På opfordring af Jane hoppede jeg i mandags med på et eksperiment - nemlig at tage et kik på variationen i min kost ved at tælle antallet af forskellige fødevarer, jeg spiser i løbet af én uge.
'Janes regler' for eksperimentet:
1. Alle madvarer tæller kun én gang. Røræg, spejlæg eller kogte æg. Det er bare “æg”.
2. Ingen måle/veje. Blomkål er blomkål, uanset om du har spist en buket eller to hele hoveder.
3. Krydderier tæller også med.
4. Kosttilskud kan ryge på en diverseliste. Jeg kan ikke lige lure, om de skal tælle med.
5. Hvis der findes forskellige madvarer indenfor samme kategori, bruger man sin sunde fornuft, for at finde ud af om det tæller som en ny madvare. Fx hvis man spiser Flødehavarti den ene dag og Riberhus den næste. Så er det nok det samme. Hvorimod at Flødehavarti den ene dag og en god chèvre den næste, kan være to forskellige. Tror jeg. Det er til diskussion.
Neden for får i min liste, som på ingen måde er i nærheden af de 120-150 forskellige grøntsager og urter(!), som Thomas Rode hævder, at stenaldermennesket kom op på i løbet af bare én uge. På min liste er alle fødevarerkategorier talt med... og resultatet blev 67 forskellige.
Dermed er der ganske som forventet på forhånd stor plads til forbedring. Jeg vil dog mene, at variationen bliver større over en måned for min husstand, som det meste af tiden kun tæller én person (læs: mig). Det tager immervæk nogle dage at komme igennem et kålhoved og det er ikke alle fødevarer, der kan holde sig, men i stedet må de 'udryddes' i løbet af en uge = ensformig kost i den uge.
Eksperimentet tæller dog som en reminder til at gribe ud efter nye grøntsager i butikken, når der ikke er mere kål tilbage - og ikke bare fylde op med de kendte grøntsager, som har tendens til at gå igen og igen.
min uge 46:
grønt - 14 forskellige
avocado
blomkål
broccoli
butternut squash
chilipeber (frisk, tørret)
gulerod
hvidkål
hvidløg
ingefær (grøntsag?)
peberfrugt
porrer
rødløg
squash
tomat (cherry, soltørret)
frugt - 6 forskellige
appelsin
banan
daddel, tørret
lime
rosin, tørret
æble
mejeri - 5 forskellige
fløde
græsk yoghurt
ost af fåremælk (manchego)
ost af komælk (flødehavarti, cheddar, mozzarella)
smør
fjerkræ/ kød - 4 forskellige
kylling (bryst, inderfilet)
oksekød (entrecote)
svinekød (chorizo)
æg
nødder/ kerner/ olie - 13 forskellige
cashewnødder
chiafrø
græskarkerner
hørfrø
kokos (mælk/ fløde, olie, fiber, frisk nød)
macadamianødder
mandler/ mandelsmør
olivenolie
peanuts/ peanutbutter (egentlig ikke en nød)
pecannødder
pistacienødder
solsikkekerner
valnødder
krydderier - 10 forskellige
basilikum, frisk
cayennepeber
estragon
kanel
paprika
peber, sort
salt
timian
urtesalt
vanillepulver
diverse - 14 forskellige
agavesirup
bearnaiseessens
Cavalier choko-nøddecreme
chokolade sødet med Stevia, chokolade 75 %, 85 %
HUSK
kakao (raw pulver, nibs)
kokossukker
proteinpulver
sennep (dijon)
Sukrin
tamari
Udo's Choice
urtebouillon, Herbamare
urtethe
æbleeddike
Hvis man gerne vil gå helt i detaljer, kan man vel argumentere for at Herbamare bouillon fx er mere end kun én ingrediens, da det jo indeholder flere ting - og omvendt at æbleeddike "bare" tæller som æble. Eller hvad? Sennep indeholder vel også mere end én ting og mange andre ting under diverse. Ellers tror jeg ikke der er særligt mange, der kan nå superhøjt op, tror du? :)
SvarSletHej Xenia,
SletJeg havde lidt samme tanke, da jeg lavede listen. De der sammensatte produkter... men valgte ikke at gå så meget i detaljen.
KH
- frk. sveske