mandag den 23. april 2012

dag 12 uden korn

morgenmad:
1 pandekage uden mel (appelsin/vanille) med mandelsmør, 1 spejlæg 
+ primadonna ost

formiddagssnack (to go):
2 stk. kerneknækbrød, primadonna ost og ½ rød peberfrugt

frokost (to go):

eftermiddagssnack I(pre-workout):
1 pandekage uden mel (appelsin/vanille) med crunchy peanutbutter

eftermiddagssnack II (post-workout):
5-10 ristede mandler

aftensmad:
kødboller i tomatsauce med LCHF-pasta  og lidt revet primadonna ost 

Endnu en dag med lækker mad helt uden korn og sukker er gået. Tankerne der går på korn og sukker er blevet langt færre. Derimod tænker min hjerne konstant i nye opskrifter, som kan mætte mine sanser. 

Her var dagens aftensmad rigtig god. Det var lækkerier. Det er bare dejligt at komme hjem efter træning og der er forberedt snittet broccoli og pesto, som bare skal blandes samt en rest kødboller lige til at komme i tomatsaucen (en dåse tomater, løg, hvidløg, frisk chili, basilikum, lidt bouillon, salt og peber), som koger ind mens 'pastaen' trækker og bages. Vupti! Skønt måltid på en hverdags aften.

Jeg startede ellers mandagen med ikke at kunne komme ud af dynerne af en eller anden årsag var min krop ikke færdig med at hvile/ sove, trods at jeg var kommet i seng i fin tid i går. Kæmpede godt nok med tunge øjenlåg på jobbet, for solen gav også lige lovlig høj temperatur på kontoret, trods mit konstant åbne vindue. Men så bliver det fyraften og jeg kommer i centret, træner og derefter er der god energi til en gang lækker madlavning. Det har vist bare været mandag i min krop i dag.

Har du haft en god mandag?

Godnat!

17 kommentarer:

  1. Hej frk. Sveske :)
    Har et spørgsmål angående pandekagerne uden mel - tror du at de kan laves med f.eks. speltmel eller rugmel i stedet for fiberhusk? Altså, tror du at pandekagerne uden mel kan laves med mel ;) hæ hæ

    Mvh. CB
    www.naestenklar.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej CB,
      Jeg tror ikke, der er en meltype, som suger samme mængde væske som HUSK gør det. Men se evt. en denne opskrift på super lækre pandekager: http://frksveske.blogspot.com/2012/01/weekenden-lkkerier-2-aka-pandekager.html
      Der er nemlig mel i og protein kan også erstattes med ekstra mel og HUSK udelades.
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg er gået lidt i dine fodspor, og har udfordret mig selv til at holde mig til nogle bestemte råvarer i den næste uge. Jeg startede mandag, og jo, min mandag var faktisk ok. Ikke nogle kulinariske højdepunkter, men jeg var heller ikke ret godt forberedt, og min ryg (har en diskus prolaps) giver heller ikke plads til de store udføjelser i køkkenet for tiden. Jeg kigger stadig med herinde, og ser hvad du finder på :)

    Hav en dejlig tirsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Ja, det kan jeg se - var lige forbi din blog. Der vil jeg helt sikkert lægge vejen forbi fremover. Skønt, at du også har taget udfordringen op.
      Ikke en tiltalende 'historie' med den slam - tænker... det bærer jeg nok også på?! Irk. Jeg har i hvert fald et spejlbillede, der godt kan tåle at smide noget fedt. Håber mit fokus sund kost uden korn og sukker kan føre det med sig fremadrettet.
      Træls, med din diskus prolaps. Godt, denne kost også har flere nemme løsninger at byde på.
      Dejligt, du læser med og lige over.
      Skøn tirsdag til dig.
      - frk. sveske

      Slet
  3. Så fik jeg endelig testet pandekagerne uden mel... YUM de er gode! Lavede dem dog uden Sukrin, og med lidt mere proteinpulver.. Spiste dem med crunchy peanutbutter og usødet æblemos - det var virkelig lækkert og mættende :) Tak for en god blog med masser af inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina,
      Det lyder bare rigtig godt. Uhm - æblemos, jeg skal vist snart prøve dem med min mors hjemmelavede og sukkerfrie, som ligger i fryseren.
      De mætter nemlig rigtig godt - også en af grundene til, at de igen og igen vender tilbage på mit morgenbord.
      Skønt, du kan blive inspireret herinde, er jeg virkelig glad for at høre.
      - frk. sveske

      Slet
  4. Hej Sveske!
    Har lige fundet din blog... og ih, hvor er den god og inspirerende! Jeg lever selv korn- og sukkerfrit og har det fantastisk med det. Men er hele tiden på udkig efter nye ideer og input, så håber du bliver ved med at poste indlæg og opskrifter om dette :-D
    Kærligst Rosa

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rosa,
      Skønt at høre jeg kan bidrage med noget. Blogger du selv? Ellers er du velkommen til at komme med input her - evt. pr. mail. Jeg er så glad for den nye verden, som er ved at åbne sig for mig. Det er farligt at sige på dag 13, men tror den her kost er vejen frem for mig - i hvert fald på 80/20-basis, da der skal være plads til at skeje ud.
      Jeg har klare intentioner om at fortsætte, så der kommer stadigt flere opskrifter og indlæg, det er helt sikkert. Maddagbogen bliver måske skåret lidt ned til dage med nye input - for dagene kan godt blive ret ens - men det er stadig til overvejelse.
      - frk. sveske

      Slet
    2. Nej jeg blogger ikke selv... men elsker at snuse rundt på andre blogs og blive inspireret. Og jeg elsker at hygge i køkkenet og eksperimenterer meget. Kan ikke finde ud af at bruge en opskrift slavisk - det ender altid med at den bliver twistet i en anden retning.
      Jeg spiser - som den eneste i hele min omgangskreds! - lavkarbo eller sukker-korn-ris-kartoffel-frit. Har glukoseintolerans, hvilket bevirker ekstremt stresset blodsukker... og dette kan undgås med lavkarbokost = en meget gladere og roligere mig :-)

      Slet
    3. Hej igen,
      Skønt, du har fundet den kost som fungerer for dig. Når du har glukoseintolerance, er der vel heller ingen problemer med at omgangskredsen ikke accepterer det?´
      Det er også dejligt at eksperimentere i køkkenet. Jeg har tidligere været meget efter opskrifter, men nu bytter jeg gerne ude og tvister den i min retning.
      - frk. sveske

      Slet
    4. Det er faktisk først for nyligt jeg har fundet ud af dét med intoleransen (som mange mennesker har uden at vide det), og det har da gjort det noget lettere at være anderledes. Måske også fordi det har ændret lidt oppe i mit eget hoved... at jeg ligesom har en 'undskyldning' for at spise som jeg gør. Før var det virkelig SVÆRT at skulle forklare hvorfor jeg sagde nej tak til noget så naturligt og selvfølgeligt i den danske kost, som korn og sukker:-/ Jeg kunne jo ikke rigtig sige andet, end at jeg følte jeg havde det bedre. Kunne ikke forklare hvorfor. Men det ved jeg nu:-) og det gør det altså LIDT nemmere. Jeg siger LIDT, for det er stadig svært for andre at forstå. Hvad i alverden lever jeg så af???? Hihi, men det er jo ikke noget problem. Der findes så mange gode og lækre alternativer til både kage og brød.

      Slet
    5. Hej igen,

      Okay, hvilke symptomer havde du? Har du fået lavet en test eller måske flere et sted? Jeg overvejer selv, om der er noget, jeg måske ikke tåler så godt. Synes ikke altid min krop reagerer som den måske burde, på det jeg indtager. Ikke forstået sådan, at jeg 'ønsker' mig nogen former for intolerance, men hvis den er der - vil jeg gerne vide det.

      Det er nemlig det der spørgsmål - hvad spiser du så? og den med alt fedtet er folk slet ikke med på... Der er nemlig masser af skønne alternativer :-)

      - frk. sveske

      Slet
    6. Tror jeg sender en mail, for det bliver vist et lidt omfattende svar ;-)

      Slet
    7. Hvis jeg ellers kunne finde din adresse et sted...?

      Slet
    8. Hej igen,
      Du skal være velkommen. Jeg er på: mizz_sunsweet(at)msn.com.
      - frk. sveske

      Slet
    9. Jeg kan desværre ikke sende til denne adresse. Måske vil du sende en mail til mig, som jeg kan besvare?
      randirosa@paradis.dk

      Slet
    10. Jeg har nu sendt dig en mail ;)

      Slet