Ved sukkerafvænning løber man typisk ind i en 'lumsk' 3. dag, men den lå jo i min mælkefrie uge, hvor I kiggede med på min kost, så der var det min motivation. Da jeg efterhånden er ret erfaren ud i sukkerafvænning eller kraftig nedskæring på sukkerfronten, synes jeg, at jeg kan se et mønster. Jeg rammer typisk ind i 'problemer', når jeg passerer de 14 dage uden sukker. Lysten til det søde vokser i takt med at motivationen nok falder en smule. Det frustrerer mig meget, at 'nej tak' ikke længere ligger forrest på tungen, men jeg skal finde de stramme tøjler frem.
Det bevirkede også, at jeg mandag eftermiddag måtte ty til en af chokoladepladerne fra Cavalier på lageret, da kæresten havde 'behov for' Rittersport - det er nok en grund til, at vi ikke burde have lager, men på den anden side vil jeg ikke være fanatisk.
I går røg jeg lige direkte i et glas brændte nødder og choko-nøddecremen, da jeg blot var hjemme for at lukke en varmeaflæser ind. Lavt blodsukker? Ja måske, men tænker at det måske ligeså meget er noget psykisk, for jeg sulter ikke.
Ikke desto mindre bagte jeg i går en lækker kage, i håb om at få sukkertrangen slået tilbage. En kage fyldt med gode sager, der mætter må være det helt rigtige, så hermed er tirsdagskage indført - i hvert fald i denne uge ;-) Kagen kommer selvfølgelig snarest her på bloggen.
Det tager 21 dage at ændre en vane (læs: siger de kloge hoveder), så hvorfor skal dag 15-21 være ekstra udfordrende? Er det kun mig, som oplever dette?
'Jeg må spise alt det sukker, jeg vil. Bare ikke i dag' - hjælper meget til at tage én dag ad gangen.
Bumbum... den er svær. Jeg synes ikke rigtig, jeg kan genkende det og så alligevel måske lidt. Jeg har ikke som sådan identificeret det til at mellem 15-21 dage, for jeg tæller sjældent så langt, men jeg kan godt huske at have haft en tendens til at blive "overmodig", hvis jeg ikke har spist sukker længe. Nu går det lige så godt og derfor kan jeg godt spise lidt chokolade og den slags tanker. Og det sker der jo ikke noget ved, og derfor kan jeg gentage succesen den næste dag. Og før jeg ved af det, spiser jeg chokolade hver dag. Så måske kan jeg kende noget med en overmodighed, der ender med at blive en glidebane. Men jeg synes ikke, det lyder som om det helt er det samme i dit tilfælde, eller hvad tænker du?
SvarSletSå nu udfordrer jeg lidt. Måske skal du lade tællingen ligge for en tid. Måske sender hele den tælling et signal om kontrol (=forbud, stress, etc) til din krop, og derfor ender den med at kræve sin ret. Som en elastik, der svirper tilbage før eller siden. Ved at lade tællingen ligge, får du heller ikke følelsen af at blive "sat tilbage", hvis du en dag spiser sukker alligevel.
Jeg ved slet ikke, om det kan hænge sådan sammen, men jeg cirkler jo lidt omkring det der med stress og sukker i øjeblikket, og stress tager jo flere former. ;-)
PS: Det er da vildt, at du har haft de der cavallier chokolader liggende så længe!
Hej Jane,
SletJeg kan måske godt kende det med overmod, at jeg kan jo godt kontrollere de og et stykke sker der ikke noget ved.
Det var egentlig lidt tilfældigt, at jeg kom til at tælle. Ja, det lyder vildt, men det var fordi jeg ramte ind i udfordringerne, at jeg kom til at se tilbage og at det igen var i min 3. uge. Men du har nok ret, det ligger i mig ubevidst - mit behov for at være i kontrol også over min kost. Stress er helt sikkert en faktor, men det er tab af motivation, som tæller mest for mit vedkommende, tror jeg. Jeg er egentlig hold op med at slå mig selv i hovedet, når jeg komme til at spise sukker. Jeg spiser det langt mere bevidst nu end tidligere, så der er håb.
Jeg må glemme det med dagene og ikke tænke på det som et fravalg.
KH
- frk. sveske
Som jeg har sagt mange gange før, så er det tydeligt at du rykker dig rigtig meget, Sveske. Det synes jeg virkelig. Det virker, som om du kommer i bedre og bedre kontakt med dig selv, og det er smukt at være vidne til :-)
SletMotivation forstår jeg mig ikke rigtig på, men jeg kan se, at Frusb nævner det samme. Motivation for hvad? Er det for madlavning, træning og sådan, eller hvad tænker I på, når I siger motivation?
Hej igen Jane,
SletTak, det glæder mig, at det skinner igennem herinde. Jeg synes også, der er sket meget i min personlige udvikling bare gennem det sidste halve år. Som jeg tidligere har nævnt, så har udelukkelses af kornet fået mig ud af 'boblen' og i bedre kontakt med mig selv. BodySDS er fantastisk i den proces også. Det er virkelig en skøn fornemmelse/følelse.
Mht. motivation, så er jeg jeg nødt til at være motiveret for at bryde vanen og her tænker jeg på sukkervanen. Overordnet vil jeg gerne lære min kære hjerne at tænke på 'tilvalg' frem for 'fravalg', der er stadig et stykke vej der. Underordnet skulle følgerne gerne være en lavere andel af fedt på min krop, men også her er der gang i processen. Fedt skal jo fordrives med fedt, så jeg elsker LCHF.
Ha' en dejlig dag!
KH
- frk. sveske
Ja, jeg er ligesom Jane DYBT imponeret over at de chokolader har ligget i dine skabe SÅ længe! Vildt - og mega flot :)
SvarSletDét der med motivationen kender jeg godt! Så tror virkelig det spiller en stor rolle! MEN, det der er altafgørende for mig, er at jeg får nok fedt i løbet af dagen. Og det er virkelig meget fedt der skal til! Nogengange har jeg svært ved at spise så meget, og må så tilføje et par olieshots. Og så giver det jo energi, når kulhydraterne mere eller mindre er luget ud af kosten. Selvom jeg har spist SÅ meget fedt det sidste halve år, så er min fedtprocent faldet med over 3% !! Det synes jeg er tankevækkende :) Og viser ihvertfald mig, at (naturligt) fedt ikke feder. Men kulhydraterne/sukkeret gør! Og dét kan jo være motivation i sig selv :-)
Hej Frusb,
SletFedt må der til. Jeg kunne nok godt skrue lidt op for de sunde olier og indføre olieshottet, når den søde tand skal fyldes ud. Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke feder. Min fedt% falder nemlig også stille og roligt med LCHF-kosten.
Jeg samler lige motivationen op igen og tak for input.
KH
- frk. sveske