Selv om jeg er på Whole30, så havde jeg stadig lyst til at kræse lidt ekstra for søndags-morgenmaden. Det er ikke fordi jeg savner sød morgenmad, men kanel kan jeg godt savne. Søndag morgen kom der derfor fuld skrue på kanel i en lækker svampet omelet. Det gav måske en morgenmad til den søde side, men sødet vanille, kanel og lidt æble. Det gik derfor ikke ud over mit blodsukker og trang til mere sødt - måske fordi, den blev serveret med salat 'on the side'. Nøj, jeg elsker de mange grøntsager på Whole30, men kunne være rart, hvis de indkøbte sig selv ;)
kanelomelet med æble
(1 pers.)
2-3 æg
2 spsk fuldfed kokosmælk
1 spsk kanel
1 drys vanillepulver
1 nip salt
1 stor tsk kokosolie til stegning
1/4 æble
3-4 ristede hakkede paranødder
fremgangsmåde:
1) Pisk ingredienserne undtagen æblet sammen i en skål med en gaffel.
2) Varm kokosolien op på en middelstor pande.
3) Hæld æggemassen på og lad omeletten stivne i overfalden.
4) Skær æblet i helt tynde både og fordel på den ene halvdel af omeletten.
5) Klap omeletten sammen og tag af varmen.
6) Top med paranødder og servér straks.
...enjoy!
NB!
Whole30 går jo ud på hel og ren mad (læs: hvorfor ovenstående omelet måske kan diskuteres), men her har jeg kun blandet få ingredienser og holder mig fra diverse tilsatte fibre. Det kan tænkes, at den ligger lige på grænsen, men jeg bevæger mig gerne til grænsen ;)
Men lækker ser den ud !!! I min optik slet ikke på grænsen - du spiste jo grøntsager til ;)
SvarSletHej Louise,
SletDen er lækker og har da også fået en mere siden, selv om det nok er på grænsen til Whole30... Vælter nok ikke det hele.
KH
- frk. sveske
Det ser skønt ud. Jeg har selv været meget i tvivl, men efter jeg læste, at man ikke engang må blende banan og æg og stege som pandekager, har jeg tænkt, at jeg hellere må lade være. Så jeg ville heller ikke betragte det der som whole30. Men derfor er det jo både lækkert og sundt alligevel.
SvarSletJeg tænker det selv sådan, at hensigten nok er, at man dels skal lade maden smage af det den nu smager af i sin naturlige form og dels det her med at kroppen faktisk reagerer fysisk på den mad den tror den får, og man måske derfor er længere om at slippe vaner der handler om forkælelse, hvis man spiser den slags. Men jeg synes nu ikke de forklarer det super godt..
Hej Pernille,
SletDet var faktisk lidt med det pangekage eksempel i nærheden, at jeg er i tvivl. Jeg vælger dog at lade det være en del af min Whole30 som afveksling til morgenmad med kød og æg (i ren form).
KH
- frk. sveske
Den skal jeg vist prøve, den dér morgenmad! Jeg får total kanelcravings nu! ;-)
SvarSletHej Fru Kofoed,
SletKanel er også bare mit yndlingskrydderi.
KH
- frk. sveske
Er det der whole-30?
SvarSletJeg ville da mene at du er ovre i noget pandekage erstatning der?
Hej,
SletDu er måske ret, men jeg vælger at lade det indgå i 'min' Whole30 ;)
KH
- frk. sveske