Det er meget længe siden, jeg har bagt oopsies. Det skyldes min pause fra komælken, men da Louise tippede om lækker friskost af gedemælk i LIDL, som fint kunne bruges til formålet, kom en sådan bøtte på lager i køleskabet. Det var dog først i weekenden, da lysten til toast meldte sig, at jeg fik afprøvet oopsies uden komælk. Total win win med yndlings-LCHF-brøderstatningen og ekstra MCT* (læs: medium chain fatty acids) uden smag af ged. Eneste minus var, at mine hang lidt mere i bagepapiret end den traditonelle oopsie med flødeost. Jeg tænker, at det skyldes det lidt lavere fedtindhold i gedefriskosten sammenlignet med fuldfed flødeost. Næste gang tror jeg lige, jeg gnider bagepapiret med lidt kokosolie - måske det kan afhjælpe problemet. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg bager den (ko-)mælkefrie version af de lækre svampede oopsies, så her får du også opskriften.
*MCT-fedtsyrer omdannes lettere til brændstof i leveren hos os mennesker end fedtet i komælk.
oopsies uden komælk
(10 stk.)
3 æg
100 g gedefriskost - købes i LIDL
3 måleskeer loppefrøskaller/ HUSK
½ tsk bagepulver
et drys salt
fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 150 grader.
2) Del æggene i blommer og hvider i hver sin skål.
3) Pisk hviderne stive med salt og bagepulver.
4) Pisk blommerne sammen med friskosten.
5) Tilsæt loppefrøskallerne til æggeblommerne og pisk kort.
6) Vend/ rør forsigtigt de stive hvider i æggeblommerne til en ensartet luftig masse.
7) Sæt klatter på bageplade beklædt med papir.
8) Bag oopsiesene ved 150 grader i ca. 20 min.
Velbekomme!
Smager den af ged ?
SvarSletJeg har bagt nogle lækre oopsies hvor jeg smed en smule kokosfibre i frem for loppefrøene -jeg synes faktisk de smager lidt bedre.
kh
Hej Henriette,
SletIkke i oopsies'ene.
Jeg har dog ikke smagt på den rent - nøjedes med at lugte til den - var bange for at skulle kassere den, inden den fik en chance i opskriften ... :-P
Den med kokosfibrene må jeg afprøve - har kun lavet det nummer med sesammelet fra Funktionel Mad og de blive også virkelig lækre.
KH
- frk. sveske
Kirk laver også en lækker øko gedefriskost - den kan jeg varmt anbefale (-;
SvarSletHej Maria,
SletDen er jeg endnu ikke stødt på - synes generelt det er svært at opstøve andet anden ko-oste her i provinsen (læs: jeg vil også have Irma). Ej, men det er mest blevet til Manchego og den ægte feta til mit behov. Næste step må blive at efterspørge det hos ostehandleren (bare peberet, når jeg gerne vil leve lidt på budget med min LCHF-kost).
KH
- frk. sveske