onsdag den 14. november 2012

drømmekagen uden mel & sukker


Hermed den før omtalte tirsdagskage. Opskriften er 'tyvstjålet' hos Jane, selvfølgelig fristes jeg næsten til at sige. Endnu en skøn kage opskrift, som er LCHF-venlig. Perfekt til denne ugens tirsdagskage-koncept.
Jeg har ikke selv tidligere været fan af den traditionelle drømmekage, som jeg er vokset op med, men tænkte at den ville falde i rigtig smag hos vestjyden, som jeg deler seng med. Ganske rigtig var han vild med den og jeg selv meget mere begejstret end for den den traditionelle. Kanelsmagen i kokos-toppingen er virkelig et pift for mine smagsløg. Jeg er ikke klar over, om det er i den traditionelle udgave, men mener det ikke. Måske der er en fejlkilde i min vurdering i denne omgang, nemlig den omtalt søde tand, som har udfordret mig i denne uge.

Tilbage til kagen...

drømmekagen uden mel & sukker
(lille bradepande)

bund
6 æg
1½ dl fløde 38 %
100 g smeltet smør
3 spsk Sukrin+
1-1½ spsk FiberHusk (den gule)
1½ dl kokosfiber
1½ tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver

topping
150 g smør
150 g kokosmel
1½ dl kokossukker
½ dl kokosmælk eller alm. mælk
1 spsk kanel

fremgangsmåde:
1) Pisk æg og Sukrin+ til de er lysegule og skummende.
2) Tilsæt fløde og smeltet smør.
3) Bland de tørre ingredienser sammen og rør derefter i dejen til den er ensartet.
4) Lad dejen hvile kort, så fibrene suger noget væske.
5) Fordel dejen i en lille bradepande eller springform beklædt med bagepapir.
6) Bag bunden i ca. 20 min. ved 180 grader varmluft.
7) Tilbered imens topping.
8) Smelt smør i en gryde ved lav varme.
9) Tilsæt kokosmel, -sukker, -mælk og kanel og rør til en tyk grød.
10) Fordel toppingen på kagen og lad den bage yderligere 5 min.
11) Afkøl kagen inden servering.


Velbekomme!

3 kommentarer:

  1. Din variant af kagen ser også god ud? Har du ikke kokosmel i din kagebund? Eller er det bare en fejl den er smuttet ud af indgredienslisten?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe,
      Godt, du er vågen, for kokosfiber var lige røget ud - jeg har nu rettet opskriften.
      God dag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Synes jeg falder over en masse mad uden mel her for tiden (først rugbrød og så danne). Lyder som en rigtig gode ide.
    Men hvorfor helt præcist?

    SvarSlet