Jeg havde en gang en kollega, der påstod, at hun aldrig følte sult (og heller aldrig havde haft hovedpine). Begge dele noget, jeg har meget svært ved at forholde mig til. Begge er efter min mening ret naturlige symptomer på kroppens behov.
sult
Sult har for mig mange 'ansigter'. Jeg kender til alt fra det store hul i maven og tordenvejret til det lave blodsukker, som vel også er en slags sult.
Generelt set frygter jeg ikke sult. Jeg har tidligere været på diverse 'lav-kalorie-kure' og dertil hører både lavt blodsukker og rumlende mave. Derved er sultfornemmelsen også blevet et slags kontrol parameter for mig. Når maven rumler, så har jeg i hvert fald ikke spist for meget. Det er virkelig nogle obskure slutninger, som man kan komme frem til.
sult vs mæthed
Sultens modsætning må være mæthed. Mæthed er for mig fraværet af sult, men men hvor god er jeg så til at stoppe med at spise, der hvor sulten er væk? Det er noget jeg fortsat øver mig i, men det sidder meget indgroet i mig, at spise op - både når jeg selv eller andre har fyldt min tallerken. Jeg er dog blevet meget bedre til at levne, når jeg ikke er sulten længere. Den sag er nemmere, når det gælder hovedmåltiderne fulde af proteiner og grønne sager. Det er helt andre mekanismer, der kommer i spil ved mellemmåltiderne af sød karakter. Her ligger der igen gamle mønstre og vaner gemt sammen med min sensitivitet over for det søde og ikke mindst det djævlske hvide sukker (og artsfælder). Det stads er som kokain for de afhængige og kan smadre sultfornemmelse samt diverse andre kropsfunktioner.
'Mindful spisning' må være kodeordet her. Bogen af samme titel har jeg stadig til gode at læse, måske der er et juleønske der.
LCHF
I forbindelse med mit skifte til LCHF-kost er mit fokus rykket langt mere over på blodsukkeret og stabilisering af dette. Med mere stabilt blodsukker tolerer jeg langt nemmere en rumlende mave eller ligefrem hul i maven, som kan følge efter ved længervarende sult.
Jeg har eksperimenteret med at holde mig til tre hovedmåltider, men jeg havde svært ved at holde blodsukkeret og energien stabil. Desuden skal jeg ofte bruge et ekstra skud energi om eftermiddagen, når turen går til fitnesscentret. Der blev 'faste-pausen' mellem min frokost cirka klokken 13 og aftensmad ved 18-tiden simpelthen for stor. Eksperimentet med at fjerne mellemtiderne er egentlig en god øvelse at at mærke, hvornår du er sulten og hvornår du eventuelt har eller ikke har brug for et ekstra måltid.
Ved fem måltider i løbet af dagen spiser jeg cirka hver tredje time. Derved oplever jeg typisk sult i form af en rumlende mave kort før næste måltid. Derved holder jeg mit blodsukker
Hvordan er dit forhold til sult og mæthed? Frygter du sulten eller bemærker du den måske slet ikke?
Jeg vil rigtig gerne høre om hvad du tænker i forhold til sult, mæthed, blodsukker...
Jeg har (havde) det nøjagtig som dig. Til måltiderne spiser jeg, til jeg er mæt, og det gør det meget svært at overspise. Til mellemmåltiderne derimod, var det nemt at spise for meget. Netop derfor synes jeg, det er en befrielse at slippe for dem. Ofte endte jeg med at spise for meget til mellemmåltiderne, så jeg ikke var sulten nok til at spise ordentligt til hovedmåltiderne, og det er jo helt omvendt af, hvordan det burde være.
SvarSletI øjeblikket tumler jeg med et andet måltidsmønster, som heller ikke er helt optimalt. Jeg spiser morgenmad ca. 6.30 og bliver først sulten til frokost ved 13.30 tiden. Aftensmaden står jo på bordet allerede kl. 17.30 her i børnefamilien, men der er jeg ikke blevet sulten nok, fordi jeg spiste så sen frokost. Så det skal jeg lige have reguleret til at passe lidt bedre.
Jeg har to bøger om Mindful Spisning og jeg har ikke læst nogen af dem til ende. Jeg kan ikke rigtig med dem. Du må gerne låne dem, hvis du vil ;-)
PS: Jeg drømte om dig i nat. Noget med Tivoli og Instagram. Er det ikke hyggeligt? Og har du egentlig fået din iPhone?
Hej Jane,
SletDet er da dejligt, det gør det nemmere for dig at tilpasse sulten, når du springer mellemmåltiderne over.
Jeg spiser for det meste mellemmåltider, men de skal helst være ret afmålte, så jeg bare lige får et skud energi - særligt til min træning om eftermiddagen og stadig er godt sulten til aftensmad - det er nu sjældent et problem. Aktivitet giver appetit ;-)
Okay, jeg har lånt Per Brændgaard & Uffe Damborgs på biblioteket - hvilke titler har du?
KH
- frk. sveske
P.S. Håber, det er positivt, at jeg hjemsøger dig i dine drømme. Lyder dog hyggeligt :-D Nej, min nye iPhone er desværre endnu ikke landet, men så snart det sker skal jeg nok have lidt hjælp til instagram, gode app's etc.
Jeg har den der Spis med Mindfullness af Lise Baltzer, tror jeg, hun hedder. Uden at have læst nogle af dem til ende, er det min opfattelse, at idéerne bag er de samme.
SletOkay, måske jeg skal kigge på den, når (læs: hvis) jeg får tykket mig gennem den anden...
SletKH
- frk. sveske
Jeg kan virkelig godt genkende alt hvad du skriver - og dog, for jeg spiser faktisk nærmest ikke mellemmåltider mere - med mindre det er for hyggens skyld(Dumme lækre kokosmuffins!).
SvarSletMen jeg går faktisk rigtigt meget og tumler det med sulten for tiden - for jeg ER bange for at blive sulten - men jeg er blevet bedre til at sige til mig selv "Hvad kan der ske ved at være sulten?" Og svaret er jo simpelt; Man spiser :-) Det er jo slet ikke spor farligt. Men jeg bare jeg er så vant til sultekurene, at jeg forbinder det med noget belastende og ubehageligt, når jeg føler rigtig sult. Øv!
I dag f.eks. har jeg fri, og skal en tur ind i byen til læge, og så senere ses med en veninde. Der er et mellemrum på måske 1½ time i mellem de to aftaler, og det er min frokost tid. Jeg ved jeg bliver sulten der. Og hvad gør jeg så? Ja, jeg må jo tage en madpakke med, som er let at spise mens man går rundt i byen. Men så er det panikken kommer - for hvad nu, hvis én sandwich ikke er nok? Hvad nu hvis jeg stadig er sulten bagefter? Og skal jeg så tage to med? Kan jeg styre det, og stoppe med at spise når jeg er mæt? Eller skal den så smides ud? EJ, men jeg kunne blive ved. Det blev en lang kommentar, men det er også et spændende emne :-)
Hilsen Vikki (som nøjes med at tage en sandwich med, da hun jo skal mæske sig i lækker kaffe efterfølgende, lavet på sødmælk, som også giver mæthed)
Hej Vikki,
SletDejligt, du efterhånden finder din rytme.
Jeg frygter ikke sult, men det er stadig lidt kontrolbetonet (er jeg sulten, har jeg ikke overspist = dygtig)- dog bevæger det sig klart mod mere afslappet, hvor jeg spiser, når jeg er sulten og stopper, når jeg er mæt (og ikke overmæt).
Jeg kan godt kende lidt til det med panikken over mad ude. Der er jeg stadig ikke helt så afslappet og kan tage det hen ad vejen. Jeg skal helst vide, at der er en sund mulighed for mad eller have madpakke med, så jeg ikke byder min krop noget 'crab', fordi jeg er blevet for sulten (eller for lavt blodsukker). Men det hænger jo igen sammen med måltiderne resten af dagen, da det kan holde blodsukkeret i skak og jeg kan gå længe uden mad.
KH
- frk. sveske
Jeg oplever ikke ret tit sult :/
SvarSlet- jo når jeg går fra en weekend i syndens hule og tilbage til mere skrap LCHF så kan den første dag godt være problematisk.
Jeg øver øver mig i at lytte til kroppen.
Men ind i mellem spiser jeg faktisk selvom jeg ikke er sulten- enten af pligt (på besøg) eller af kedsomhed,,,, mest i form af extra caffelatte og chokolade... ikke særlig optimalt ..
Jeg har oplevet den der angst for mangel på mad som Vikki skriver om
- men heldigvis er den stort set brudt NU
jeg kan godt gå i byen uden madpakke- gå i seng uden extra mad mv... men nøj hvor tog det lang tid at nå derhen..
Jeg er pt ikke så god til at få spist nok til morgen eller frokost
- jeg synes ellers at min kost var meget mere optimal da jeg holdt op med at snacke...
Jeg kunne godt lide det med at satse på et stort måltid til morgen-middag -aften- men af en eller anden grund er jeg ikke så god til det praktisk- nok fordi jeg synes det er mega mørkt og koldt kl. 6...
Min gode og ret så kloge ven har holdt fordrag for mig om hvordan man ødelægger sin fedtforbrænding ved at spise hele tiden eller ikke sove nok.
Han siger at fedtforbrændingen er mest optimal 2-4 timer efter et måltid og om natten. Så hvis man spiser alt for hyppigt smadrer man det.
Lige pt spiser jeg morgenmad kl. 6
drikker for meget kaffe ved 9-10 tiden
Frokost ved 13 tiden
en kop te - somregel uden noget ved 16tiden
og aftensmad kl 19.
måske en kop urtete ved 21 tiden...
Hej Henriette,
SletHvor er det spændende at læse om jeres tanker om sult etc. Det med at gå fra weekend til hverdag, kan jeg også godt genkende lidt af, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan weekendens kost har været ;-)
Jeg kan også sagtens spise, selv om jeg ikke er sulten, men så er det mest psykisk sult - ligger i gamle vaner med trøstespisning/ overspisning. Disse går det heldigvis meget nemmere med med LCHF.
Den forklaring vedrørende faste mellem måltiderne må du gerne skrive mere om ved lejlighed, hvis du lyster. Jeg har nemlig hørt både for og imod. Da jeg sidst forsøgte mig uden snacks mellem hovedmåltiderne var det ikke en succes, både fysisk (energiniveau og sult) og psykisk (øget lyst til mad og dermed tendens til overspisning ved hovedmåltiderne med desserter etc.). Min vejleder synes ikke, det var en god idé at droppe mellemmåltiderne, så de kom derfor hurtigt ind igen...
KH
- frk. sveske
Sveske, det med fedtforbrænding og faste er jo en del af konceptet i bl.a. periodisk faste, hvor man giver kroppen en pause fra mad. Især de amerikanske paleotilhængere bruger hyppigt den model til at smelte fedt so to speak.
SletLigesom du er inde på, tror jeg heller ikke, det er den rette model, hvis idéen om ikke at spise i en periode skaber øget trang til netop mad.
Og jeg kan i øvrigt også sagtens spise uden at være sulten. No problem! Men det er så mest chokolade, godter eller nødder og den slags. Det er fælt at skulle spise et rigtigt måltid, hvis man sætter sit mæt til bordet.
Hej Jane,
SletDen pointe med fedt forbrændingen har jeg også godt hørt, men... Tænker at det kommer an på, hvad snacken består af. Kroppen vil vel tage kulhydraterne som energi, hvis dissse præger mellemmåltidet. For mit blodsukker forsøger jeg at holde mig protein/ fedt, som Henriette også skriver om nedenfor.
Ekstra mad til måltidet og trang til mad var i hvert fald en bivirkning hos mig tidligere...
KH
- frk. sveske
Sådan en meget meget forsimplet tolkning af det er
SvarSletKroppen foretrækker fedt så den starter med at bruge det fedt du spiser som brændstof - interessant nok er den gladest for mættet fedt. Derefter går den mod kulhydraterne både dem du spiser og dem du har i dine lagrer...Det varierer jo hvor store ens lagre er ( hos LCHFér vil de vel være ret små ;) ) først derefter går den i gang med fedtet på kroppen. Så hvis man er en af de stakler som først går igang med at forbrænde fedt efter 3-5 timer så er det jo et problem hvis man fylder energi på for hurtigt...
Nu tror jeg der er store individuelle forskelle på folk og det kommer vel også an på HVAD man spiser som snack.
En anden side er at hver gang du spiser så stiger blodsukkeret og din insulin produktion og falder igen = sult. så jo flere gangede spiser dagligt - vil du opleve sult..
Jeg tænker lige højt hvis din snacks er primært fedt (proteinholdig; nødder, kaffe med fløde, ostebidder, æg etc så vil man næppe ha så store problemer med snacks... men de fleste snacks folk spiser er jo netop kulhydratbaseret ( frugt, juice, smothie, brød, småkager sukker mv)
Gnolls... som jeg linkede til i det første indlæg om snacks ( april) peger på at man SKAL spise fedt til sine kulhydrater ellers så er påvirkningen af blodsukkeret helt vild-så det er måske værd at tænke over i forhold til snacks..
Jeg har lige genlæst mine 2 indlæg om snacks da jeg jo selv er kommet på vildspor.... :(
jeg tænker at man ikke kun kæmper fysiologisk men også socialt og psykisk... så derfor er jeg enig med Jane i problemstillingen med perodisk faste...
Men jeg har personligt tænk mig igen at skrue op for mængden af mad til hovedmåltider og sørge for at min snack om formiddagen er mere fedt(protein baseret netop for at undgå de der svingninger- så må vi se om jeg på sigt kan slippe trangen til snack på de psykiske og især sociale niv.
kh
Hej Henriette,
SletMange tak for din forsimplede forklaring.
Netop af hensyn til mit blodsukker forsøger jeg at holde min snacks fedt/ protein- baseret. Formiddagssnacken er fx næsten altid nødder eller mandler.
Pointen med blodsukkerstigningen og dermed insulinproduktion og SULT er dog langt mindre udpræget med LCHF :-) Den pointe kan dog give mig lyst til at eksperimentere lidt med både indholdet af mellemmåltidet og udelukkelse, da netop min insulinproduktion er øget efter mange år med kulhydratrig kost iflg. min vejleder.
Jeg tror, jeg vil forsøge at øge fedt og protein lidt i mine hovedmåltider, for at se effekten på mit blodsukker og sult.
KH
- frk. sveske
Jeg frygter faktisk sult da jeg meget nemt kan få virkelig ondt i maven hvis jeg bliver for sulten - altså så ondt, at jeg må ligge på sofaen resten af dagen pga kramper. Men min tilgang til sult/mæthed forsøger jeg også at styre via at holde mit blodsukker stabilt, spise ordentlige madvarer (grønt, protein og minimum sukker, stivelse og tilsætningsstoffer). Jeg bliver nemlig også mega grumpy hvis jeg løber tør for energi og bliver sulten. For at undgå det har jeg gerne lidt mandler med mig eller f.eks. en banan. Det tager toppen mellem måltiderne hvis jeg er ved at blive et monster ;)
SvarSletHej Marian,
SletDin taktik lyder meget som min. Jeg forsøger også at holde blodsukkeret i balance med 'real foods' og uden korn, stivelse, sukker. Lavt blodsukker kan også gøre mig til et 'monster' ;-)
Lyder ikke rart med mavekramper, men det er jo godt, du så kan tage dine forholdsregler.
KH
- frk. sveske
Inspirerende indlæg! Fra en som altid har frygtet sulten. Husker gymnasietiden hvor jeg havde en ekstra taske bare til mad. Jeg har altid haft frygtelige blodsukkersvingninger, med hovedpine og kvalme til følge. Nåede jeg derud, var der ikke andet at gøre end aflyse dagens program. Det er stadig min store frygt. Derfor har jeg ALTID mad med, når jeg forlader huset.
SvarSletFor første gang nogensinde på LCHF har jeg prøvet at være mæt, at være ikke-mæt og at være sulten - uden at få andre fysiske symptomer end en rumlende mave og derefter "hul i maven". Jeg døde ikke ;-) Jeg overlevede. Det er en forrygende følelse at kunne spise morgenmad kl. 7, være hjemme igen kl. 14 og først spise frokost der. Til den tid er jeg sulten, men stadig fungerende. Mærkbar kontrast til en tre timers ridetur, som førhen ikke var en mulighed uden at jeg havde mad med. Længe leve mæthed! og ikke-mæthed. Sult frygter jeg stadig, men begynder at lære at leve med den :-)
- Katrine
Hej Katrine,
SletDet glæder mig at høre - tusinde tak for at du deler din oplevelse herinde.
Mæthed er fantastisk!
KH
- frk. sveske