lørdag den 5. april 2014

kokosgrød med nutellasmag


Jeg elsker lørdag! Ikke mindst denne lørdag, som jeg har startet med en tidlig, god og hård bentræning, inden kæresten skulle have bilen til midtjylland. Afsted med ham og så i joggingbukser og på sofaen i selskab med denne lækre morgenmad og bloggen. Nu skulle man tro, at det hele ikke blev bedre, men jo - senere går turen nemlig til hovedstaden, hvor jeg skal spise lækker mad i skønt selskab. Jeg glæder mig helt vildt (!).

Tilbage til den lækre morgenmad, som jeg lavede første gang i løbet af ugen. Eller det vil sige, kokosgrøden har jeg lavet et utal af gange, men der er så mange måder at variere den på, så jeg bliver ikke lige træt af den. Jeg faldt over en rest hasselnøddeolie i skabet og tænkte, at det må da smage af nutella på cacao-variationen af kokosgrøden. Ganske rigtig, så fremhæver hasselnøddesmagen cacaosmagen og sammen smager det meget af nutella (læs: i hvert fald som jeg husker smagen af nutella, da jeg ikke har spist det i flere år). Angående hasselnøddeolien så er det faktisk bare olien oven på hasselnøddesmør, som jeg har hældt fra og gemt for sig. Derfor kan du sagtens toppe grøden med hasselnøddesmør og få samme effekt. Det skal jeg i hvert fald afprøve snarest, når der kommer lidt nøddesmør på lager igen.

kokosgrød med nutellasmag
(1 port.)

2 æg
1 dl kokosmælk
1 spsk kokosfibre
1 spsk raw cacaopulver
et drys vanillepulver
et drys salt
en lille klump cacaosmør (kan udelades)

topping
hasselnøddesmør eller -olie
grofthakkede hasselnødder
kanel
ristede kokoschips
smørklat (udelades for mælkefri)

fremgangmåde:
1) Kom alle ingredienserne til grøden i en gryde og pisk til ensartet masse.
2) Varm grøden op ved middelvarme og lad simre til den ønskede konsistens.
3) Tag grøden af varmen og hæld i en skål.
4) Top grøden med kanel, kokoschips, hasselnødder, nøddeolien og evt. smørklat lige inden servering.




...enjoy!

God lørdag :D

madbudget marts 2014


April måned er skudt i gang og det betyder, at marts måneds madforbrug nu kan gøre op. Det er altid sjovt at lægge sammen, når måneden er løbet ud. Jeg plejer normalt at finde tid til bonerne i løbet af måneden, men denne gang havde jeg nok en halv måneds boner, som ikke var behandlet. Dermed kendte jeg heller ikke månedens fordeling = spænding. Lad os se på, hvad tallene så blev for marts i vores lille husholdning.

Det går fortsat godt med de større indkøb en gang i ugen og at forbruge det indkøbte til ugens madlavning - uden madplan. Det rammer dog hårdt, hvis jeg ikke lige kommer i køkkenet nogle timer søndag og forbereder lidt til uges løb. I så tilfælde kan der snige sig mindre 'rigtige' måltider på banen ud på aftenerne efter træning eller fx en æggemælk inden yoga. Det lever jeg dog lidt med så længe vi ikke ender ud i madspild, men ret faktisk får brugt det indkøbte.

Det er helt tydeligt, at grønt-andelen er vokset i denne måned. Det er glædeligt, da det faktisk også lidt var en af mine forhåbninger for marts, inden vi tog hul på den. Jeg synes, året havde startet ud med ret høje forbrug af kød. Netop kød-andelen er faldet ret meget i denne måned. Den præcise årsag hertil er ikke så tydelig, men forråd i fryseren har nok dækket en del af månedes behov og kæresten har da også spist havregryn til aftensmad på de dage uden overskud til madlavning. Jeg tror heller ikke lige, der har været store røde bøffer på menuen i måneden, der er gået - hvilket vi ellers gerne nyder et par gange om måneden. Det må der laves om på - men kommer nok helt af sig selv i april, som byder på mere frihed.

Mejeri-andelen ligger stabilt på de 21 % af det samlede forbrug. Egentlig havde jeg nok ventet en nedgang her, da jeg har skåret meget i indkøb af creme fraiche, hytteost, flødeost, fløde m.m. særligt den sidste halvdel af marts. Smør og ost er dog stadig at finde i køleskabet omend jeg indtager mindre mængder. Tilgengæld så tror jeg mit forbrug af æg fylder meget her - i hvert fald har jeg i marts indkøbt hele 92 økologiske æg (wtf?!) og selv med en 10-styks bakke på lager i køleskabet, så er det immervæk en del æg - bare 'kolesterol-politiet ikke' kommer efter mig ;)

Nuts&Oils-andelen er faldet i forhold til andelen i februar og det skyldes i særdeleshed, at olie-lageret blev fyldt op i sidste måned (læs: så nu skal der snart mere på lager igen tsk tsk...). Desuden har jeg dømt min elskede guilty pleasure, peanutbutteren, ude af min kost for en stund - da den sammen med chokolade havde fået et lidt for godt tag i mig. Glassene i skabet skulle dermed gerne holde læææænge i denne omgang - da det ikke indtages med ske direkte fra glasset til fordel for den mere strikse LCHF.

Månedens samlede forbrug landende helt utroligt under de 3.000 kr. med et forbrug på 2.910,57 kr. Det var en glædelig erkendelse. Det er nok ikke så sandsynligt at endnu en måned lander dernede, da lagret er tyndet lidt ud. Heldigvis venter der gode øko-weekender med rabat i supermarkederne, så skabene kan fyldes op. Det benytter jeg mig meget gerne af og det er helt sikkert med til at hive øko-andelen i vejret også for denne måned, hvor den ramte 55 %.

Øko-andelen for marts ramte: 55 %. 

Det samlede forbrug for marts landede på: kr. 2.910,57. 

fredag den 4. april 2014

weekendfristelse? aka kokos-chokolademousse (LCHF)


Skal der lækker dessert på menuen i aften?
 
Da jeg for et par uger siden valgte at lægge chokoladen lidt på hylden, idet indtaget var blevet dagligt og alt for stort, falshede Xenia denne lækre dessert. Lige siden har den ligget og spøgt i baghovedet. Så da jeg i sidest weekend tænkte, at lidt chokolade kunne være på sin plads, var der ikke langt fra tanke til handling. 

Jeg elsker kokos og chokolade,og dermed var fristelsen til at tage og føle på. Dog skal det sige, at jeg aldrig tidligere har været stor fan af mousse-konsistensen. Derfor var det også min debut ud i mousse-making. Heldigvis gik det fint efter første omgang creme skilte/ klumpede og røg ud i vasken og jeg fik skøn dessert - som jeg havde helt for mig selv, da kæresten hellere ville nyde sine M&Ms. Det er dog skønt at kunne sidde ved siden af og nyde noget mindre blodsukker-påvirkende og slet ikke blive fristet af mine yndlings-sukkerholdige-M&Ms.

Konsistensen er dejlig cremet og blød. Smagen er primært chokolade og ikke så meget kokos - måske det skyldes, at jeg brugte en 85 % chokolade, men det er og bliver min yndlings.
En ting er ganske vist, det er ikke sidste gang, jeg laver denne lækre dessert - den kan nemlig også sagtens serveres for sukkerspisende gæster, vil jeg påstå. Det må i hvert fald komme an på en prøve.

kokos-chokolademousse
(2 port.)

2 dl cremet kokosmælk
2 æggeblommer
1 tsk Sukrin Gold
1/2 tsk vanillepulver
50 g mørk chokolade 85 %

topping
ristede kokosflager
hakket mørk chokolade 85 %
cacao nips

fremgangsmåde:
1) Kom kokosmælk, æggeblommer, Sukrin Gold og vanillepulver i en lille kasserolle og lad koge op under omrøring.
2) Lad kokoscremen simre under omrøring i ca. 10 min til den tykner og bliver cremet.
3) Hak chokoladen i mindre stykker oh kom i en skål.
4) Hæld den varme kokoscreme over chokoladen - lad den stå et par minutter.
5) Pisk chokolade og kokoscreme til en ensartet og blank masse.
6) Hæld moussen i to portionsglas og stil på køl minimum en time inden servering.
7) Top moussen med kokosflager og mørk chokolade før servering.
8) 'Dig in' og nyd den lækre cremede mousse med god samvittighed.


  
...enjoy!

torsdag den 3. april 2014

grøntsagsfladbrød - min favorit


I mit /vores, hvis nu kæresten læser med køkken forsøger jeg virkelig at være på forkant med indkøb og tilberedning af mad, inden en ny uge skydes i gang. Det er ikke hver weekend det lykkes, men ofte er nogle timer om søndagen afsat til grøntsagssnitning, delle-produktion (ja, det føles mest som produktion, når 30-40 deller skal formes), 'brød'-bagning og andet godt, som kan gøre den kommende uges madlavning nemmere. Vi har ret lange dage til hverdag og så er der bare ikke meget overskud klokken syv om aftenen, når vi er sultne efter træning og der desuden skal laves lækre madpakker til den følgende dag. Og da jeg heller ikke bare hælder en gang havregryn i skålen om morgenen, så kræver det altså forberedelse af få kostvalget til at komme i hus.

Grøntsagsfladbrødene er mere eller mindre blevet en fast del af forberedelserne til en ny uge, så der kan laves hurtige 'madder' til morgenmad, madpakken eller tirsdagsburgeren ;) Da jeg laver dem ret ofte og de altid laves ud fra, hvilke grøntsager der lige er på lager, bliver resultatet ikke altid det samme. Jeg vil dog gerne dele min favoritkombination af ingredienser med jer.

grøntsagsfladbrød - min favorit
(10-12 stk.)

1 lille bt broccoli (ca. 400 g)
1 stok af blomkål eller tilsvarende buketter (ca. 100 g)
2 håndfulde frisk spinat
1 dl blandede frø/ kerner
60-75 g revet parmesan eller anden fast ost
2 æg
1½ spsk loppefrøskaller/ HUSK
1 lille håndfuld frisk basilikum
1 drys cayennepeber
2 tsk urtesalt

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Mal frø/ kerner til groft mel i foodprocessoren.
3) Tilsæt grøntsagerne i mindre stykker - riv dem evt. groft først.
4) Kør på puls-funktionen og skrab ned fra siderne.
5) Tilsæt de øvrige ingredienser og kør til ensartet masse.
6) Læg klatter med en ske på en bageplade beklædt med papir.
7) Form til fladbrød cirka 1 cm i tykkelse.
8) Bag grøntsagsfladbrødene ved 200 grader i ca. 20 min.

tip!
Grøntsagsfladbrødene opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet, hvor de fint kan holde en lille uges tid. Brug dem i madpakken under lækkert pålæg eller top med spejlæg og ost for en mættende morgenmad.




Velbekomme!

onsdag den 2. april 2014

maddagbog no. 9: mandagsmåltider på striks LCHF

morgenmad:
grøntsagsfladbrød med hhv. kylling og feta i mayo & skinke og ost + grønt

frokost:
kyllingedeller med chorizo & feta, savoykål med feta, ananaskirsebær og vivaigrette,
peberfrugt og sennepsmayo

aftensmad:
kyllingenuggets, aioli og grøn salat med olie/balsamico-dressing

Igen en lettere forsinket maddagbog, da hverdagen pt er ved at løbe mig lidt over ende - i hvert fald, når det kommer til blogge-tid. Men bedre sent end aldrig, siger man jo.
Mandagens måltider bød på lækkerier i bedste LCHF-stil. Morgenmaden blev lækre madder, da der endnu en gang var blevet kreeret lækre grøntsagsfladbrød i weekenden (min bedste opskrift kommer snarest). Da jeg vågnede havde jeg nemlig bare lyst til kylling, så kylling og feta i mayo måtte der laves. Heldigvis har kæresten ofte stegt kylling på køl til sine mange madpakker - win win situation.
I madpakken røg der kyllingedeller fra fryseren og en hurtig savoykålssalat med - det glider jo alt sammen ned med en god dip og fed feta.
Efter træning måtte der hurtig aftensmad på bordet. Igen kylling - hold da op, det blev til kylling på hele tre måder på min mandag, denne gang som lækre sprøde nuggets med rigeligt aioli.

God aften!

coconut 'oatmeal' (LCHF)


Grød til morgenmad? Ja, jeg er ret vild med kokosgrøden til afveksling fra den salte morgenmad. Derfor måtte jeg også afprøve udgaven uden æg, da Anne bloggede denne. Denne grød er virkelig sød, selv om jeg lavede den på halvt kokosmælk og halvt vand. Det er som at spise dessert til morgenmad, men det er en meget mættende dessert. Så er den søde tand hul, så kan denne grød gøre en god indsats mod dette. Selv var jeg bange for, at den søde morgenmad ville sætte cravings søen for resten af dagen. Heldigvis var det ikke tilfældet, tværtimod, bidrog den med rigtig god mæthed.
Konsistensen minder på sin vis meget om traditionel havregrød og kommer i hvert fald tættere på denne end kokosgrøden, hvis du går efter konsistens. Dog skal du være vild med kokos med kokos på, hvor det er næsten ren kokos med både kokosolie, kokosmælk, kokosmel og kokosfibre.
Jeg vil dog foretrække kokosgrøden, da mine sukkersensitive smagsløg synes denne var sød i overflod. Måske en mere syrlig topping ville klæde grøden bedre. Smørklatten er bare blevet et must i min morgengrød og så elsker jeg kanel(!)
Give it a try,)

coconut 'oatmeal' (LCHF)
(1 port.)

2 spsk kokosolie
1 dl alm. kokosmel, det grove
2 dl fuldfed kokosmælk - evt. halvt vand eller anden nøddemælk for mælkefri version
1 spsk kokosfibre
1 nip vanillepulver
1 nip salt

topping
smørklat (udelades for mælkefri variant)
kanel

fremgangsmåde:
1) Smelt kokosolien i en kasserolle.
2) Tilsæt kokosmel og rist til det tager farve og dufter.
3) Tilsæt de øvrige ingredienser.
4) Lad grøden simre ved middelvarme til den har den ønskede konsistens.
5) Hæld grøden i en skål og top med smørklat og rigeligt kanel.




Velbekomme!

tirsdag den 1. april 2014

min træning uge 13.2014

mandag: 3 min. opvamning på cykel (level 10). 75 min. triceps/ baglår. 10 min. cardio på cykel (level 10-12)

tirsdag: 6 min. opvarmning på cykel (level 10). 90 min. forlår/ biceps

onsdag: 4 min. opvamning på cykel (level 10). 80 min. bryst/ skulder/ mave

torsdag: hviledag

fredag: 80 min. ryg/ bagskulder/ mave

lørdag: 70 min triceps/ baglår/ læg

søndag: 5 min. opvarmning på Stairmaster (level 8). 90 min. forlår/ biceps

Endnu en aktiv uge over and out. Der kom ret mange styrkesessioner ind i ugen, der nu er gået. Seks dage med styrketræning er måske lige i overkanten for mig. Det er virkelig en kabale at få logistikken til at gå op i det lille hjem. Fire træningspas ville passe mig godt, men når tiden på eventuelle hviledage bare forsvinder med transport, så er det 'nemmere' at hoppe med i centret og være aktiv. Some day... (læs: får vi forhåbentlig en bil mere...) Det er nu også hyggeligt med kæresten som makker, selv om jeg faktisk har lidt svært ved at finde motivationen pt. Resultaterne af min indsats udebliver lidt eller er pakket for godt ind i spækket ;) Striks LCHF er nok kommet for at blive på den lange bane, selv om de seneste uger endnu ikke har bedret buksesituationen.
Ugens yogasession måtte jeg aflyse, da der var booket foredrag med skønne madbanditten.dk i min kalender. Derfor glæder jeg mig også denne uges yoga. Jeg er endnu ikke kommet i gang med lidt yoga hjemme, men der er lige det der med tiden.
Beklager, denne uges demotivation, men sådan er det bare indimellem. Der er bare dage, hvor jeg ikke ligefrem flyver til træning, men heldigvis er jeg ofte flyvende, når jeg går derfra.

God træning!