torsdag den 1. november 2012

'7 dage uden mælk' gennemført - hvad så nu?

Ugen uden mælkeprodukter er gået...

Overordnet er den gået fint, men jeg har haft svært ved at fokusere på tilvalg frem for mælkeprodukterne, som jeg jo havde valgt fra. Det blev heldigvis lidt bedre de sidste par dage.

Det er bare som om, at de fede mælkeprodukter er med til at 'løfte' maden og give noget 'fylde' - i hvert fald for mig. Jeg har intet problem med kokosmælk i mine proteinpandekager og diverse sammenkogte retter, men der er bare steder, hvor kokosfløde eller -mælken ikke er rigtig god som substitut. Jeg savner derfor hovedsageligt fed OST og SMØR. Der skal i helt sikkert laves pizza med OST en af de nærmeste dage.

Derfor har jeg heller ikke i sinde at fortsætte mælkefri fremadrettet - dog vil jeg have fokus på at begrænse dem (læs: ikke snacke for meget i fed ost). Kosten uden mælk har nemlig givet et vægttab på hele 1,7 kilo i løbet af den seneste uge. Et stort vægttab på kort tid kan være tegn på, at kroppen har ophobet væske på grund af en intolerance, men jeg tror nu blot det skyldes, jeg hang lidt fast i 'sukker-spiralen' forinden. Vægttabet ser jeg derfor som en god kickstart på at holde fokus (læs: på vægtregulering og tilvalg frem for fravalg, som var skredet lidt) igen. Jeg lever hellere med et langsommere vægttab og mere nydelse i maden indimellem. Måske der bliver mere mælkefri end tidligere helt af sig selv, når det ikke længere er et 'must' at holde det ude - det er jo set før, at 'det forbudte' kommer i fokus, når man stiller det op på denne måde. Desuden vil jeg ikke udelukke en mælkefri uge en anden god gang, da det ret sikkert hjælper kroppen til at rense ud.

I forhold til mit ønske om vægttab vil det nok også være en god idé at begrænse indtaget af nødder/ mandler, da de indeholder en del kulhydrater jf. Henriettes indlæg om en uge uden nødder. Samtidig håber jeg, at kunne fortsætte uden aftenssnacks, som har været en bi-udfordring i den seneste uge. Weekender vil dog være en udtagelse - der skal jo være lidt plads til weekendlækkerier (læs: der er allerede chokolade/ kage-planer for den kommende).

Ud over den ønskede vægtreguleringen har jeg ikke rigtig oplevet nogle ændringer, men der er jo også kun tale om en uge. Jeg havde håbet på renere hud, men det er ikke indtruffet. Så i og med jeg ikke har nogle gener ved mælkeprodukterne, vil de langsomt komme tilbage i min kost. Jeg overvejer stadig, om jeg skal tage et enkelt produkt tilbage i min kost ad gangen, bare for at se, om kroppen siger noget...


Har I nogle erfaringer med gradvis introducering af mælkeprodukterne?

Hvordan er det gået hos jer derude?

13 kommentarer:

  1. Til lykke med vægttabet, og den gennemførte uge - godt gået :-)
    Jeg kæmper stadig med tanken om jeg skal forsøge på et tidspunkt, men det er helt klart også ost og smør der vil blive savnet højest her, så jeg tager stadig langt tilløb!

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hej Heidi,
      Mange tak. Heidi.
      Jeg kan 100 % følge dig, der er nogle afsavn. Derfor forbliver jeg heller ikke totalt mælkefri (læs: jeg vil have min ost tilbage), men jeg tror en periode uden kan virke udrensende og jeg derfor også er kommet af med en del væske.
      Jeg lover at heppe den dag, du er klar til at gøre et forsøg.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    3. Jeg tror du har helt ret mht. udrensningen - og tak :-)

      Slet
    4. Nemmerlig ;-)
      Selv tak - du siger bare til :-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hold da helt op - 1,7 kg! Jeg har selv længe overvejet at prøve en uge uden mælkeprodukter, da jeg faktisk er lidt bange for, at jeg er intolerent... Men jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg skal undvære mælk og yoghurt, men efter at have hørt om din oplevelse, er jeg klar til at prøve det i en uge! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi,
      Når du har mistanke om intolerance ville jeg ikke tøve, men ved det kan være svært at udskifte morgenmadsvaner (regner med det er der du spiser mælk/yog). Jeg er virkelig glad for æg i alle afskygninger, men vil også gerne kunne veksle, så den græsk yoghurt 10 % kommer nok tilbage en dag...
      En uge er til at overskue og jeg lover at heppe på dig.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hej
    Jeg følger din blog på bloglovin, og synes der er rigtig mange gode opskrifter og jeg er generelt ret glad for at læse din blog. Men jeg undrer mig altså lidt;
    Jeg synes du skærer rigtig rigtig meget ud af din kost, og at du igennem tiden har forsøgt dig med diverse challenges (ingen mellemmåltider, ingen sukker, ingen mælkeprodukter osv), hvilket da er fint at prøve af. Men det virker bare ikke helt som om du gør det af lyst? Feks den uge med mellemmåltider, husker jeg at du havde svært ved (husker jeg galt?) men hvis det er så svært at skære mellemmåltider fra, er det måske fordi du reelt fungerer bedst når du spiser mellemmåltider?
    Jeg synes bare at det af og til virker lidt som om du ændrer din kost fordi du skal, og ikke fordi du egentlig har lyst til det? Hvis det er så svært at holde, er det så det værd?

    Jeg håber virkelig ikke at du opfatter dette indlæg som en kritik af dig, for det er det bestemt ikke! Det er blot fordi jeg selv undrer mig over at gennemfører nogle af de her ting. Det virker til at du er lidt hård ved dig selv :) Hvis du har en sød tand, så anerkend det da bare, og spis lidt sødt en gang imellem, istedet for fuldstændig at skære det ud? (læs; det gør jeg selv)

    Som sagt er jeg rigtig glad for at følge dig her på bloggen, og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Blot en undring herfra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla,
      Tak for din kommentar. Jeg kan måske godt forstå, at du undrer dig. Mine udfordringer er mest for at finde ud af, hvad jeg fungerer bedste med. Det kan jo være, jeg får det bedre uden - men det kan bestemt også være en øjenåbner for, at det ikke er det værd.
      På grund af mit aktivitetsniveau fungerer jeg for eksempel bedst med mellemmåltider, men jeg er opmærksom på, at jeg skal være sulten ellers er behovet psykisk og en helt anden sag. Psykisk sult craver typisk 'det søde'.
      Med hensyn til sukker så er jeg meget sukkersensitiv og endnu ikke nået til at punkt, hvor jeg kan nøjes med lidt en gang imellem uden at få konstante cravings - derfor fungerer jeg bedst med at udelukke det og erstatte det med søde sager, der er venligere mod mit blodsukker.
      Den seneste udfordring med mælken var egentlig mest for udrensning og fornyet fokus på tilvalg (selv om ugen var præget af fokus på fravalg). Nu på den anden side har jeg for eksempel ikke lyst til at hoppe tilbage til samme mængder som tidligere, da ugen uden har gjort noget godt/ udrensende for min krop. På den måde har ugen været et boost selv om det godt kan virke som om det ikke var af lyst. Håber, det giver mening.
      Jeg var så glad for at udfordre mig selv med at undvære kornet i sin tid, da det er noget af det bedste jeg har gjort. Derfor er de andre udfordringer fulgt efter... og måske der kommer flere, for jeg synes det er sundt at eksperimentere med sin kost - det kan jo være, der findes noget, kroppen er mere tilfreds med.
      Det glæder mig, du følger med herinde og undren er bestemt altid velkommen.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. You go girl
    jeg synes du er sej at det lykkedes for dig.
    Jeg tænker at et af dine stor vægttab sikkert også er at du havde ret meget fokus på kosten og derfor valgte meget grønt og super velafbalanceret måltider = færre kalorier OG færre kulhydrater end hvis man lige smider en pt yoghurt, ost mv ind..

    Hvis man vil spare på mælken ville min hitliste være flg
    Ghee
    smør
    ost
    yoghurt og creme fraise
    piskefløde
    Frisk oste som hytteost mv
    alm drikkemælk

    Hvorfor
    Ghee er stort set fri for laktose og kassein hvis det er lavet korrekt- Laktose intolernte kan altid tåle det og kassein allergiske kan ofte tåle det. ( fremragende at stege i og fungere også godt at bage med)
    Smør indeholder meget små mængder laktose og kassein. og jeg ville prioritere det ret højt.
    Ost er syrnet og lettere at fordøje - intet problem ved LI men desværre et problem ved kassein allergi
    Syrnet mælk - igen - mindre mængder laktose end i drikkemælk
    Frisk oste indeholder mere laktose.

    Man kan jo også kigge på mælketyperne- mange tåler bedre jerseymælk end alm mælk pga protein forskelle A1 vs A2
    Rå upasteuriseret mælk er der mange der kan tåle modsat død alm mælk men det er svært at få fat i og det kræver man kender og stoler på bonden- dog findes der en del oste på markedet.

    Så når folk siger at mælk er mæk så bliver jeg en smule træt- for mælk er ikke bare mælk.
    Ps jeg er lykkelig for at min datter bare er laktose intolerent det bedtyer at ost og smør aldrig er et problem og med lidt omtanke bruger vi også fløde og creme fraise.
    Jo flere kulhydrater i et produkt jo mere laktose :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henriette,
      Tusinde tak for din skønne feedback! Du har helt ret i det med kosten, da jeg nu ville være sikker på nok af det grønne og variation - mens mælken var ude. Desuden er aftensnack'en røget ud ;-)
      Jeg kender ghee, men det må jeg nok prøve en dag. Eller er jeg helt med på din hitliste og det er heldigvis SMØR og OST, jeg har savnet mest. Almindelig drikkemælk kommer aldrig tilbage (har jeg heller ikke rørt det sidste halve år) - har jeg aldrig været ret vild med og undværer det gerne.
      Det er dejligt, der er så få kulhydrater i fast OST med masser af fedt og smør, så laktoseindholdet er lavet ;-)
      Det er dejligt, du deler ud af din viden - jeg suger til mig, så endnu en gang tak for input.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Sådan, godt klaret! Og tillykke med vægttabet! Det har været rigtig spændende at følge dine mælkefri dage :)
    Jeg er helt enig med Henriette, hvis du gerne vil introducere mælkeprodukterne gradvist igen og tænker, det er laktosen, der driller :)
    KH Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida,
      Mange tak :-)
      Jeg har egentlig ikke nogen fornemmelse af, at der er noget, der driller, men det er heldigvis produkterne med lavest laktoseindhold, som er savnet ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet