søndag den 4. maj 2014

rabarbercrumble med lakrids (LCHF)


Rabarber-sæsonen er skudt i gang og det plejer at være lig med lækker rabarbertærte med hjemmeavlede rabarber hos min mor. Tærten er lig med mørdejsbund, masser af hvidt sukker og marcipan, som alt sammen er lagt på hylden for mit vedkommende. Så da Xenia flashede rabarber med crumble tænkte jeg; selvfølgelig! og lige siden har den crumble ikke kunne slippe mit kage-glade-ferie-hoved (lidt endnu).

Midt i søndagens madforberedelser blev der derfor lavet rabarbercrumble krydret med lakrids, som gør det fantastisk sammen med den syrlige grøntsag - ja, den er god nok; rabarber er en grøntsag.

Desuden var lejligheden og opskriften perfekt til at indvie mine nyindkøbte portions-tærteforme. Det er bare noget andet og på en eller anden måde delikat over de små forme men en portion per person. Jeg elsker allerede de små forme - og nu skal I også have opskriften ;)



rabarbercrumble med lakrids
(4 små tærteforme)

300 g rabarber
2 spsk Sukrin+
1-2 tsk kværnede chiafrø

crumble
35 g hjemmemalet mandelmel
35 g pecannødder, hakkede
35 g alm. groft kokosmel
35 g koldt økologisk smør
1 spsk kokosfibre
1 spsk Sukrin Gold
1 nip salt

tilbehør
vanilleflødeskum

fremgangsmåde:
1) Skær toppen af rabarberne og skyl dem godt.
2) Skær rabarberne i ½ cm stykker.
3) Kom rabarberstykkerne i en skål sammen med Sukrin+, lakridsrodspulver og chiafrø - vend godt rundt.
4) Fordel rabarberne i de fire små tærteforme.
5) Bland ingredienserne til crumblen i en skål og ælt smørret ud i de tørre ingredienser til crumblen er ensartet.
6) Fordel crumble oven på rabarberne i de fire forme.
7) Bag rabarbercrumblen ved 180 grader varmluft i 15-20 min. Hold øje, for crumblen tager lige pludselig farve.
8) Lad crumblen afkøle på en bagerist og servér med vanilleflødeskum og et drys lakridspulver på toppen.

Inspiration: Hjemme hos Xenia.





...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks

12 kommentarer:

  1. Lækkert - elsker crumble, selvom jeg nu stadig er til den med sukker, smør og marcipan ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med crumble.
      Denner er lækker og bliver helt sikkert tilbagevende på diverse bær/ grøntsager hen over sommeren hos mig.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Åh jeg tror nogle af de rabarber der ligger i mit køleskab godt kunne ende i sådan en fræk crumble med lakrids... Uhm!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla,
      Det lyder da som en perfekt skæbne for de rabarber ;)
      Håber, den falder i din smag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Den skal prøves! Tak :-)

    Kh Cathrine Koefoed, yogalærer og yogablogger på www.cathrineyoga.dk

    SvarSlet
  4. ÅH! Lækre fotos!! Du frister.... :)
    KH
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Jeg beklager alle de søde opskrifter... (næsten).
      Nu må hverdagen bringe mere hverdagsmad.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Uhmmm ser så godt ud.
    Jeg er vild med rabarber på alle mulige måder.
    Med lakrids har jeg dog endnu prøvet, men det må jeg da forsøge.

    Nyd din aften.
    Lasse

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lasse,
      Lakrids er så godt sammen med syrlige rabarber eller hindbær.
      God fornøjelse med opskriften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Den skal helt sikkert prøves - ser lækker ud :) Dog ville jeg skrue ned på 160 grader pga den hjemmelavede mandelmel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettesen,
      Tak for tippet.
      KH
      - frk. sveske

      Slet