mandag den 16. februar 2015

min træning uge 7.2015 | deload

mandag: 75 min. mindful yoga (eftermiddag)

tirsdag: 15 min. øvelser/ udstrækning for gravide (morgen)
+ 30 min. gåtur (eftermiddag)

onsdag: 15 min. øvelser/ udstrækning for gravide (eftermiddag)

torsdag: fridag

fredag: 25 min. gåtur + 15 min. øvelser/ udstrækning for gravide (eftermiddag)

lørdag: 15 min. øvelser/ udstrækning for gravide (morgen)

søndag: 15 min. øvelser/ udstrækning for gravide (morgen)

Træningen i denne uge har bestået af rolige øvelser for min gravide krop. Jeg har bare lavet lidt blandet udstrækning og styrkende øvelser efter humør. Desuden forsøgte jeg mig med noget yoga i DGI-huset, men det bliver ikke en genganger. Dejligt min yoga for gravide blot holder vinterferie i denne uge.

Kosten har fået lidt friere tøjler hos mig, da det også er en del af deload. Og det betyder flere snacks(!). Desuden har jeg fortsat haft svært ved at få lavet 'rigtig' aftensmad (da jeg kun skal lave til mig selv), så madderne og æg er redningen. Grøntindtaget har været lidt svingende - det hænger også lidt sammen med den manglende madlavning. Heldigvis kommer der godt med grønt i madpakken og ofte også ind på morgenmenuen.
Det er bare nemmere for mig, at holde rutinerne - også for kosten, når jeg har mine træningsmåltider. De skulle gerne være tilbage sammen med træning i næste uge, så jeg igen kan luge ud i snacksene (læs: håber jeg!). En god basiskost er og bliver heldigvis vejen frem for mig, så lever jeg med tendens til afstikkere.

Restitutionen er samme sang som vanligt. Jeg ønsker mig fortsat bedre søvnkvalitet, selv om denne uge faktisk har været en smule bedre. Jeg vågner dog stadig meget tidligt om morgenen og sover derefter meget let og uroligt indtil dagen må i gang. Jeg kompenserer lidt ved at gå tidligt i seng i hverdagene og får typisk en aftenlur på sofaen i weekenden - så har kæresten da selskab på sofaen - selv om det er sovende selskab.
Det er godt nok spændende, hvordan restitution og søvn kommer til at se ud over de næste uge af graviditeten, hvor jeg forventer at mærke liv fra den lille - det har jeg stadig til gode her hvor uge 21 er skudt i gang.

God træning!

2 kommentarer:

  1. Hvad var din oplevelse af yoga i DGI-huset? Jeg går selv med planer om at genoptage min elskede yoga netop dér, men hvis det ikke er godt, skal jeg da lige genoverveje stedet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christine,
      Jeg var langt fra imponeret over yoga i DGI. Faktisk blev jeg bekræftet i, at jeg har valgt rigtig ved at vælge yoga i aftenskolerne AOF/ FOF. Det var meget stift i undervisningen og lokalet hundekoldt, så jeg deltager nok ikke lige der igen.
      KH
      - frk. sveske

      Slet