forandringer i hverdagen | når en tryghedsnarkoman udfordres

Hej,
 Jeg hedder Anne Mette 
...og jeg er tryghedsnarkoman.

Det er nok ikke nødvendigt at afsløre, at dette ikke bliver et  madindlæg, men derimod af den mere personlige karakter. Årsagen er, at der sker ting og sager på min banehalvdel, som udfordrer min person. Jeg er som sagt tryghedsnarkoman, så større eller mindre ændringer i mit liv, min hverdag påvirker mig. Behøver vist ikke nævne, at jeg er sensitiv - også når det kommer til forandringer.

Der er faktisk indtruffet flere forandringer i min hverdag siden sommeren. Heldigvis er den største af dem alle meget glædelig, at jeg har fået kæresten hjem. Han var heldig at få nye udfordringer i samme firma, men i ny stilling med et minimum af rejseaktivitet. Det er alt for skønt at have en hverdag sammen - selv om man ser forbavsende lidt til hinanden med forskudte arbejdstider og derefter træning hver for sig, men det er fantastisk at kunne gå i seng og vågne op ved hans side.

At vi nu er to i den meget lille lejlighed har bevirket at lysten/ behovet for mere plads presser på. Vi vil gerne investere i mursten, men er ikke stødt ind i det rigtige endnu. Derfor blev jagten på en anden lejlighed også sat ind - men damn! plads koster penge. Desuden hænger gode lejemål heller ikke på træerne, men nu har vi været heldige, at ham den lækre var hurtig efter at have set opslag i lokalavisen. Det betyder, at vi i dag har sagt 'ja tak' til en stor og dyr lejlighed for den kommende tid, hvor boligjagten så sideløbende for alvor skal sættes ind.

men..

I ugens proces og overvejelser for og imod denne flytning/ ny lejlighed, har min tryghedsnarkoman for alvor vist sit ansigt. Det skal her lige nævnes, at vi pt. bor i min fødeby (læs: som jeg kender, som min egen bukselomme). Det er dog ikke fordi, jeg har boet her altid. Har også haft et tre-årigt eventyr i storbyen.
Vi vil gerne rykke til større by og tættere på kærestens forældre også - mine bor stadig her i min fødeby. Derfor betyder det en flytning over på den anden side af bæltet til byen, hvor kæresten arbejder. Dermed er det mig, som nu får transporttid ind i billedet sammen med behovet for endnu en investering - en bil - som gør lidt ondt på mit meget økonomiske 'jeg'. Tryghedsnarkomanen bliver straks pessimistisk og finder argumenter imod forandringen for at kunne blive i det trygge. Den økonomiske faktor er oplagt. Desuden er transporttid spildtid. To biler og dyr husleje er penge man ikke får noget for etc.

Det er så lige her, at jeg skal minde mig selv om, hvorfor vi gerne vil flytte. Den nye overbo larmer. Lejligheden er fugtpræget og alt for lille til to mennesker. Det er ikke et glædeligt gensyn, men et gensyn fuld af irritationsmomenter. Desuden bliver det guld værd med egen vaskemaskine - det er virkelig savnet efter tre år, hvor vi har lånt min mors maskine i den anden ende af byen = der er meget kørt med meget tøj på de tre år.
Vi vil dog også gerne finde hus i den by/ det område, så derfor er det den perfekte mulighed for at prøve det af, inden den helt store investering.
På tre dage er beslutningen taget - det skyldes mere min impulsive kæreste end jeg, indrømmer jeg gerne. Jeg er helt bestemt en del af beslutningen, men det tager bare længere tid for mig at se alle lyspunkterne, da tryghedsnarkomanen lige nu gerne vil blive, hvor den er. Inderst inde glæder jeg mig til nye rammer og mere luft - og ikke mindst et større køkken til mine madbloggerier.

God lørdag aften derude!