fredag den 30. august 2013

maddagbog vol. XXXVI: fedt vs fristelser 2-0

morgenmad (kl. 6.30):

frokost (kl. 13.25):
fede kyllingedeller med chilimayo, avocado, salat, tomat & agurk
 
aftensmad (kl. 18.15):
alt for fra køleskabet - fede kyllingedeller med chilimayo, avocado, agurk og 
kokosplatter med manchego/ peanutbutter

Det var torsdagens måltider hos mig - ikke det mest avancerede, men nogle gange må det bare gerne være simpelt. Det gode ved LCHF er, at mætheden nemt bankes i vejret ved at tilføje ekstra fedt til måltider i form af mayo, pesto, kokosolie eller lignende.
Jeg startede dagen med min yndlings æggemælk, som dog nu har fået skarp konkurrence af kokosgrøden. Æggemælken laver jeg oftest med kanel, da jeg elsker det krydderi. I går blev det dig til en æggemælk med lakrids og yummy, hvor gav det en dejlig sødme. Jeg kan i den grad mærke på mine smagsløg, at sukkeret er ude sammen med sødemidler og pt også den mørke chokolade. Min søde tand er slet ikke så hul længere, dejligt!
Madpakken blev kreeret i bedste reste-stil, som jeg foretrækker det. Resten af de fede kyllingedeller var nemlig røget i fryseren, så der kunne tages op til madpakker. Sammen med mayo og grønt giver det en lækker og mættende madpakke.
Min aftensmad blev lidt sammenskudsagtig - da køleskabet er ved at være lidt tomt. Ovenpå træning og ugens rengøring var det dog skønt med lidt rester og dermed hurtig mad.
Dejlig maddag og godt med fedt, som agerede værn mod fristelserne aka min pt største guilty pleasure: peanutbutter! Desuden gav fedtet øgede morgenketoner - de lå på 3,2 mmol/L her til morgen og dermed en del højere end i går med måling på 2,0 mmol/L.


Ha' en dejlig fredag!

torsdag den 29. august 2013

LCHF kakaosnitter




Mandag var jo min fødselsdag, så der måtte lidt kage med på jobbet til kollegerne. De skal jo ikke snydes bare fordi jeg selv tager en pause fra 'det søde'. Heldigvis havde Christina for ganske nylig postet denne opskrift, så det var mere end oplagt at afprøve den ved den anledning. 
Kagen er heldigvis nem at lave og faldt i god jord. Kun en enkelt kunne godt have brugt et drys sukker på toppen. Det søde i kagen er primært marmeladen (læs: ifølge min smagsdommer aka ham den lækre herhjemme), men du kan selvfølgelig sagtens komme ekstra sødning i bund og/ eller topping, for en sødere kage. Opskriften får du i hvert fald lige her.

LCHF kakaosnitter
(32 stk.)

bund
6 æggeblommer
100 g kværnede mandler
4 spsk kokosfibre
100 g alm. kokosmel
100 g økologisk smeltet smør
2 spsk Sukrin Gold
2 tsk vanillepulver

marmelade
300 g blandet frugt - jeg brugte 1/3 jordbær og 2/3 hindbær fra frost

topping
6 æggehvider
4 spsk kokossukker
4 spsk kakao
200 g alm. kokosmel

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 160 grader.
2) Rør æggeblommerne godt med Sukrin Gold og vanillepulver.
3) Tilsæt de øvrige ingredienser til bunden.
4) Pres eller rul* dejen til bunden ud i mellemstor brandepande beklædt med bagepapir.
5) Forbag bunden i 10 min. til den tager lidt farve.
6) Kog imens bærerne til en tykkere masse.
7) Blend marmeladen ensartet med en stavblender.
8) Pisk æggehviderne stive med kokossukkeret.
9) Vend kokosmel og kakao i de stive hvider.
10) Fordel et jævnt lag marmelade på den forbagte bund.
11) Fordel dernæst kakao-kokos-toppingen øverst med en ske.
12) Bag kagen færdig 15-20 min. ved 160 grader.

*jeg endte med at rulle min ud på bagepapiret med husholdningsfilm over, så det ikke hang fast i kagerullen.




et styk bund klar til ovnen


lækker rød marmelade


kage klar til ovnen

kage klar til ganen


smagsprøve til smagsdommeren ;-)

...enjoy!

onsdag den 28. august 2013

vidste du...

Min lille give away har givet masser af input til efterårets blogging, så her kommer da også et indlæg, som udspringer af et/ flere af jeres mange 'ønsker' til mine skriverier herinde.
Jeg indrømmer, at jeg har holdt min person ret anonym her på bloggen, men der sniger sig efterhånden mere og mere af 'mig' ind i kulissen. Derfor føler jeg nu, det må være oplagt med lidt fakta om mig...
  • jeg har aldrig røget, altså smagt en cigaret eller lignende - er den største antiryger
  • jeg har ikke drukket alkohol siden mine teenageår (dermed over 10 år siden)
  • jeg er bange for hunde og generelt ikke en dyreven
  • jeg er introvert og lader bedst op alene - sociale sammenhænge dræner mig
  • jeg er Tryghedsnarkoman med stort 'T'
  • jeg elsker at læse, men tager alt for lidt tid til det ;-)
  • jeg bryder mig ikke om svinekød, men pølser, bacon og en sjælden gang pulled pork glider da ned
  • jeg er meget struktureret og rod stresser mig MEGET
  • jeg er udpræget A-mennesker og står gerne en time tidligere op for at nyde stilheden alene
  • jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi (HA-almen), men det er ikke lykkedes mig at få den i anvendelse
  • jeg har desuden læst 1½ år international sundhed & ernæring (i KBH), men følte mig ikke tilpas på en helt ny uddannelse (med manglende struktur), så måtte droppe det
  • jeg har boet 3 år i København - så den by ligger mit hjerte nært
  • jeg elsker danske film - især de helt gamle med Dirch Passer (som jeg er vokset op med)
  • jeg kan ikke se gyser/ thriller-film, da de giver mig mareridt
  • jeg er en Bukse-pige - det kræver stor overvindelse af komme i en kjole til særlige lejligheder
  • jeg er min egen største kritiker
  • jeg elsker tøse-serier og savner seriesøndag på TV2 (læs: det var tider - er det kun mig, som husker dem?) Min yndlingsserie er One Tree Hill, som jeg har alle sæsoner af på DVD
  • jeg elsker duften af frisklavet kaffe, men bryder mig ikke om smagen
  • jeg har været sammen med min eneste ene aka ham den lækre i 3½ år og elsker hver dag med ham
  • min guilty pleasure er mørk chokolade med smør og/ eller peanutbutter - sidstnævnte kan også sagtens spises med ske direkte fra glasset :-P
Det var lidt om mig
- ha' en dejlig dag.

tirsdag den 27. august 2013

ugens træning #58 (34)

mandag: morgen 5,3 km powerwalk.
eftermiddag 55 min. styrketræning af bryst/ ryg/ triceps/ biceps inkl. 10 min. cardio + 10 min. interval (20/60*).

tirsdag: morgen 5 km løb (33:47) + 8 min. mave-program (app.)
eftermiddag 5 min. opvarmning. 50 min. styrketræning af ben/ skulder + 10 min. cardio.

onsdag: hviledag

torsdag: eftermiddag 10 min. opvarmning. 50 min. styrketræning af ryg/ bryst/ biceps/ triceps + 15 min. interval (20/60*).


fredag: morgen 5,3 km powerwalk + 8 min. mave-program (app.)
eftermiddag 3 min. opvarmning. 45 min. styrketræning af ben/ skulder + 10 min. interval (15/45**).

lørdag: hviledag

søndag: morgen 5 km løb (33:27) + 1,5 km powerwalk (opvarmning/ nedkøling).
60 min. stryketræning af ryg/ bryst/ triceps/ biceps/ mave inkl. 10 min. cardio + 10 min. interval (20/60*).

*(20/60) = 20 sek. sprint/ 60 sek. jogging
**(15/45) = 15 sek. sprint/ 45 sek. jogging

Hermed var der lidt forsinket dog, et kik på sidste uges træning hos mig. Jeg havde en skøn uge, men træning på fem ud af ugens syv dage. Onsdag blev som altid hviledag, men i denne uge blev træning også skippet lørdag, da den stod på shoppe-lørdag med ham den lækre. Søndag valgte jeg desuden at tage hul på næste uges spilt - da jeg ikke helt kendte dagen i går, som jo var min fødselsdag. Rart at være et skridt foran allerede inden den nye uge er skudt i gang.
Jeg er desværre endnu ikke sluppet af med min gene i ballen :-( Derfor tog jeg i tirsdags alternative midler i brug, da jeg ikke lige har mod på en træningsfri uge. Jeg var derfor hos zoneterapeut, da jeg samtidig tænkte, at hun kunne hjælpe mig med min fordøjelse. Begge dele mente hun kunne have en sammenhæng og skulle være 'småting'. Jeg har desværre ikke mærket ændringer siden besøget i tirsdags, men jeg giver det en chance og beholder min tid på mandag.
Desuden er der kommet lidt transportcykling ind i min rutine, men med det lækre vejr har det ikke været noget problem og den øgede energi transportere mig nemt til arbejde og træning - og hjem igen på to hjul. Ekstra aktivitet i hverdagen klager jeg ikke over, så længe det ikke er drænende (læs: jagten på en lille bil til efterårets/ vinterens regn- og sluddage er dog sat ind).
Nu er en ny uge i gang og jeg regner med en håndfuld gode træningspas i løbet af ugen i kombination med min morgen-cardio. Sidstnævnte holder det dog lidt hårdt med på løbe-fronten (læs: jeg får ikke rigtig gjort noget ved det interval løb) - jeg savner coachen i ørene. MEN jeg løber og kan gennemføre de 5 km (læs: Yay!).

God træning!

mandag den 26. august 2013

LCHF give away: de to heldige er...


Det er blevet tid til at afsløre de to heldige i min give away, som modtager hvert et eksemplar af Jane Faerbers 'LCHF - Spis dig mæt & glad'.

Jeg er meget taknemlig for jeres mange input til indholdet her på bloggen, som jeg helt sikkert vil kigge endnu mere på i efteråret - der er allerede et par relevante indlæg/ tiltag i ærmet, så stay tuned.

Nu til det vigtige - nemlig de to heldige... som er... (indsæt trommehvirvel)


Vinderne er blevet kontaktet via mail.

Mange tak for jeres deltagelse.
_______________________________________________________________________________________

De af jer, som husker godt, vil erindre, at dagen i dag også er min fødselsdag (tsk tsk 29 år). Dagen kommer vist meget til at ligne en almindelig mandag hos mig. Min fødselsdag skal nemlig først fejres med familien på fredag - fælles fejring med min mor, som har fødselsdag den 5. september.
Dog kommer jeg ikke uden om at tage lidt lækkert med til kollegerne på jobbet - derfor var jeg i køkkenet i går og afprøvede endnu en af Christinas opskrifter - som jeg selvfølgelig nok skal dele med jer herinde snarest.


Ha' en dejlig mandag!

søndag den 25. august 2013

sidste chance - LCHF give away


Skal dit lod med i puljen?

Du kan stadig nå det - klik forbi lige her.

De to heldige vindere trækkes i morgen tidlig kl. 6.30.

God aften ;-)

maddagbog vol. XXXV: lørdagslækkerier

morgenmad (kl. 9.00):


frokost (kl. 14.20):


dessert (kl. 14.30):
coconut cup med peanutbutter


aftensmad (kl. 18.45):
grillet flanksteak med mayo/ sennep, grillet grønt med pecorino romano 
og grøn salat med sennepsdressing (port. x2)

Lørdag hos mig var fuld af lækker LCHF mad. Dagen blev startet med kokosgrøden, som virkelig mætter godt. Helt ideelt til en lørdag, hvor kæresten og jeg brugte formiddagen på shopping (læs: desværre uden det store udbytte). Derfor lækkert med rester i køleskabet til en nem frokost først på eftermiddagen. Det var dog ikke nok, så begyndende lækkersult måtte slåes ned med en coconut cup i selskab med min elskede peanutbutter. 
Aftensmaden stod på en impulsiv grillaften hos mine forældre. Godt sulten spiste jeg to portioner lignende ovenstående. Det var lækkerier, men nok lige lovlig meget protein... I hvert fald var denne morgens ketoner ikke så høje.

Go' søndag!