Jeg øver mig virkelig i, at lave og spise 'rigtige' måltider - så det ikke bliver en masse snack'en. Men retterne må gerne være nemme og kunne laves på max 30 minutter. Det er tilfældet for denne fede ret fra Janes 'LCHF - Spis dig mæt og glad'. Opskriften er desuden nem at tilpasse til det grønne, du har på lager og jeg lavede dermed min carbonara med fintstrimlet/ -snittet spidskål i stedet for squashpastaen. Samtidig er retten ideel til at peppe de lidt halvtriste grøntsager op - bacon, ost og fløde gør det godt i den sags tjeneste.
LCHF carbonara med spidskål
(2 pers.)
75 g bacon
1/2 løg
1½ dl blomkålsris
1 lille øko spidskål
1½ dl fløde
1 æggeblomme
1½ dl revet pecorino romano eller parmesan
salt
friskkværnet peber
fremgangsmåde:
1) Skær baconen i mindre stykker og hak løget fint.
2) Steg baconen sprød på en stor pande.
3) Tilsæt løgene og svits dem klare.
4) Snit spidskålen fint i lange strimler.
5) Kom spidskål og blomkålsris på panden til bacon og løg.
6) Pisk æggeblommen sammen med fløde og ost, inden det kommes på panden.
7) Giv retten et kort opkog og smag til med en smule salt.
8) Server retten med friskkværnet peber, revet pecorino/ parmesan samt frisk basilikum.
Velbekomme!
Uhm - som sædvanlig! Jeg har alle ingredienserne hjemme, måske jeg skulle prøve at overtale kæresten til at prøve den i aften (spiser din kæreste med på low-carbonara).
SvarSletJeg kæmper lige PT med præcis det samme. Jeg tror ikke at jeg bliver ordentligt mæt til mine hovedmåltider - og derfor ender jeg med at snacke (macadamais, kokosflager og mandler). Det holder ikke! Særligt ikke, når jeg faktisk gerne vil ned i mine bukser igen.. Der er røget lidt for mange kilo på sidebenene (læs: lår og bagdel) siden i sommers og jeg tror det hænger sammen med al den snacking. Jeg føler ikke samme mæthed efter de store måltider, som da jeg startede med LCHF.. Så der må være sket en ændring.. måske har jeg spist mindre fedt eller mindre portioner.. Noget må gøres :)
God dag, Sveske!
KH
Anne
Kære Anne,
SletJa, det er jo også ofte anvendte ingredienser i LCHF-køkkenet.
Det gik ellers meget godt med at skrue op for det grønne og hovedmåltiderne efter mit ketoseeksperiment. Kæmper lidt med ketose eller ej-dilemmaet. Fedtfasten fik mig jo fluks tilbage i ketose, men gav også cravings - nok bare efter mad, men jeg kendte dem som efter det 'søde'. Nu forsøger jeg igen med større måltider med mere grønt.
Vi må gøre noget - jeg er i hvert fald med. Målet er nemlig at være hugget i granit til jul... hehe.
KH
- frk. sveske
Yummi! Måske jeg skulle begynde at lave mad fra min egen bog! LOL
SvarSletJeg har faktisk lige et spidskål i køleren, som jeg ikke havde nogle planer med. Det har jeg så nu! :-)
Hej Jane,
SletDet glæder mig at kunne inspirere til at lave dine egne retter :-P Den er i hvert fald godkendt.
KH
- frk. sveske
Lækkert! Og god idé med spidskål i stedet for squash - personligt er jeg nemlig ikke så meget til den varme squash, så det her lyder som et ret værdigt alternativ! :D
SvarSletHej Xenia,
SletJeg foretrækker personligt også min squashpasta rå og synes, at den væsker meget, så det var oplagt, at den triste spidskål røg i retten i stedet. Det kan helt sikkert anbefales.
KH
- frk. sveske
Uhm, jeg fik også spidskålspasta igår - vendt i en rest bagt tomatsalat med feta. tilføjede lidt ekstra fedt i form af flødeost (hvor blev det bare godt!) - og dertil græske bøffer. I like :-)
SvarSletÅrh, Jette - det lyder heller ikke som en dårlig kombination, den tror jeg må afprøves.
SletTak for tippet.
KH
- frk. sveske
Tak for tippet til aftens måltid, det smagte super godt og kan stærkt anbefales :)
SvarSletKærligst
Pernille :)