biosignature #1: carbs & cortisol

I dag kom endelig dagen for min første biosignature* og coaching hos Tatjana. Det er efterhånden en lille måned siden, jeg kontaktede hende i håb om at blive klogere på min krop. 

Det var som om, jeg ikke rigtig kunne finde mit ståsted med kosten efter ketoseeksperimentet. Selv om kiloene ikke raslede af mig i ketosen, så var der alligevel rykket lidt rundt på depoterne. Egentlig var jeg ret godt tilfreds og da kroppen ikke lige (læs: frivilligt i hvert fald) vil af med fedtet, ville jeg i hvert fald gerne bevare den omfordeling og holde min vægt stabil. Der sker dog et eller andet, når jeg forsøger at slappe mere af i forhold til min kost. Snacks og andre nemme tiltag (læs: der ligger et godt stykke fra rigtig mad og rigtige måltider) flytter ind, når jeg ikke er meget bevidst i mine madvalg.

Efter et par timer i skønt og lærerigt selskab hos Tatjana, giver det ret god mening, at min krop måske i virkeligheden prøver at fortælle mig noget - jeg er måske ikke optimalt næret. Jeg ryger måske i ostestænger og peanuts efter træning, fordi mine udtømte glykogendepoter craver hurtige kulhydrater. I hvert fald så er min underhudsfedt på ryggen/ ved skulderbladet, at min krop skulle kunne tolere et højere niveau af kulhydrater i min kost.

Desuden afslører målingen ved hoften, som hænger sammen med insulinhormonet, at der stadig kan sættes ind her og det målepunkt hænger også sammen med overspisning. Netop overspisning kan jeg ikke sige mig helt fri for, så kroppen afslører mig igen. Med hensyn til min LCHF-kost, så er det nemt at få for mange kalorier indenbords på fedtkontoen. Jo jo, men fedt mætter, tænker du måske. Men hvad så, hvis overspisningen ligger før den mærkbare mæthed eller mæthedssignalerne er svage/ overhøres eller lignende. Her skulle gentesten gerne gøre mig endnu klogere. 

De to faktorer sat sammen tyder på, at kroppen kunne have gavn af en kost med lidt mindre fedt og flere kulhydrater - flere grøntsager og nogle af de lidt hurtigere kulhydrater (fx bær, gulerødder) lige efter min træning. Med frugt, tørrede abrikoser og sågar riskiks på banen, vil jeg i første omgang invitere de rå gulerødder og lidt bær ind igen.

I forbindelse med min kostsammensætning var vi også kort omkring eventuelle intolerancer. Det eneste jeg måske har mistanke til er mælkeprodukterne, så det ville være oplagt med en måned uden disse og så tage en måling igen. Biosignaturen er nemlig perfekt til at måle ændringer helt præcist. Jeg ville gerne sige, jeg starter nu, men små skridt er vejen og en lidt anden fordeling af makronutrienterne har jeg nemmere ved at implementere her og nu. Udelukkelse af fødevarer som test for intolerancer må komme efterfølgende.

Tredje afslørende måling er mit fedtdepot i maveregionen, som hænger sammen med cortisolniveauet. Det havde jeg gættet på, lå i top tre. Dog blev det med en andenplads efter insulinet. Der ligger mange ting bag og i min stress og flere er ret personlige. Flere faktorer har jeg arbejdet med gennem længere tid - jeg skal helt klart blive bedre til at drage omsorg for mig selv, vise mig selv kærlighed og tryghed (læs: noget jeg har tendens til at søge hos/ i andre). Desuden skal perfektionisten endnu mere på hylden og frem med sjuske-sveske. Perfektionisten stræber hele tiden efter mere, bedre, noget andet end det jeg er i i lige her og nu - og det stresser mig. 

Der skal afstemmes forventninger med omverdenen og laves plads til at dovne den (læs: det er i den grad noget, jeg er dårlig til). Den dovne og uperfekte Anne Mette er jo også mig og den skal der også være plads til. Hertil ligger også oprydning i gammel bagage (læs: av av, den var værre), som hæmmer og stresser mig. Visualisering, yoga, læsning, stearinlys og tæpper - afslapning og mit 'rum' skal ind igen.

Tredjepladsen i min top tre over steder at sætte ind er væksthormonerne (læs: som måles ved fedtdepot på læggen) som typisk hænger sammen med søvnunderskud. Min søvn er dog stabil, regelmæssig og tung, så at det hormon kommer på tredjepladsen kan hænge sammen med, at kroppen ikke får optimal eller for meget næring (læs: overspisning).

Afsluttende, så giver de tolv målinger også en samlet fedtprocent. Metodens ideal ligger dog noget lavere end for andre målinger. Det vil sige mellem ni og 16 procent for kvinder. Her landede min på 17,4 procent og jeg er glædeligt overrasket. Inderst inde ved jeg også godt med mig selv, at det er de sidste perfektionist kilo, der sidder fast. Egentlig vil jeg overordnet gerne finde ro med kost og vægt, så sidstnævnte ikke bare stiger til skyerne, når jeg forsøger at slappe af på kostsiden. Det er altså en smule anstrengende at være 'på vagt' hele tiden.

 

*Ved biosignaturen måles underhedsfedtet tolv forskellige steder på kroppen, som kam fortælle noget om ubalancer i hormonerne. Det er nemlig kroppens hormoner, som 'bestemmer' hvor vores fedt lagres. Læs mere om biosignature på Tatjanas hjemmeside lowcarb.dk