fredag den 16. november 2012

marineret kylling a la Maria


Det er efterhånden længe siden, at Maria (læs: en sød læser herinde) skrev denne opskrift på marinade til mig. Jeg fik den dog først afprøvet onsdag aften, da der kom en gang inderfileter på menuen herhjemme. Marinaden var fin, men smagsoplevelsen bar nok lidt meget præg af, at kyllingen ikke var den bedste - meget blød og det virkede næsten som om, den var kogt. Derfor skal marinaden have en fair chance en anden gang, så opskriften vil jeg da lige dele med jer.

marinade til kylling a la Maria
(til 500-600 g kylling)

4-5 dadler
5 cherrytomater
½ rød chili
5 cm frisk ingefær eller tilsvarende tørret
1-2 fed hvidløg
1-2 spsk tamari
saft af ½ lime

fremgangsmåde:
1) Alle ingredienser blendes til en ensartet masse.
2) Kyllingen marineres i marinaden minimum en time på køl eller gerne natten over.
3) Steg kyllingen ved 225 grader øverst i ovnen og evt. på grill de sidste 5-10 min.

Vi spise kyllingen i selskab med resterne af den crunchy spidskålssalat med peanuts og en gang broccolisalat.


Velbekomme!

5 kommentarer:

  1. Ej hvor godt du fik dem lavet - du må bestemt prøve dem igen hvor du bruger en god kylling, marinaden er bare så god - mmm jeg får helt lyst til den selv, og jeg har faktisk alle ingredienserne så mon ikke jeg skulle lave sådan en omgang.

    Jeg har faktisk også en blog, med masser af mad, jeg mener du har kigget forbi mig før :-)
    http://vanloseblues.blogspot.dk/

    god fredag

    kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,
      Tak for opskrift, så fik jeg ogsp lige linket til dig. Jeg havde bare skrevet Maria på min lille seddel med opskriften og kunne ikke lige finde kilden.
      God fredag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Man kan jo heller ikke gå og huske på det hele ;-)
      Og tak for linket ;-)

      Slet
  2. orv forresten - et lille tip til næste gan du laver den.
    Marinaden skal ikke være for våd, prøv at til sætte tomaterne en ad gangen og hold igen når du har en semi tyk masse.
    Sæt evt. fadet med kyllingen højt i ovnen og giv den 225 grader og grill de sidste 5-10 min, så skulle du gerne få en sprød og lidt karameliseret overflade :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Super Maria, det vil jeg helt sikkert gøre. Den blev nu ikke så våd, men nok lidt, så de nærmest kogte deri. Det er så læring ti næste gang, for marinaden havde en god smag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet