dag 8-9
Dag 8 var en ikke-træningsdag og jeg kæmpede med sulten om eftermiddagen, som blev tilbragt hjemme i køkkenet. Ville jo gerne lave lækker aftensmad, når nu timerne op til ikke blev brugt i træningscentret. Måske ikke den bedste kombi med en sulten mave. Det lykkedes mig dog at lave aftensmaden uden at snacke undervejs, men til gengæld måtte der meget mad i maven for at slippe af med sulten og der røg nok lige i overkanten af fedt i form af nødder indenbords. Desuden spiste vi sent, så det påvirkede vist også min nattesøvn negativt.
Bortset fra den laange eftermiddag uden måltider, så går det efterhånden bedre med energien. Jeg fik også drukket et enkelt glas saltvand, så det ser lysere ud.
Dag 9 valgte jeg at lægge ud med en bedre bund - kød til morgenmad, som i kødsovs med tynd spinatomelet og grønt. Med den morgenmad kom jeg helt uden om knurrende mave op ad formiddagen, lækkert!
Maven er stadig ikke med mig, men jeg håber det vender til min fordel med tiden. Jeg trøster mig med, at ubehaget kunne være værre end en oppustet mave.
Da vi trænede ret sent, kom efter-trænings-måltidet til at ligge ret tæt op ad aftensmaden. Sidstnævnte blev derfor ikke nogen stor portion. Lækker Whole30-maddag endnu en gang.
Det går bedre med måltidsplanlægningen i denne uge og der er kommet lækre forsygninger fra Aarstiderne, så det ikke bare er to salatblade og en agurk, som er at finde i køleskabet. Det går nemlig slet ikke, da det er alt det grønne på tallerknen som mætter øjenene og virker rensende (læs: ja, men kommer faktisk til at følge sig 'ren' indeni med det store grøntindtag - I love it!).
Nu væbner jeg mig mod dag 10-11, som er de dage, hvor det er mest sandsynligt at kaste håndklædet i ringen ifølge tidslinjen. Håber, den øgede energi vinder mere frem, så jeg slet ikke kommer på de tanker.
Eat.Real.Food.
Go Whole30`!
He he kaste håndklædet i ringen - that will be the day :)
SvarSlet