Inspireret af Janes indlæg 'Om at spise slik - eller lade være' i sidste uge og Vikkis modige indlæg i weekenden, vil jeg gerne dele lidt tanker her, om at være sukkerjunkie på afvænning.
Efter halvanden måned uden sukker skrev jeg dette indlæg og nu tør jeg godt trodse hovmodet og skrive endnu et indlæg om emnet. For en sukkerjunkie vil sukker nemlig altid fylde meget og være en spiller på banen, som ikke skal have bolden. Jeg har nu været sukkerfri i fire måneder - days since-app'en skriver i dag 123 dage - OG jeg er stolt, samt lidt overrasket. Det er blevet en vane at gå uden om sukkeret og den vil jeg gerne holde ved, men...
I mit seneste indlæg i sommer kom jeg med mine bud på en vellykket afvænning og dem har jeg stort set holdt ved. Ketoseksperimentet, med den ekstra strikse LCHF, var klart min vej til en vellykket kold tyrker fra det hvide stads. Jeg jagter ikke længere ketosen og er mere liberal i min LCHF-kost. Sammen med lidt dalende motivation (læs: grundet andre spillere på min banehalvdel) er det ret sikkert årsagen til, at jeg som den meget sukkersensitive er røget i bowlen med 'søde sager' uden sukker, dog (læs: summen af laster er konstant, citat kollega). Især den seneste uge, har jeg fået øjene op for, at 'rigtig mad/ måltider' (læs: som også ses i de manglende her på bloggen) er røget i baggrunden til fordel for flæskesvær, sukkerfri/ mørk chokolade, proteinbarer, græsk yoghurt (og andre mælkeprodukter), brøderstatninger etc. og det er altså den forkerte udvikling. Heldigvis lærer man noget nyt hver gang at kostvalgene kommer lidt ud af kurs.
Manglen på rigtige og fede måltider samt 'udfordringer' i hverdagen prikker helt sikkert til gamle uheldige mønstre/ vaner. Egentlig er det blot med til at bekræfte mig i, at som sukkerjunkie skal der tages forholdsregler hele livet (læs: og arbejdes med de faktorer, som kan tricke evt. cravings). Jeg vil altid være en sucker for farvestrålende bland-selv-slik fuld af E-numre, hvor bare duften får mundvandet til at løbe, trods den hvinende fornemmelse i tænderne, som mundvandet følges med.
Inderst inde ville jeg gerne være modig og tillade mig selv sukker, da jeg ikke er tilhænger af forbud. Jeg er dog en pivskid, da jeg for nuværende er ret sikker på, at jeg ville miste kontrollen og tømme posen med bland-selv-slik på vej hjem fra slikbutikken og dermed slet ikke ville nyde det. Der er simplethen ikke balance nok hos mig til ikke at se det som et af de gamle sukkerfix. Desuden ville det nok kræve yderligere ofre (læs: øget indtag) og store sukker-tømmermænd til følge. Så er det altså bare nemmere at sige 'nej tak' og slippe for alle følgerne samt den lange kamp tilbage.
Jeg har jo netop valgt sukkeret fra, fordi det gør en verden til forskel for mit velvære.
Mit mantra er: 'Jeg må spise alt det sukker. Jeg vil. Bare ikke i dag.'
tanker fra en sukkerjunkie på afvænning....
Hej du. Lidt tanker fra en lidelsesfælles ( læs sukkerjunkie - slikoman plejer jeg at kalde mig selv. ) Jeg har netop holdt 19 mdr.'s pause fra slik, chokolade, chips, peanuts mv. - jeg startede på at lægge min kost om i februar mdr. 2012 - og for mig var et forbud nemmest. Jeg turde ikke tillade mig noget fordi jeg vidste at jeg ikke ville kunne stoppe igen. Det var først efter 15 mdr. ca at jeg ikke længere tænkte på det - altså slik mv.
SvarSletI i slutningen af september gennemførte jeg mit 1. marathon - Berlin marathon, og jeg gav mig selv belønningen som var 14 dage hvor jeg måtte spise hvad jeg lystede. Jeg havde egentlig ikke lyst - men jeg ville. SÅ jeg spiste slik, chips i store mængder - og jeg lærte så uendelig meget af det - min krop og hjerne har ikke behov for det, og jeg havde næsten konstant kvalme de 14 dage. Jeg vil sige at slik var den værste synder.
Nu sidder jeg her med "abstinenser" og prøver at lade være. Min hjerne kan sagtens, men min krop skriger på slik og chips.
Jeg tror egentlig ikke at det skal være et forbud igen - jeg vil gerne have lyst til popcorn når jeg går i biffen eller chips når jeg er til fest. Men det vigtigste er, at jeg har lært SÅ meget af at spise det igen.
Og så lige til sidst
Keep up the good work - og fed blog
KH Christina aka løbeMOR.blogspot.dk
Hej Christina,
SletSikke en dejlig kommentar fra en lidelsesfælle. 'Slikoman' er også et godt ord, mit sukkermisbrug foregik/-går dog i meget andet end slik, men alt det som bliver til sukker i blodet... puha...
19 måneders pause er imponerende og superflot, du også er gået uden om peanuts (de er lidt min hurdle, når det kommer til at undgå stivelse i bælgplanterne). Jeg tillader også mig selv den mørke chokolade og det mhy sukker, der er i min elskede mayonnaise, men det det kompromis, der gør, at jeg kan holde det.
Tankerne om det søde, slikket, kagerne forventer jeg ikke, nogensinde slipper mig. Heller ikke, hvis jeg en dag skulle runde imponerende 15 måneder, som dig.
Kæmpe skulderklap for din marathondebut. Jeg kan sagtens følge dig i, at du har lært meget ved at tillade dig selv frit slav i et par uger. Jeg har haft mange tilbagefald, siden mit skifte til LCHF, så jeg ved, at sukkerdjævlen er en kamp at komme af med igen, hvis den først får fat. Jeg har taget mange kolde tyrkere og tænkt efter 3-4 uger, at jeg kan styre det og så rækker jeg djævlen en lillefinger og den tager langt mere end hele hånden og jeg skal kæmpe med abstinenser og negative konsekvenser af indtaget, så er det altså bare nemmere at sige 'nej tak'. Til tider må jeg så leve med følelsen af at blive snydt - men for hvad?
Forbud kommer der ikke noget godt ud af, men jeg mit mantra hjælper mig på vej uden om sukkerskålen.
Tak for roserne og dejligt, du læser med herinde.
KH
- frk. sveske
Det er bare så godt gået, Sveske! Og der er jo altså vitterligt ingen grund til at kaste det over bords. Selvom mad/sukker jo også nogle gange stiller følelsesmæssige behov, så kan det behov jo godt dækkes med sundere lækkerier. Og selvom det måske heller ikke er helt optimalt, er det da i hvert fald bedre end alle e-numrene.
SvarSletDet er nemt at glemme grøntsagerne i jagten på ketosen og pludselig får al fedt og protein selskab af to salatblade og et par skiver agurk. Men det er jo ikke næringsrig mad, og på et tidspunkt vil kroppen bede om mere næring (eller det gør min i hvert fald). Og det behov kan nemt forveksles med trang til søde sager.
Well, det er i hvert fald min erfaring. Blodsukkeret skal stabiliseres ved hjælp af fedt og protein men kroppen skal næres ved hjælp af gode mængder grøntsager.
Kære Jane,
SletDet er lige præcis det, jeg minder mig selv om: 'hvorfor smide det hele væk?!' Det er bare ikke det værd og det er typisk følelserne, som craver det søde og ikke kroppen. Du har ret, jeg har også trøstet mig selv med, at det er blevet ved alternativerne uden sukker, når behovet har været der.
Det er nemlig nemt at glemme det grønne i jagten på ketose - og jeg har været i et dilemma omkring ketose eller ej, men tror kroppen bare skal have nærigsrigt grønt og jeg bør glemme den ketose-jagt, så der kan komme ro på.
Tak for tippet!
KH
- frk. sveske
Men selv striks LCHF kan jo sagtens indeholde masser af grøntsager, især når du i forvejen ikke spiser så mange af de laktoseholdige mejeriprodukter og kun bruger nødder på salater og ikke som snack alene. Så kommer du jo temmelig langt ned i kulhydrater stadigvæk :)
SletLige præcis!
SletMere rigtig mad og grønt, så snack'en ryger ud igen...
KH
- frk. sveske