Weekendens køkkenforberedelser bød også på kagebagning. Hverdagen kalder snart igen og afslutningen på 2½ ugers ferie blev markeret med en af mine yndlingskager; hindbærsnitten!
Jeg har flere gange blogget den lækre snitte*, men denne gang inspireret af Michelle Kristensens opskrift i 'Mission Sund'. Jeg lavede få ændringer og det blev nogle rigtig lækre snitter. Dejen var ikke helt nem at have med at gøre, da jeg synes, den blev lidt tør. Tålmodighed var dog kodeordet, tror jeg. For det lykkedes at få lavet to fine rektangler til at udgøre bund og top - og så må hjemmelavede kager gerne se hjemmelavede ud. Desuden var jeg rigtig glad for, at de trods et par timer efter de var lagt sammen, bevarede deres sprødhed.
OBS!
Denne kage er ikke særlig sød, da indholdet af sødemiddel er meget begrænset, så skru op på mængden, hvis du har en meget sød tand.
hindbærsnitter uden sukker
(8 stk.)
bunde
100 g alm. mandelmel
75 g kokosfiber
50 g kokosolie
50 g smør (eller ekstra kokosolie)
6-8 dråber flydende stevia
1 tsk vanillepulver
et drys salt
1 tsk fiberHUSK
1 æg
hindbær-marmelade
250 g frosne hindbær
1-2 tsk kokossukker
½ tsk vanillepulver
2 tsk chiafrø
pynt
2 spsk kokossmør
1 tsk SukrinMelis
frysetørret hindbær
groft lakridspulver
fremgangsmåde:
1) Kom de tørre ingredienser til bundene i en skål.
2) Smuldr smør og olie ud i de tørre ingredienser.
3) Saml dejen med ægget til sidst og lad dejen hvile på køl ca. 30 min.
4) Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
5) Rul dejen ud i en stor rektangel, som deles i to på langs. Skær hver bund i 8 mindre bunde.
6) Bag bundene ved 160 grader varmluft i 6-10 min. til de tager lidt farve. Lad dem afkøle helt på en bagerist
7) Kog hindbær med kokossukker og vanillepulver ved lav varme i ca. 20 min.
8) Rør chiafrø i marmeladen gør den køles ned.
9) Læg de kolde bunde sammen med afkølet hindbærmarmelade.
10) Smelt kokossmørret og rør med SukrinMelis.
11) Smør toppen af hver snitte med kokos-glasuren og drys med hindbær og lakrids.
Inspiration: 'Mission Sund' af Michelle Kristensen.
* Find mine øvrige variationer af hindbærsnitter her:
low carb hindbærsnitter
hindbærsnitter med lakrids
_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar