lørdag den 26. oktober 2013

forandringer i hverdagen | når en tryghedsnarkoman udfordres

Hej,
 Jeg hedder Anne Mette 
...og jeg er tryghedsnarkoman.

Det er nok ikke nødvendigt at afsløre, at dette ikke bliver et  madindlæg, men derimod af den mere personlige karakter. Årsagen er, at der sker ting og sager på min banehalvdel, som udfordrer min person. Jeg er som sagt tryghedsnarkoman, så større eller mindre ændringer i mit liv, min hverdag påvirker mig. Behøver vist ikke nævne, at jeg er sensitiv - også når det kommer til forandringer.

Der er faktisk indtruffet flere forandringer i min hverdag siden sommeren. Heldigvis er den største af dem alle meget glædelig, at jeg har fået kæresten hjem. Han var heldig at få nye udfordringer i samme firma, men i ny stilling med et minimum af rejseaktivitet. Det er alt for skønt at have en hverdag sammen - selv om man ser forbavsende lidt til hinanden med forskudte arbejdstider og derefter træning hver for sig, men det er fantastisk at kunne gå i seng og vågne op ved hans side.

At vi nu er to i den meget lille lejlighed har bevirket at lysten/ behovet for mere plads presser på. Vi vil gerne investere i mursten, men er ikke stødt ind i det rigtige endnu. Derfor blev jagten på en anden lejlighed også sat ind - men damn! plads koster penge. Desuden hænger gode lejemål heller ikke på træerne, men nu har vi været heldige, at ham den lækre var hurtig efter at have set opslag i lokalavisen. Det betyder, at vi i dag har sagt 'ja tak' til en stor og dyr lejlighed for den kommende tid, hvor boligjagten så sideløbende for alvor skal sættes ind.

men..

I ugens proces og overvejelser for og imod denne flytning/ ny lejlighed, har min tryghedsnarkoman for alvor vist sit ansigt. Det skal her lige nævnes, at vi pt. bor i min fødeby (læs: som jeg kender, som min egen bukselomme). Det er dog ikke fordi, jeg har boet her altid. Har også haft et tre-årigt eventyr i storbyen.
Vi vil gerne rykke til større by og tættere på kærestens forældre også - mine bor stadig her i min fødeby. Derfor betyder det en flytning over på den anden side af bæltet til byen, hvor kæresten arbejder. Dermed er det mig, som nu får transporttid ind i billedet sammen med behovet for endnu en investering - en bil - som gør lidt ondt på mit meget økonomiske 'jeg'. Tryghedsnarkomanen bliver straks pessimistisk og finder argumenter imod forandringen for at kunne blive i det trygge. Den økonomiske faktor er oplagt. Desuden er transporttid spildtid. To biler og dyr husleje er penge man ikke får noget for etc.

Det er så lige her, at jeg skal minde mig selv om, hvorfor vi gerne vil flytte. Den nye overbo larmer. Lejligheden er fugtpræget og alt for lille til to mennesker. Det er ikke et glædeligt gensyn, men et gensyn fuld af irritationsmomenter. Desuden bliver det guld værd med egen vaskemaskine - det er virkelig savnet efter tre år, hvor vi har lånt min mors maskine i den anden ende af byen = der er meget kørt med meget tøj på de tre år.
Vi vil dog også gerne finde hus i den by/ det område, så derfor er det den perfekte mulighed for at prøve det af, inden den helt store investering.
På tre dage er beslutningen taget - det skyldes mere min impulsive kæreste end jeg, indrømmer jeg gerne. Jeg er helt bestemt en del af beslutningen, men det tager bare længere tid for mig at se alle lyspunkterne, da tryghedsnarkomanen lige nu gerne vil blive, hvor den er. Inderst inde glæder jeg mig til nye rammer og mere luft - og ikke mindst et større køkken til mine madbloggerier.

God lørdag aften derude!

7 kommentarer:

  1. Ej fik helt kuldegys på dine vegne da jeg læste dit indlæg. Hader gange 1000 selv forandringer og er længe om at vænne mig til nyt. Fedt når andre tager beslutninger man i bund og grund ved er gode for en - men men processen er for mig forfærdelig. Ønsker jer held og lykke med skiftet <3

    SvarSlet
  2. Årh smukke, sveske! Jeg tror, det er første gang du afslører dit navn her på bloggen. Velkommen ud af komfortzonen! Det er herude, der sker ting og sager.

    Jeg holder også af det trygge, men jeg bliver hurtigt rastløs og keder mig, hvis tingene er alt for trygge og konforme. Og så vender jeg tingene på hovedet. Det bliver fedt for jer at flytte og få mere plads. Det ved jeg, du har ønsket dig længe. Måske er der oven i købet plads til nye køkkenmaskiner ;-)

    Men det ER hårdt at flytte og det tager tid at falde til et nyt sted. Håber, det går gnidningsfrit for dig!

    SvarSlet
  3. Jeg har det fuldstændigt som Jane - jeg bliver rastløs men på den anden side er det jo også meget nemmere i den der tryghedszonen - men der sker jo aldrig det vilde ved det.
    Kram og god tanker jeg er sikker på at det bliver godt NÅR du er sprunget ud.

    SvarSlet
  4. Jeg tror jeg ligner dig på mange punkter - her er det også den anden halvdel der er spontan og tager hurtige beslutninger, og jeg skal have tid til at fordøje og tænke over tingene. Men når vi så har taget beslutningen til sidst (med ham som primus motor og mig der kommer tøvende bagefter), plejer det jo alligevel at gå godt.
    Til lykke med at du får ham hjem, og til lykke med et større hjem (og køkken! - kommer der billeder?) - er sikker på det nok skal gå godt :-)

    SvarSlet
  5. Hvor du modig Sveske :-)
    Virkelig fint indlæg, altså! Jeg kan genkende mange af dine tanker selv.Jeg synes det er virkelig modigt, at du har givet slip, og ladet kærestens impulsivitet styre lidt. Du skal nok blive glad for jeres nye lejlighed, med mere køkkenplads :-)
    Kram til dg!

    SvarSlet
  6. Kære sveske

    Hvor er det sejt at komme med sådan et indlæg! Og hvor er det fedt for dig, at du - ligesom jeg har en mere impulsiv kæreste, som nogle gange giver en et ekstra los i r*ven, så man kan komme lidt ud af sin tryghedsboble.. Det kan godt være en rigtig fantastisk ting.

    Glæder mig til at følge din lille, måske lidt utrygge, rejse. Held og lykke, og SÅDAN!

    Kæmpe kram,
    Jacqueline

    SvarSlet
  7. Kære Allesammen,
    Hvor er I bare de mest fantastiske læsere :-D
    Jeres posts gav smil på læben og lidt ro i sindet, selv om tvivlen stadig sidder i mig. Men som en tidligere kollega altid sagde: er det noget, jeg kan dø af? Svaret er her: nej, og så skal det nok gå. Jeg har jo verdens dejligste kæreste, som giver al den tryghed, jeg har behov for.
    Ha' en skøn mandag og tak for alle jeres søde kommentarer. De varmer!
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet