Normalt laver jeg gerne kødsovs med smør! men nu hvor mejeriprodukterne er sat på hold, blev fedtprocenten og smagen i stedet skudt i vejret med ghee, bacon og en masse krydderier. Kødsovs er desuden perfekt, når der ligger et par slatne grøntsager i køleskabet, som nemt kan 'gemmes' i sovsen. Det gav alt i alt en skøn kødsovs med masser af smag.
Jeg har desuden lavet en lignende portion her på Whole30 blot udeladt bacon og bouillon, for at komme uden om tilsætningsstoffer. Ville gerne finde bacon uden tilsat dextrose, men det er endnu ikke lykkedes. Bacon-lysten må derfor nok lige vente en tre uger endnu. Det går dog også nok - for det blev en yderst velsmagende sovs uden.
Extra win win er, at squashetti med kødsovs er nem hverdagsmad på 30 min.
pimpet kødsovs
(2-3 pers.)
400 g hakket oksekød
2 spsk ghee*
1 rødløg
2-3 fed hvidløg
½-1 frisk chili
50 g bacon (kan udelades)
1/2 bk champignon
1 rød peberfrugt
1 spsk paprika
1 spsk oregano, tørret
1 spsk basilikum, tørret
½ fl. Urtekram mosede tomater
2 spsk Urtekram tomatpuré
½ tsk Herbamare (kan udelades)
½ dl vand
1 spsk paprika
1 spsk oregano, tørret
1 spsk basilikum, tørret
½ fl. Urtekram mosede tomater
2 spsk Urtekram tomatpuré
½ tsk Herbamare (kan udelades)
½ dl vand
1 spsk mørk balsamico
10 blade frisk basilikum
10 blade frisk basilikum
salt+peber
tilbehør
squashetti
avocado
frisk basilikum
valnødder
fremgangsmåde:
1) Hak løg, hvidløg og chili fint.
2) Skær champignon og peberfrugt i små tern og sæt til side.
3) Smelt ghee i en gryde og steg løgene klare heri sammen med hvidløg og chili.
4) Skær bacon i tynde strimler og steg den sammen med løg og chili.
5)Tilsæt det hakkede kød og brun godt.
6) Kom de tørre krydderier, mosede tomater, tomatpuré og vand i gryden og lad koge op.
7) Tilsæt grøntsagerne, skru ned og lad sovsen simre 20-30 min.
8) Hak den friske basilikum og tilsæt sammen med balsamico.
9) Smag kødsovsen til med salt og peber.
Ser alt for lækkert ud - nu har Vikki og dig flashet så meget kødsauce at jeg har cravings på det :) Mexi night i dag kødsauce i morgen til mig !!!
SvarSlet