndag: hviledag
15 min. øvelser og udstrækning for gravide (morgen)

Træningen i sidste uge er for længst veloverstået. En opdatering skal I dog ikke snydes for. Træningen fungerer godt, selv om den voksende mave og dermed ekstra vægt efterhånden kan mærkes. Det er særligt mine walkouts, som er blevet lidt mere krævende med de ekstra kilo på maven. Det mærkes nok især også fordi pauserne efterhånden er ret korte. Træningen giver mig dog fortsat god energi og er slet ikke udmattende. Det er spændende hvor længe, kroppen er med på, at jeg fortsætter. Nu følger i hvert fald endnu en uge med træning inden 'deload'.

Kosten er heldigvis kommet nogenlunde ind i de vanlige rutiner og det er mest den 'rigtige' aftensmad, som halter lidt.

Restitutionen har primært været mine hjernebølger (på BrainWave-app'en) i den forgangne uge. Søvnen bar først på ugen præg af, at hverdagen vendte tilbage, men blev bedre sidst på ugen. Desuden var det skønt at få yogaen tilbage, selv om det er på stakket frist med to mødegange tilbage.
Skulle der sidde én derude bag skærmen med tips til god yogaDVD eller lignende - meget gerne for gravide, så modtager jeg gerne tips og input.

God træning!

tirsdag den 7. april 2015

min træning uge 14.2015 | muskelopbygning uge 2

mandag: træningsdag 1
10 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Walkouts (BW) - Swings (12 kg). Trappemetoden 2-10, 4-8, 6-6. 65 sek. pause. 2 1/3 runde (+ 2 Walkouts) (morgen)
+ 25 min. gåtur (eftermiddag)

tirsdag: træningsdag 2
15 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) - Push Press (12 kg). Trappemetoden 1-1, 2-2, 3-3. 65 sek. pause. 3 runder (morgen)

onsdag: hviledag
15 min. øvelser og udstrækning for gravide (morgen)
+ 30 min. gåtur (aften)

torsdag: træningsdag 3
8 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Walkouts (BW) - Swings (12 kg). Trappemetoden 2-10, 4-8, 6-6. 65 sek. pause. 2 1/3 runde
+ 30 min. gåtur (morgen)

fredag: træningsdag 4
10 min. opvarmning - øvelser og udstrækning for gravide
15 min. Goblet Squat (12 kg) - Push Press (12 kg). Trappemetoden 1-1, 2-2, 3-3. 65 sek. pause. 2 2/3 runde (morgen)

lørdag: hviledag
12 min. øvelser og udstrækning for gravide (morgen)

søndag: hviledag
15 min. øvelser og udstrækning for gravide (morgen)
+ 40 min gåtur (eftermiddag)

Træningen i endnu en ferieuge er veloverstået. Nøj, jeg er fan af ferie - også når det gælder min træning, for det betyder nemlig, at jeg kan træne fra morgenstunden. Det er for mig bare en skøn start på dagen. Opvarmning med gode strækøvelser til min gravide krop, en lækker og intensiv træning med den blå kettlebell efterfulgt af et måltid rig på kulhydrater = arh!
Jeg fortsatte blot mit muskelopbygnings-program a la skyhøj forbrænding fra sidste uge og kortede her i uge 2 10 sekunder af min pause mellem runderne. Det går heldigvis stadig fint med at gennemføre øvelserne trods den voksende mave og jeg er virkelig glad for min træning i graviditeten.

Kosten har selvfølgelig båret præg af feriestemningen i det lille hjem ;) Basiskosten fejler dog ikke noget i det store perspektiv, så lidt ekstra søde sager (dem uden sukker) og snacks må være på sin plads i ferietiden.

Restitution er i højsædet, når jeg holder ferie. Der findes tid til en god bog - hvor jeg nu har gang i 2-3 stykker tsk tsk... Ellers bruger jeg stadig BrainWave-app'en flittigt og tilføjer yoga-øvelser inklusiv vejrtrækning i min opvarmning - det gør godt (!).
Desuden er et søvnmønster, der passer sig selv guld værd i min optik. Jeg elsker at kunne gå i seng, når jeg er træt og vågne, når jeg er udhvilet og ikke, når vækkeuret ringer.
 

God træning!